Job

BetterWing søger programmør og medejer

Sundhedsportalen og behandlersøgemaskinen BetterWing søger en programmør og medejer til at videreudvikle og optimere BetterWing. Vores mission er, at give alle behandlere i DK værktøjer til at professionalisere og effektivisere det de brænder for - nemlig at behandle mennesker. Vi arbejder også for at oplyse befolkningen om forskellige sundhedsrelaterede emner, og give dem et nemt og hurtigt overblik over behandlere med speciale i lige præcis det problem de har.

BetterWing er en fusion mellem 3 parter.

SearchCare, som har over 5 års erfaring med idé og konceptudvikling inden for området. SearchCare har igennem de 5 år opbygget en database med over 2000 behandlere. Derudover har SearchCare også 3 kendte ambassadører, som alle nu er ambassadører for BetterWing. Se dem her http://www.betterwing.dk/aboutus/ambassadors

Book N’Be, der har et stort behandlernetværk.

Facebooksiden ’Jeg tror på alternativ behandling indenfor sygdomsbehandling’, som har over 10.000 følgere.


Det søger vi

Vi søger en programmør, som vil være med til at indgå i et professionelt team, der brænder for at skabe en virksomhed i vækst og skabe et helt unikt koncept, der ikke er set før.

Du vil være en del af et programmeringsteam. Vi har allerede én programmør i BetterWing, som vil have lead på programmeringsopgaverne, og som du vil arbejde tæt sammen med.

Du skal have kompetencer inden for bl.a. PHP, MySQL, JavaScript, CSS og HTML, som BetterWing er skrevet i. Der vil eventuel være mulighed for at arbejde med nye og spændende teknologier såsom React, FLUX og NodeJS.

Du skal være arbejdsivrig, god til at samarbejde, kunne overholde aftaler, tage ansvar og ikke være bange for at sige din mening.


Det tilbyder vi

Vi har store planer og går efter snart at kunne aflønne os selv og producere et årligt overskud til ejerne. Det er en del af planerne at rulle konceptet ud i udlandet også. Du vil få meget ansvar, og muligheden for at være en del af et innovativt team, der arbejder hårdt og brænder for at gøre BetterWing til en levedygtig virksomhed.

Vi har siden lanceringen af BetterWing haft stor succes med til tider over 1.700 unikke daglige besøg, samt omtale i Danmarks mest aktuelle magasin om sundhed og helse, bladet Naturli.

Vil du læse mere om hvem vi er, kan du besøge denne side http://www.betterwing.dk/aboutus/founders

Er du interesseret i at høre mere, så skriv til Kasper Valentin på kasper@betterwing.dk

Ser frem til at høre fra dig :-)


Med venlig hilsen

BetterWing teamet.