Artikler

10 Jan 2015
Berit Vestergaard, tungmetalforgiftet
Tungmetalforgiftning skyld i kronisk sygdom

Tungmetalforgiftninger er et alvorligt problem, som der desværre er alt for lidt kendskab til, og derfor er der mange, der ikke får den fornødne hjælp. Tungmetaller er metaller der aldrig bliver nedbrudt i kroppen og derfor ikke kan udskilles. Tungmetaller findes mange steder f.eks. i fødevarer, medicin og miljøet vi lever i. Nogle tungmetaller er nyttige for kroppen og gør ingen skade, imens andre er giftige, såsom Kviksølv, Bly, Tin og Cadmium, og kan skabe store problemer og et hav af 'uforklarlige' symptomer. En af dem der har kæmpet med tungmetalforgifting er Berit Vestergaard. Her er hendes historie. 


Tungmetal forgiftningJeg er en kvinde på 44 år, og har sammen med min mand 2 drenge på 15 og 16 år. Efter at have rendt rundt i lægesystemet, og siden søgt alternative løsninger, blev jeg tungmetal-testet hos en alternativ læge, som konstaterede en kraftig kviksølvs- og kobber-forgiftning. I foråret 2010, og et par måneder senere, fik jeg et par forbigående blodpropper i hjernen. Tidligere har jeg haft lignende anfald.

I mange år har jeg haft det mærkeligt i min krop, hvilket er tiltaget gennem de sidste 10 år.


Typiske symptomer var: 

Træthed, nærmest konstant dvale, levede i en tåge. 

Hovedpine dagligt. 

Muskel/led smerter (mine ben klappede pludselig sammen under mig). 

Noget med underlivet, kunne ikke holde på vandet og store smerter, som kom og gik. 

Bi-hule-problemer, daglige forkølelses-anfald. 

Influenza-symptomer flere gange om ugen. 

Kunne ikke koncentrere mig og huskede dårligt. 

Kredsløbs-symptomer på forkalkninger (har gået med støtte strømper hver dag i 13 år). 

Hormon-forstyrrelser. 

Synsforstyrrelser. 

Balance-problemer (rigtig voldsomme). 

Ustabilt blodsukker. 

Hele tiden infektioner. 

Tabte negle på tæer. 

Mad allergi. 

Problemer med vejrtrækningen. 

Metal smag i munden, uanset hvad jeg spiste og gjorde. 

Tand-smerter. 

Mave/tarm smerter. 

Nyre/bækken smerter. 

Bylder. 

En frygtelig larm i mine ører. 

Sove-problemer. 

Følelses-forstyrrelser i dele af kroppen. Sommetider kunne jeg ikke bruge mine fingre, andre dage kunne jeg ikke mærke mine tæer. 

Jeg fik igennem perioder black-out med kun få min. mellemrum. 

Når familien talte til mig, var det som om de kun bevægede munden, og jeg kunne bare ikke fatte hvad de sagde. 

Udslet på kroppen. 

Kvalme dagligt. 

Store forkølelsessår på munden, det ene afløste det andet. 

Diarre eller hård mave (trods dagligt indtagelse af store mængder vand). 

Mit lænd/hofte satte sig tit fast med smerter til følge. 

Så opspændt i alle muskler i kroppen, at der ingen hvilestilling var. 

Har haft 4 tilfælde af blodprop-symptomer i hjernen over en årrække på ca. 5 år. 

Skiftevis frøs/svedte jeg. 

Pludselig opståede blå mærker. 

Følelse af betændelses tilstand i kroppen. 

Vægttab i perioder. 

Blev mere og mere urolig i min krop. 


Alt i alt en kamp for livet hver dag. 


Diagnose og behandling

Jeg blev i en periode på 10 år sendt til et hav af undersøgelser, bl.a. testet for Epilepsi, Ehlers-Danlos, Psoriasis-gigt og diverse hudlidelser, samt gennemgik maveundersøgelser og øre-næse-hals-undersøgelser. Det var som om, man brugte udelukkelses-metoden, og bare gættede uden at gå i dybden med hvilke symptomer jeg havde, så man fandt ikke ud af noget. 

Ingen nævnte noget om tungmetals-forgiftning som mulighed. Når jeg fortæller andre udenforstående om tungmetaller i min krop, kommer det bag på mange, at det eksisterer. 

Jeg har været ved kost-planlægger, og det bragte mig på vej til selv at finde ud af, hvad jeg kan tåle at spise. Mad og drikkelse har været en af årsagerne til mine symptomer, og jeg har igennem mange år fået influenza-anfald efter indtagelse af mad og drikke. I dag spiser jeg, kun hvad jeg kan tåle, og tager selv mad med, når jeg deltager i selskabelige arrangementer. 

Hos den alternative læge fik jeg bl.a. lavet en tungmetal-test, som viste enormt højt indhold af kviksølv og kobber. Så højt, at hun sagde ”i mit virke som læge i 20 år, har jeg kun haft 2 patienter med så højt kviksølv-indhold. Den ene kunne kun spise 3-5 fødemidler, den anden kunne ikke tale.” 

Jeg har fået behandlinger med EDTA og Dimaval. 

Som barn havde jeg ofte problemer med mine ben, og det har fulgt mig op igennem årene. Før jeg begyndte hos den alternative læge, kunne jeg stort set ikke bevæge mig udenfor huset, så dårligt gående var jeg. Efter behandlinger med EDTA, der afkalker kroppen, kan jeg nu gå 4-5 km dagligt. EDTA nedsætter endvidere risikoen for yderligere blodpropper. Derudover har jeg fået behandlinger med Dimaval, som trækker tungmetallerne ud af kroppen. 

De ugentlige behandlinger varer ca. 3 timer, hvor medicinen indføres via drop i armen. Der er altid eftervirkninger. Jeg bliver meget træt 1-2 dage derefter, og mange af sygdoms-symptomerne blussede op i starten af behandlingsforløbet. Med tiden aftager eftervirkningerne. 

Grunden til at jeg søgte den alternative behandling, var manglende diagnose i det offentlige lægesystem. Dog fik jeg diagnosen fibromyalgi, men den kan jeg ikke bruge til noget. Jeg blev henvist til klinikken for funktionelle lidelser i Århus, hvor jeg skulle lære at håndtere min smerte og sige ja til forsøg med depressions-medicin. Det takkede jeg nej til. Depressions-medicin har jeg afprøvet med dårligt resultat. 


Symptomer fra hjernen

I foråret 2010 fik jeg fik et voldsomt tilfælde i hjernen, hvor jeg hen over 4 timer lå i min seng, som kørte værre end en karrusel. Jeg havde kraftige smerter i hovedet og ned i nyre-bækkenet området og mange af førnævnte symptomer. Jeg havde adskillige blackouts, og husker ikke ret meget. Da mine store drenge kom hjem fra skolen, ville jeg ikke sige noget til dem. Min mand befandt sig i København og tidligere lægers ord rungede i mine ører, ”nu skal du bare tage dig lidt sammen!”. 

Men mine drenge gjorde mig det hurtigt klart, at jeg vrøvlede, når jeg prøvede på at tale med dem. Jeg kunne ikke styre min tunge. Det skete en torsdag, og jeg fik det gradvis bedre hen over weekenden, og om mandagen tog jeg kontakt til egen læge igen. Dagen efter blev jeg undersøgt hele kroppen igennem på OUH, og talte derefter dagen igennem med en overlæge. Alt var i fineste orden. Det de hang sig meget i var, at min kondition var i top. Jeg har altid dyrket meget motion. Så med ordene ”gå hjem og slap lidt af og så ellers bare op på hesten igen”, gik jeg hjem med en flad fornemmelse. Jeg var syg, men endnu engang havde de ikke fundet ud af noget. 

2 måneder senere fik jeg endnu et anfald. Min venstre side begyndte at hænge på mig, min tale kunne jeg ikke styre, jeg blev fjern og forvirret, fik sindssygt ondt i nyre-området samt hoften, og jeg kunne ikke stå op. 

Min mand ringede 112, og jeg kom afsted med udrykning. Mit blodtryk havde over ca. 2 år ligget meget højt. 170/90 var meget normalt, når lægerne målte det. De sagde, at jeg havde, det der hed hvid-kittel skræk. Købte selv en blodtryksmåler, den sagde stadig 170/90. Men i ambulancen var den 210/100, hvilket de jo nok kunne se ikke var så godt. 

Jeg kom i CT- og MR-scanner, og fik af vide, at der intet mærkeligt var at se. Jeg blev sendt hjem næste dag uden medicin af nogen art. 

14 dage senere måtte jeg en tur til øjen-lægen, da det var noget galt med mit venstre øje. Her fandt han mit synsfelt meget nedsat på venstre side, hvorefter han spurgte mig: ”Sig mig har du lige haft en blodprop i hjernen? For det ses ofte hos folk, som har haft en blodprop i højre side, at så sætter det sig i venstre side”. 

Han rådede mig til at gøre noget ved det høje blodtryk, og ville gerne se nogle papirer fra den afdeling, jeg var indlagt på. Der kom svar, som øjenlægen tydede for mig, at der var godt nok fundet en blodprop i højre halvdel af hjernen. 

Men det var nu ikke noget de tog så alvorligt, sagde de på afdelingen, da jeg ringede for at få oplyst hvorfor man havde valgt ikke at informere mig ”Der er så mange der får sådan en uden betydning”, sagde de. 

I mit tilfælde må jeg jo sige, at det havde stor betydning. Jeg døjede efterfølgende med mange bivirkninger, som gjorde jeg ikke gik uden for en dør uden en til at hjælpe mig. Min balance var totalt væk. Jeg kunne ikke fokusere på f.eks. et hjørne, jeg skulle rundt om. Jeg kunne være helt sikker på, at jeg gik ind i hjørnet. Jeg kunne dårligt huske, og havde svært ved at koncentrere mig. Jeg var så ked af det hele tiden hvilket, i stedet for tårer, kom det til udtryk i vrede. Alt i min krop var helt ude af kurs. 


Syg allerede fra barndommen

Generelt når jeg tænker på min barndom, så sloges jeg altid med et eller andet i kroppen. Som barn bliver man hurtigt ”vant” til at leve med det, specielt når ingen kunne hjælpe mig på vej. Allerede dengang blev jeg sat i kategorien ”lidt vanskelig og irriterende”. 

Det har så udviklet sig op gennem årene. Jeg er født og opvokset i et område, hvor vi spiste meget fisk, hvilket jo var meget sundt mad. Derudover spiste vi ikke specielt sundt i mit barndoms-hjem. 

Da jeg blev 13 år, og ”meget” bevidst om sund mad og motion, tænker jeg i dag tilbage på, at kost og motion hang meget nøje sammen med, hvordan mine perioder blev. Jo bedre jeg passede på med, hvad jeg puttede i munden, jo bedre havde jeg det. Det var nok bare sådan, at jeg ikke tænkte over det, når det gik godt med mit helbred. Og ”så” slog jeg mig løs igen. Sådan har mit liv været præget af op og ned perioder. 

Jeg har haft mange fysisk krævende job, og stået meget tidligt op, hvilket jo forstyrrer ens døgn-rytme. I dag skal jeg passe mine sengetider til punkt og prikke, ellers går det ud over mit helbred. Her taler vi blot om en enkelt dags forsømmelse, der kan ødelægge flere dage. 

Jeg tog i en sen alder en frisør-uddannelse, og startede op som selvstændig frisør i 2006. Herfra gik det helbredsmæssigt kun tilbage, selvom jeg psykisk havde stort overskud, og var meget glad. De første fysiske tegn var hoften/ballen i venstre side, der gjorde at jeg dagligt levede af Ibumetin 600mg 3 gange dagligt. 

Det blev så værre og værre med smerterne, og efter 3 år måtte jeg lukke salonen og stoppe med at arbejde. 

Midt i alt det her har jeg rendt min daværende læge på døren utallige gange for at få hjælp. Der gik rigtig længe, inden han ville hjælpe mig. Han sagde bare, at det var noget pjat med mig. Jeg skiftede læge et par gange i forløbet, da jeg ikke ville opgive, bare fordi lægen opgav. 


Tungmetaller overført til børn

Ved min første fødsel havde jeg problemer med at blive gravid, selvom intet var galt. Det første barn blev til ved insemination, født i uge 34, ved en lyn fødsel. Nummer to kom ad naturlig vej, også en lyn fødsel. Han var syg hver uge fra sin 3. leve uge. Min mand sad op af en sække stol og om natten, og sov med ham på brystet i 3 lange mdr., for at han kunne trække vejret og falde til ro. Først efter han blev 1 ½ år, fik vi hjælp til ham trods utallige læge-besøg. Jeg fik at vide, at jeg var en hysterisk mor. Vi skiftede læge, og blev straks henvist til en børnelæge i Odense, hvor han fik så god hjælp, at han nu fungerede i hverdagen. 

Han fik konstateret Astma og Astmatisk bronkitis. Da han var 1 ½ år havde han haft 10 lunge-betændelser. Fra han var 3 år, forstuvede han anklerne gentagende gange, flere gange om året. 

Den første fødte har også haft meget at døje med bl.a. også Astmatisk bronkitis og ben, som gjorde ondt blot ved gang. Det var så slemt, at han og jeg måtte have sidde pauser sammen, hvis vi gik i længere tid end 10 min. Hans fingre var meget krumme, det er delvist rettet op i dag via støtte-skinner. Resten skal ske ved operation. 

Også han fik for nylig en tungmetal-test, der viste højt indhold af kobber. Han får pillen ’Den grønne perle’ i dag. 

Jeg har læst mig til, at hvis moderen har kviksølv i kroppen, overfører hun skavanker til sine børn. Og det har jeg nok gjort! 

Før jeg begyndte i den alternative lægeverden, var jeg nået dertil, at jeg var sikker på, at jeg var ved at dø, fordi det ene organ efter det andet havde nedsat funktion. Alt smertede. Det offentlige system havde ikke andet til mig nu end smertebehandling. Jeg måtte prøve noget andet. I dag har jeg klart færre dårlige dage og større håb for mig selv. Folk omkring mig kommenterer den synlig fremgang.


Tak fordi du læste med. Hvis du kunne lide denne artikel, og vil have besked, når der kommer nye artikler eller tiltag på BetterWing, så opret dig gratis og uforpligtende som bruger - Klik her for at tilmelde dig som bruger, eller som behandler - Klik her for at tilmelde dig som behandler.



Det er så ikke helt korrekt. Mange tungmetaller kan naturligt udskilles i små mængder, fordi de altid har været omkring os. Problemet er så bare, når der kommer for meget, så bliver vi forgiftet. Så melder spørgsmålet sig, hvorfor er der så pludselig for meget tungmetal omkring os i forhold til hvad vi kan udskille? Det er på grund af den (efter min mening) latterlige industri, som ikke kender konsekvenserne af deres egne handlinger, før de går i gang med alt muligt. Heldigvis er der kommet nogle myndigheder over dem, som holder dem i ørene. Men er det nok? Svaret er NEJ. :( Personligt er jeg for længst holdt op med at stole på det offentlige og må i stedet nærmeste sætte mig ind i det hele. Lidt træls, men sådan er det åbenbart.
Hej Berit Dejligt at læse din artikel fik i 2010 indsat diskusprotese og efter 4 måneder fik jeg det skidt og det blev værre og værre. Kan nikke genkendede til mange af de symptomber du skriver i din artikel. Jeg er Nikkel allergiker men fik at vide det var en titaniumsprotese de ville sætte ind. I 2013 trappede jeg ud af alt medicin fordi jeg troede det var derfor jeg havde det så skidt. Lige lidt hjalp det, så bad jeg om at få tilsendt datablad over den protese de havde indsat og det viste sig der var nikkel samt 6 andre metaller men ingen titanium. Jeg er blevet lappe testet for de metaller som er i protesen. Jeg slog ud over de fleste men lægerne mener ikke det har noget med min diskusprotese at gøre. Jeg har læst at ved mistanke om tungmetalforgiftning er analyser af hår- og negleprøver mere informative end blod- og urinprøver. Jeg forsøger desperat at finde ud af om min kroniske tilstand skyldes tungmetalforgiftning eller jeg blot skal godkende de kalder det nervebetændelse. Jeg har udslæt på kroppen hvilket jeg tænker skyldes min nikkel allergi. Ingen læger vil hjælpe eller godtage at min tilstand kan skyldes tungmetalforgiftning. Hvilken alternativ behandler har du brugt til endelig at finde ud af hvad din kroniske sygdom skyldtes?? Mvh Anette
Tak fordi du deler! Det er et overset område. Har selv en far som har forhøjet mangan i kroppen. Men det er ikke anerkendt som en sygdom. Vil klart vise ham artiklen!!