Kan psoriasis behandles med gurkemeje?

Gurkemeje er et gullig-farvet, aromatisk krydderi almindeligt anvendt i det indiske køkken. Dets anvendelse i fødevarer, samt naturmedicin, har været fremherskende i østlige kulturer i tusinder af år.

Forskning har bekræftet, at gurkemeje indeholder potente anti-inflammatoriske og antioxidante egenskaber, der kan spille en rolle i bekæmpelsen af mange sygdomme.

Curcumin, den aktive forbindelse i gurkemeje, er det som mange af krydderiets sundhedsmæssige fordele stammer fra.

Mens forskningen ikke er endegyldig, tyder de nuværende resultater på, at dette krydderi kan hjælpe imod visse hudsygdomme, såsom psoriasis.

Hvad er psoriasis?
Psoriasis er en hudsygdom præget af betændt, skællende hud. Mennesker med sygdommen rapporterer ofte om varme, smerte og hævelse. Mange oplever forlegenhed i sociale situationer på grund af rødme og hævelse af huden.

Ved psoriasis skubbes hudceller op til overfladen hurtigere end normalt. Dette resulterer i en hurtig omsætning af cellerne.

Hos mennesker med psoriasis er de hvide T-celler i immunsystemet udløst ved en fejltagelse. Dette er hvad der forårsager ukontrolleret inflammation og en øget celle omsætning.

Da lidelsen indebærer et problem med immunsystemet, bliver psoriasis betragtet som en autoimmun sygdom.

Inflammationen påvirker normalt huden på benene, albuer, knæ, hovedbund, ryg, og ansigt. Læs resten

14-årig kræftsyg pige skal nedfryses

En 14-årig pige er netop blevet tildelt retten til at få hendes krop kryonisk-frosset i håb om, at hun en dag vil blive bragt tilbage til livet.

cryonics

Ved kryokonservering nedfryser man kroppen med håb om, engang i fremtiden, at kunne tø den op igen.

Teenageren fra London, var ved at dø af kræft, da hun fik sin sag for landsretten.

“Jeg ønsker ikke at blive begravet under jorden. Jeg ønsker at leve og leve længere, og jeg tror, at de i fremtiden kan finde en kur for min kræft og vække mig,” sagde hun.

“Jeg ønsker at få denne chance. Det er mit ønske.”

Kryokonservering er en teknik til at bevare en menneskelig krop i ekstremt kolde temperaturer, når de dør, med håbet om at kunne genoplive dem engang i fremtiden, når videnskaben er blevet mere avanceret.

Personer, der gennemgår denne procedure skal erklæres juridisk døde, da det er ulovligt at kryonisk bevare en person, der stadig er i live.

Men juridisk døde er ikke det samme som helt død. Juridisk død indtræffer, når hjertet er holdt op med at slå, men du er teknisk set stadig i live, indtil al hjernefunktion ophører.

Kryokonservering arbejder i dette snævre, men afgørende vindue, for at bevare den lille mængde cellefunktion, der stadig sker.

Hvis du tilmelder dig på faciliteten, the Alcor Life Extension Foundation in Arizona, består protokollen af fire elementer: implementering og standby, stabilisering, kryoprotektant perfusion, og kryonisk nedfrysning. Læs resten

Funktionelle lidelser – en farlig modediagnose?

Funktionelle lidelser er en psykiatrisk forskningsdiagnose, der ikke er godkendt af WHO, som vi ellers har brugt som diagnosesystem siden 1994 (ICD-10). Ifølge flere fagkyndige er evidensen for funktionelle lidelser begrænset.
Alligevel bliver funktionelle lidelser brugt som en gyldig diagnose i vores sundhedssystem. Mange patienter ønsker ikke at få diagnosen, da det medfører, at de får deres anerkendte fysiske WHO diagnose konverteret til en psykisk lidelse. Det kunne f.eks. være fibromyalgi, irritabel tyktarm, ME/CFS, kroniske smerter, piskesmæld mfl., som patienterne får konverteret til en funktionel lidelse. Men hvad er problemerne med funktionelle lidelser, hvorfor bruger man en diagnose, der ikke er godkendt og hvorfor tillader politikere og læger det?

Vi har interviewet praktiserende læge Stig Gerdes for at blive klogere på problematikkerne omkring funktionelle lidelser.

Læge Stig Gerdes

Praktiserende læge Stig Gerdes er en af de få læger, der tør stille sig frem og tage kampen op mod funktionelle lidelser.

Hvordan behandles funktionelle lidelser?
Funktionelle lidelser behandles i psykiatrisk regi med mindfulness, kognitiv terapi, gradueret træning og evt. psykofarmaka.

Hvem er det typisk, der vil få en funktionel lidelse diagnose?
De patienter, som typisk får en ’funktionel’ diagnose, er patienter, som er svære for lægen at udrede. Det er ofte patienter, som har smerter, som lægen ikke kan diagnosticere, men det kan også være patienter med stofskiftesygdomme, mangelsygdomme, borreliose-infektioner, overfølsomhedssygdomme og udmattelses-sygdomme, som lægen ikke undersøger for og derfor ikke finder, eller som lægen vil spare sundhedssystemet for at udrede ved hjælp af undersøgelser på sygehusene.

Hvorfor mener du, at funktionelle lidelser er et problem?
Funktionelle lidelser er et problem, fordi mange patienter ikke bliver udredt rigtigt, så deres fysiske sygdomme ikke findes og derfor ikke behandles. Mange af de fysiske sygdomme, som fejlagtigt diagnosticeres som funktionelle lidelser, kan behandles med den rette behandling. En borger kan risikere at blive uarbejdsdygtig f.eks. på grund af en mangelsygdom, men får borgeren tilført det manglende stof, så kan borgeren igen få et normalt liv med arbejde og skattebetaling, og det siger jo sig selv, at det er det bedste for alle parter, for borgeren og samfundet. I meget ulykkelige tilfælde kan en begyndende kræftsyg borger risikere at få en fejlagtig funktionel diagnose, som hvis den ikke korrigeres i tide, kan medføre borgerens alt for tidlige død. Læs resten

Overraskende fund af mulig synder ved for tidlig fødsel

Forskere har afsløret en overraskende mulig udløsende faktor for nogle præmature fødsler: opbygning af calcium i livmoderen, svarende til den slags, der giver åreforkalkning eller forårsager nyresten.

Forskere fra Ohio studerede mere end 100 gravide kvinder og fandt, at når en gravid kvinde oplever for tidlig vandafgang, synes synderen at være unormale kalkaflejringer, der får den ellers elastiske fosterhinde til at briste.

Det er en lille undersøgelse, og der er behov for mere forskning for at bevise, om forkalkning virkelig står bag denne forbløffende form for for tidlig fødsel og i så fald, hvad man skal gøre ved det. Men forskningen, der blev bragt i Science Translational Medicine, nævner muligheden for at undersøge interventioner.

“At have en ny potentiel mekanisme for nogle tilfælde af for tidlig fødsel er ganske spændende,” siger Dr. Edward McCabe, leder ved March of Dimes.

For tidlig fødsel – at blive født før 37 uger af graviditeten – kan forårsage livslange sundhedsproblemer, og børn der fødes meget tidligt kan dø. Nogle gange er der en indlysende årsag til for tidlig fødsel, såsom en infektion. Men det meste af tiden kan lægerne ikke forklare, hvad der udløser for tidlig fødsel hos en ellers sund gravid kvinde.

Dr. Irina Buhimschi fra Nationwide Children’s Hospital tog et nærmere kig på noget, hun fandt interessant: forkalkning er ofte blevet spottet i moderkager efter fødslen – både hos for tidligt fødte og hos børn, der blev født til tiden – og ingen ved hvorfor. Læs resten

Lavt niveau af B12-vitamin i graviditeten øger barnets risiko for diabetes

Børn født af mødre, der havde B12-vitamin mangel under graviditeten kan have større risiko for at udvikle type 2-diabetes og andre stofskiftesygdomme, viser en ny undersøgelse.

Senior forfatter Dr. Ponusammy Saravanan fra University of Warwick Medical School i Storbritannien, og hans kolleger, præsenterer deres foreløbige resultater på denne uges årlige Society for Endocrinology konference i Storbritannien.

B12-vitamin er et vandopløseligt vitamin, der naturligt forekommer i animalske produkter såsom mælk, æg, ost, kød, fjerkræ og fisk. Det findes også som et kosttilskud og tilføjes også til nogle ikke-animalske produkter, såsom morgenmadsprodukter.

Ifølge National Institutes of Health, hjælper B12-vitamin en række kropsfunktioner, herunder dannelse af røde blodlegemer, DNA-syntese, og neurologisk funktion.

Det anbefalede daglige B12-vitamin indtag for voksne er ifølge netdoktor.dk 2,0 mikrogram, mens ammende skal helt op op 2,6 mikrogram.

Dr. Saravanan og hans kolleger fortæller, at tidligere forskning har vist, at kvinder med lave niveauer af B12-vitamin under graviditet er mere tilbøjelige til at have et højere body mass index (BMI) og får babyer med lav fødselsvægt og højt kolesteroltal.

Derudover har forskning vist, at disse babyer har større insulinresistens i barndommen, hvilket øger deres risiko for type 2-diabetes. Læs resten

Vitamin A og C hjælper med at slette cellers hukommelse

Vitamin A og C er ikke bare godt for dit helbred, de påvirker også dit DNA. Forskere ved Babraham Institute og deres internationale samarbejdspartnere har opdaget, hvordan vitamin A og C ændrer den epigenetiske ‘hukommelse’ i celler; en indsigt, som har betydning for regenerativ medicin og vores evne til at omprogrammere celler fra én identitet til en anden. Forskningen er offentliggjort i Proceedings of National Academy of Science (PNAS).

For regenerativ medicin er den hellige gral at være i stand til at generere en celle, der kan blive blive til en anden celle, såsom hjerneceller, hjerteceller og lungeceller. Celler med denne evne er til stede i det tidlige fosterstadie (embryonale stamceller, ESC) og giver anledning til mange forskellige celletyper i kroppen. Med henblik på regenerativ medicin, skal vi være i stand til at tvinge voksne celler fra en patient til igen at besidde embryonale-lignende evner og til at “glemme” deres tidligere identitet.

En celles identitet fastslås på DNA-niveau ved epigenetiske ændringer i DNA’et. Epigenetiske mekanismer er ansvarlige for at ’slukke’ og ’tænde’ for udvalgte gener, så kun de rette gener er tændt i en given celletype. Hver forskellig celletype har konsekvent et unikt epigenetisk fingeraftryk, for at fremtvinge og opretholde specifikke mønstre af genekspression passende til celletypen. For at vende celler tilbage til deres oprindelige tilstand skal dette epigenetiske lag af oplysninger være slettet for at åbne det fulde genom igen.

Forskere fra Babraham Institute, UK, University of Stuttgart, Tyskland og University of Otago, New Zealand arbejdede sammen for at afdække, hvordan vitamin A og C påvirker sletningen af epigenetiske mærker fra genomet. De kiggede især på den epigenetiske modifikation, hvor et methyl-kemisk mærke føjes til C-bogstaverne i DNA-sekvensen. Embryonale stamceller har lave niveauer af dette C mærke, kaldet cytosin methylering, men i etablerede celletyper er meget mere af genomet præget af denne modifikation. Læs resten

Chili-udfordring dræbte næsten en mand

Vores konkurrencemæssige natur kan være det, der presser os til at opnå ting, der aldrig før er udført og afprøve grænserne for det menneskelige potentiale, men den konkurrencemæssige natur kan også nemt give bagslag – undertiden med farlige eller dødelige konsekvenser.

For nylig blev dette demonstreret af en 47-årig mand, der dukkede op på en skadestue i San Francisco. En ghost pepper udfordring – folk gør ofte den slags ting på YouTube – efterlod ham med et hul i hans spiserør.

Skaden kunne have dræbt ham, men heldigvis nåede han at få behandling inden.

Ghost peber eller Bhut Jolokia, er en chili der på verdensplan ligger tæt på toppen af ranglisten over de stærkeste, mest smertefulde chilier at indtage.

Før han ankom til hospitalet, havde patienten været “på en lokal restaurant, hvor han fik en hamburger toppet med ghost pepper puré som en del af en spise konkurrence”, ifølge en rapport offentliggjort i tidsskriftet Clinical Communications af University of California – San Francisco emergency department personnel.

Efter han ankom på skadestuen, bemærkede lægerne, at han var ramt af alvorlig mave- og brystsmerter efter at udfordringen havde givet ham voldsom opkastning. Læs resten

Depression: Opdagelsen af nye stier i hjernen kan medføre nye behandlinger

Forskere har opdaget en ny sti i hjernen, der kan målrettes til at lette depression, hvilket baner vejen for nye behandlinger for patienter, der ikke har gavn af den nuværende antidepressive medicin.

Forskerholdet fra Northwestern University Feinberg School of Medicine i Evanston, IL, har fundet ud af, at ved at blokere BMP signalvejen i hippocampus – hjernenregionen, der er forbundet med følelser og hukommelse – lindres symptomer på depression og angst hos mus.

Undersøgelsen er den første til at vise, at BMP- signalvejen er involveret i depression, og forskerne mener, at deres opdagelse kan fremme udviklingen af nye, effektive behandlinger for tilstanden.

Førsteforfatter på undersøgelsen Sarah Brooker, en M.D / Ph.D. studerende ved Feinberg, og hendes kolleger offentliggører deres resultater i tidsskriftet Molecular Psychiatry.

Ifølge National Institute of Mental Health (NIMH), var der i 2014 omkring 15,7 millioner amerikanske voksne i alderen 18 år og derover, der havde haft mindst én større episode af depression i det forløbne år, svarende til 6,7 procent af alle voksne i USA.

Antidepressiva betragtes som den primære medicinske behandling til patienter med depression, men undersøgelser har vist, at omkring 10-30 procent af patienterne ikke forbedres eller kun får en delvis bedring af lægemidlerne. Læs resten

Borgerretsbevægelsen kæmper for borgernes rettigheder

Man hører ofte om borgere, der føler sig dårligt behandlet i det offentlige system. Borgere som får frataget deres sygedagpenge, kommer i sengepraktik, bliver fejlbehandlet og får forkerte diagnoser. Det har medført en bevægelse kaldet Borgerretsbevægelsen, som kæmper for disse menneskers rettigheder.
BetterWing bringer her et interview med læge Stig Gerdes, der er formand for Borgerretsbevægelsen.

stig-gerdes

Praktiserende læge Stig Gerdes er formand for Borgerretsbevægelsen.

Hvad er Borgerretsbevægelsen?
Borgerretsbevægelsen er en tværpolitisk, demokratisk bevægelse, hvis formål er at samle erfaringer fra borgere der har problematiske oplevelser med det offentlige Danmark, at gøre opmærksom på disse og søge at løse dem på individuelle-, kommunale-, regionale-, og statslige planer med demokratiske midler.
Gennem hjemmesiden www.borgerretsbevægelsen.dk og Facebooksiden Borgerretsbevægelsen, er der indgangsportaler til hjælp og inspiration til borgere der vil forsvare sig mod embedsværket. Bevægelsen er under opbygning, så der vil løbende ske forbedringer af de 2 sites.

Hvorfor startede I Borgerretsbevægelsen?
I begyndelsen af 2013 oprettedes Facebooksiden ”I Klemme I Det Kommunale System” på grund af indignation over Kommunernes behandling af landets borgere. Denne Facebookside blev meget benyttet og samlede adskillige borgere om en fælles sag, at forbedre kommunernes behandling af borgerne. Dette afstedkom at mange emner blev bragt på banen, og mange borgere kom med indlæg som ikke kun berørte kommunernes overgreb, men også afslørede at det danske samfund havde problemer, endda svære problemer, inden for stort set samtlige områder hvor borgere og statens etater mødes. Mange føler slet ikke demokratiet fungerer. Læs resten

Derfor blev borrelia-ramte Elvira behandlet i Tyskland

Borreliadebatten kører for fulde gear i øjeblikket efter TV 2 dokumentaren snyd eller borrelia. Det er en vigtig men svær debat, for dem der ikke bliver raske vil føle sig snydt, og dem der enten får det bedre eller bliver raske vil føle, at det er de bedste penge, de nogensinde har brugt. Et vigtigt spørgsmål presser sig dog på. Hvorfor føler syge danskere sig nødsaget til at tage til Tyskland og betale mange penge på behandling?
Ifølge flere kilder som BetterWing har haft kontakt med, skyldes det, at de danske patienter mener, de har fået dårlig eller mangelfuld behandling i det danske sundhedssystem og ikke bliver hørt. En af disse er Karina Lykke, hvis datter blev smittet med borrelia. Her er hendes historie, om hvorfor de valgte at tage til Tyskland for at få behandling.

elvira-lykke-flaatbid

Elvira udvikler en stor rød rund plamage

Karina Lykke opdager en dag, at hendes datter Elvira har et rødt mærke ved højre armhule, der ligner et aftryk af to voksne fingere. Elviras forældre bliver enige om at observere mærket, for at se om det bliver blåt. Det bliver det dog ikke, og 2 uger efter er det der stadigvæk, det er dog vokset minimalt, og de vælger at se tiden an.
Nogle uger efter observerer Karina, at Elvira nu har et rødt mærke på oversiden af højre underarm, og da der dannes en rød rund plamage omkring mærket, ringer hun til vagtlægen, hvor hun får af vide, at det er et flåtbid, og at de skal komme forbi vagtlægen. Her får de dog en lidt anden besked, da lægen mener, at det bare er et myggestik, med en allergisk reaktion. Da Karina begynder at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt, hidser vagtlægen sig op og fortæller Karina, at han har andet at se til end at kigge på myggestik.
Elvira begynder i den efterfølgende tid at klage over smerter diverse steder, ændre adfærd, blive meget pylret, og kan ofte ikke overskue de simpleste situationer. Hendes humør ændrer sig, og i stedet for at være fuld af gå-på-mod, bliver hun usikker, selv over for mennesker hun kender rigtig godt. Siden da kommer der flere symptomer til.
Ugen efter besøget hos vagtlægen begynder plamagen ved armhulen at ændre udsende og vokse stille og roligt, og den kommende tid begynder Elviras symptomer gradvist at blive værre. Læs resten