Professor Jens Michael Hertz omkring ny smerteforskning

Interview med professor Jens Michael Hertz om smertebehandling.

For nylig kunne man i Videnskab.dk læse om, at forskere havde fundet et nyt gen, som kunne ændre ved hvordan man forstår smerter, og på sigt evt. kunne bidrage til en ny og bedre behandling af smerter. Læs artiklen fra Videnskab.dk her – Ny opdagelse piller ved fundamental forståelse af smerte.

BetterWing har snakket med en af de danske forskere bag projektet, professor på Syddansk Universitet og overlæge med speciale i klinisk genetik Jens Michael Hertz, for at komme tættere på en forståelse af hvad det er forskningen betyder, og hvad man kan bruge den til.

Overlæge og professor Jens Michael Hertz har været med til ny smerteforskning

Overlæge og professor Jens Michael Hertz har været med til ny smerteforskning

Hvad er det, i korte træk, I har fundet ud af med jeres forskning?
Det der er fundet og præsenteret i artiklen i Nature Genetics er et nyt gen for en sjælden arvelig sygdom: “Congenital insensitivity to pain“. Disse patienter kan ikke mærke smerte, og får derfor mange forskellige alvorlige komplikationer i form af sår og infektioner i sårene. Sygdommen har vi jo kendt i mange år, men ikke vidst hvad der var baggrunden for symptomerne.

Hvorfor får nogle sygdommen “Congenital insensitivity to pain”?
Vi har alle dette gen i to udgaver. En kopi vi har arvet fra vores far, og en kopi vi har arvet fra vores mor. Kun hvis begge gener er defekte (muterede) får man den pågældende sygdom. Forældrene  til en person med sygdommen er altså begge anlægsbærere, men raske. Sygdommen er meget sjælden, og fundet af genet for sygdommen har selvfølgelig betydning for disse familier, for nu kan man undersøge dem med tegn på sygdommen og dermed stille diagnosen med sikkerhed. Det kunne man ikke før. Da sygdommen er meget sjælden er det kun ganske få der bærer anlægget for den.

Hvor lovende er forskningen ifølge dig?
Perspektiverne i fundet er spændende, men der er jo endnu lang vej før det er noget der konkret kan ændre livet for smertepatienter. Genet sørger for udviklingen af de fine små nerver, der opfanger smerteimpulser.

Hvad kan man bruge forskningen til ift. smertebehandling?
Kan man forestille sig at man farmakologisk kan blokere genproduktet er det måske noget der kan bruges i smertebehandlingen. Mange forskere og lægemiddelproducenter vil sikkert nu begynde at interessere sig for dette genprodukt, PRDM12.

I artiklen fra videnskab bliver lidelsen ’Congenital Insensitivity to Pain’ nævnt.
Er det sandsynligt at behandlingen også vil kunne hjælpe imod sygdomme som fibromyalgi og andre kroniske smertesygdomme?

Hvem der fremover kan få glæde af fundet at dette gen er svært at sige. Måske smertepatienter generelt. Men det må fremtidig forskning afgøre.

Hvornår kan man forvente, at der kommer et evt. produkt på markedet? Snakker vi år, årtier eller?
Udvikling af nye lægemidler tager mange år.

 

Vi er rigtigt glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til her.

Dette interview er lavet af Kasper Valentin.

Interview med akupunktør Catrine Saramarie Marcussen

Dette BetterWing interview med akupunktør Catrine Saramarie Marcussen handler primært om akupunktur og hendes virke som brevkasseredaktør.

Hvorfor er du blevet behandler?

I mange år arbejdede jeg som bevægelsespædagog. Der var jeg timelærer mange forskellige steder. Jeg tænkte tit, at hvis man kunne kombinere det job med at have egen klinik, ville det være ideelt. Jeg har alle dage interesseret mig meget for sundhed og alternative menneskesyn. Man kan nå langt med at lære folk om at få det bedre i led og muskler gennem bevægelse og motion, men det er altså smart at kunne “snakke” med organerne også, sådan som akupunktur kan.

Klient bliver behandlet på øret

Klient bliver behandlet på øret

Hvor længe har du været behandler?

Jeg blev akupunktør januar 2010, men havde haft folk i behandlingsforløb det sidste år af uddannelsen også. Så jeg har praktiseret siden 2009.

Hvorfor valgte du at blive akupunktør?

Ja det er en spøjs historie. Jeg var meget godt i gang med at være selvstændig sammen med en kompagnon. Vi underviste i ergonomi på arbejdspladser ud fra et fantastisk og helt unikt koncept, som vi havde udviklet. Vi havde gode kunder, og alt var jo egentlig godt. En nat drømte jeg, at jeg var akupunktør, en tanke jeg aldrig nogensinde havde tænkt i vågen tilstand. Jeg slog det hen med, at man jo drømmer skøre ting sommetider. Men de næste uger blev tanken ved og ved med at dukke op i mange forskellige forklædninger. Og det FØLTES fuldstændig rigtigt. Og jeg har aldrig nogensinde fortrudt. Siden har jeg uddannet mig inden for øreakupunktur, som er en helt verden for sig.

Arbejder du med andre behandlingsformer?

Jeg underviser på workshops i bækkenbundstræning, De 5 Tibetanere og om at have sunde og stærke velfungerende fødder.

Hvilke typer af klienter har du typisk?

Der er ikke én type. Folk kan komme med meget forskellige problemer: Smerter, fertilitet, psykiske problemer, søvnproblemer, overgangsalder, hjertesygdomme…

Du er også brevkasseredaktør på Naturli, hvordan kom du igang med det?

Jeg har altid elsket at skrive og havde længe drømt om at blive knyttet til et blad, og selvfølgelig ét som jeg selv syntes havde noget godt at byde på. Jeg kontaktede redaktører på forskellige udvalgte magasiner. Min nuværende redaktør syntes, jeg havde nogle fede ideer og ville gerne møde mig, så jeg tog til Vejle, og vi indledte et samarbejde. Jeg har elsket det fra 1. dag, og jeg nyder stadig, når folk skriver til mig, og når jeg skal skrive artikler.

Se et brevkassesvar her fra Catrine.

Oplever du, at der er kommet større accept af akupunktur?

Ja helt sikkert. Mange læger giver jo selv deres patienter akupunktur. Det er jo så bare meget ærgerligt, at de oftest behandler på baggrund af et ultra kort kursus, og ud fra standarder som slet ikke tager hensyn til den ubalance, der ligger til grund for sygdommen. Det betyder så, at folk tror de har fået akupunktur, og kan konkludere at det så ikke hjalp. Men lægens behandling er aldrig individuelt tilrettelagt, og derfor virker det sjældent. Det synes jeg egentlig er respektløst overfor mit fag. Jeg synes jo, at akupunktur må være godt gennemprøvet, når det nu har 4-5.000 år på bagen.

Hvordan søger du typisk inspiration?

Jeg tager en hel del kurser og nørder sammen med gode kolleger, sluger faglitteratur på samme måde som andre sluger kriminalromaner.

Hvordan har du dialog med andre behandlere, og hvad deler I med hinanden?

Vi spørger hinanden til råds i vores Facebookgruppe. Desuden er jeg temmelig god til at netværke, og det bruger jeg meget.

Læs mere om Catrine her.

Vi er så glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du vil se alt, hvad vi sætter fokus på, kan du helt gratis melde dig til vores nyhedsbrev her, det håber vi meget, at du gør.

Dette interview er lavet af Jesper Holme.

Interview med Jesper Holme, der startede “Jeg tror på alternativ behandling indenfor sygdomsbehandling”

Dette er et BetterWing interview med Jesper Holme, der startede Nordens største facebook side omkring alternativ behandling med næsten 10.000 følgere “Jeg tror på alternativ behandling indenfor sygdomsbehandling”, der senere blev en del af BetterWing.

Hvorfor og hvornår startede du Facebook siden ”jeg tror på alternativ behandling indenfor sygdomsbehandling”?

Jeg startede Facebook siden ”Jeg tror på alternativ behandling indenfor sygdomsbehandling” i 2006. Siden blev i første omgang startet som en del af et andet projekt, men som tiden gik, fik siden mere og mere sit eget liv. Den fik flere og flere følgere, og mange af følgerne på siden har igennem årene været aktive.

Tidligt i Facebook sidens liv fik den også hjælp af Susanne Anker Bidstrup og hendes gruppe “Invitation til livet´s ta selv bord.”, Susanne var så sød at fortælle om denne nye side og mere end 400 tilmeldte sig, siden voksede hurtigt i ringene rundt om Susanne og hendes gruppe og mange der læser denne post er sikkert en del af disse ringe’s ringe.

Susanne fik særlig indgående kendskab til og interesse i alternativ behandling i forbindelse med et arbejdsskade forløb. I dette forløb fandt hun bla. frem til hendes egne evner og benytter hendes clairvoyante healende evner på forskellig vis. Hvilket i dag blandt andet udfolder sig i fjernhealing og de clairvoyante sansninger, der baner vejen for de malerier som hun maler.

Hvad er siden for en størrelse?

Der har aldrig været annonceret for siden, og den er igennem årene vokset organisk, primært i Danmark hvor 85% af alle følgerne kommer fra, og i Norge hvor ca. 10% af følgerne kommer fra.

Den typiske følger af siden er en kvinde i alderen 35-65 år, denne gruppe udgør ca. 65% af alle følgere på siden.

Således er kønsfordelingen på "Jeg tror på alternativ behandling indenfor sygdomsbehandling"

Således er kønsfordelingen på “Jeg tror på alternativ behandling indenfor sygdomsbehandling”

Siden har snart 10.000 følgere, men da der løbende er folk, der melder sig både ind og ud, har der igennem årene været omkring 12.500 personer, der har haft bekendskab med siden.

Hvorfor fusionerede du sidenhen med BetterWing?

Jeg valgte, at siden skulle være en del af BetterWing universet af flere forskellige årsager.

– BetterWing virkede som et spændende projekt, der i ånden var meget lig den ånd, som siden var skabt i.

– Flere havde efterspurgt et forum, hvor de kunne fortælle mere om dem selv som behandlere.

– Flere ville gerne dele deres erfaringer, omkring de behandlere de kendte til.

– Ved at være en del af BetterWing kunne der komme flere kræfter ind omkring siden, og siden havde derfor på sigt mulighed for at udvikle sig.

Facebook’s algoritme og forretningsgrundlag gør, at det bliver sværere og sværere at bibeholde den erfaringsudveksling, der var hele grundlaget  for siden. Denne erfaringsudveksling vil vi have mulighed for at fortsætte i et BetterWing’s univers, dels på bloggen og dels på selve sitet, bla. i form af bedømmelser af de enkelte behandlere.

– BetterWing er gratis for alle.

– BetterWing er reklamefrit.

– Den vej Facebook er på for øjeblikket, gør det nødvendigt, at der skulle ske noget, det kunne enten være en fusion med BetterWing eller at etablere en gruppen på Facebook i stedet for. En gruppe bliver dog nemt meget rodet og kræver meget administration for at virke gnidningsfrit. Derfor faldt valget på BetterWing.

Synes du, at fusionen har været en succes?

Ja, jeg synes at det har været en succesfuld fusion. BetterWing har oplevet stor opbakning, der er både mange tilmeldte behandlere (mere end 600 allerede) og der er typisk mere end 500 daglige besøg på siden. Mange på denne side har allerede tilmeldt sig (flere har skrevet til siden omkring det). Denne side vokser stadigvæk, og vi kan se, at der er en god vekselvirkning imellem BetterWing og Facebook siden.

Hvordan ser fremtiden ud for denne side ud?

Facebook siden ”jeg tror på alternativ behandling indenfor sygdomsbehandling” vil leve videre i den ånd, den er skabt i. Der vil løbende være spørgsmål, der vil blive slået op, og det vil stadigvæk, så længe Facebook tillader det, være muligt at svare på disse .

1000 tak til alle jer, der er en del af ”jeg tror på alternativ behandling indenfor sygdomsbehandling” og BetterWing. Hvis du ikke allerede modtager nyhedsbrevet fra BetterWing, kan du trykke på dette link og tilmelde dig. Så vil du løbende blive informeret omkring nye tiltag.

 Dette interview er lavet af Kasper Valentin.

Interview med Claire Ross-Brown omkring sundhed

BetterWing bringer her et interview omkring sundhed med den skønne Claire Ross-Brown, som ud over at være skuespiller, model, sanger og forretningkvinde også er en af BetterWing’s fantastiske ambassadører. Læs med her og find ud af hvad sundhed betyder for Claire, hvad hun har gang i for tiden, hvordan hun holder sig i form samt få Claire’s bedste sundhedstips.

Hvad har du af projekter for tiden?
Lige nu er jeg mest fokuseret på min business karriere. Jeg er partner i et Executive Search company (Head-hunter) inden for bank og finansverdenen – noget som jeg startede med i en meget ung alder. Jeg var 21 år, da jeg arbejdede med at hjælpe banker såsom Goldman Sachs og Lehman Brothers med rekruttering. Jeg elsker at være skuespiller, men det er også dejligt at kunne bruge sin hjerne på en anden måde.

Jeg tager jobs som skuespiller, når der kommer noget op, og jeg laver stadigvæk mange voice overs hver uge. Jeg fungerer også som konsulent for forskellige virksomheder, hvilket jeg også synes er skønt.

Claire Ross-Brown

Claire Ross-Brown laver også andre ting ved siden af sin skuespillerkarriere.

Er du god til at passe på dig selv?
Ja! – jeg elsker massage og at få manicure på Clinique Belnature – det sted hvor jeg slapper af. Jeg elsker også at læse – jeg elsker Harvard Business review, hvilket jeg synes er fascinerende, og samtidig elsker jeg også at læse alle former for forskellige bøger, lige fra romantik til biografier. Jeg elskede Michael J Fox og Lance Armstrong’s bøger – meget inspirerende!

Hvad er sundhed for dig?
At løbe er helt sikkert nummer et på min liste. Jeg prøver også at drikke så meget vand som muligt. Jeg tror på, at chokolade er en del af min sundhed, da det helt ærligt gør min dag til en god dag 🙂 Jeg elsker at spise min chokolade og mine kiks midt på morgenen eller eftermiddag – meget engelsk – men jeg elsker det, og ser på det som en del af mine daglige sundheds godbidder. Hvis det er muligt, slutter jeg altid min dag med masser af grøntsager og protein. Mindfulness er også en del af min sundhed, sammen med at få en ugentlig kop kaffe med en af mine veninder.

Hvordan holder du dig i form?
Jeg prioriterer min træning – jeg løber 4-5 gange om ugen og prøver at dyrke yoga og bokse en gang om ugen med min træner Ashira. Jeg dyrker også mindfulness. En af mine bedste venner ‘Henning Daverne’ inspirerede mig meget for mange år siden til at komme i gang med det, og endelig startede jeg, for et års tid siden, med at gøre det hver dag – det gør en kæmpe forskel i mit liv. Jeg elsker også massage og får manicure ved Clinique Belnature, hvor jeg rigtig kan slappe af.

Claire Ross-Brown bokser

Claire holder sig i form b.la. ved at bokse. Her med sin træner Ashira i baggrunden.

Hvordan kunne en normal uge se ud for dig, med hensyn til motion?
Mange gå og løbeture.

Hvad gør du for at undgå stress i en hektisk hverdag?
Mindfulness – igen, inspireret af Henning Daverne her fra Denmark og Andy Puddicombe’s ‘Headspace’ fra UK (se hans TED Talk her). Både Henning og Andy har en helt fantastisk tilgang til Mindfulness, og hvordan man indarbejder det i ens hverdag.

Går du op i, hvad du spiser, eller spiser du bare, det du har lyst til?
Jeg elsker min chokolade, og jeg spiser det hver dag sammen med kiks – jeg spiser stort set hvad jeg har lyst til, og når jeg har lyst. Jeg spiser lidt af gangen men ofte. Jeg bryder mig ikke om, at spise store måltider, og jeg kan godt lide at spise lette måltider sidst på dagen. Jeg elsker også en god salat.

Har du en svaghed for noget usundt, og hvad?
Chokolade og kiks er mine to favoritter i hele verden – jeg kunne spise det til morgen, middag og aftensmad 🙂

Hvad er dine bedste sundheds tips?
Et glas vand, når du vågner. Altid at få noget af det man holder af hver dag. Tag aldrig en detox kur eller andre åndsvage diæter hvor du kun skal spise bestemte ting. Bare spis det du vil i moderate mængder og lyt til din krop – den vil fortælle dig hvilke fødevarer, der er godt for dig og hvilke fødevarer du skal holde igen med. Brug ti minutter på at meditere, mindst hver dag.

 

Vi er rigtigt glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til her.

Dette interview er lavet af Kasper Valentin.

Interview med læge Stig Gerdes om HPV vaccinen.

Dette interview er lavet af BetterWing med læge Stig Gerdes om HPV vaccinen.

Mange unge piger er blevet syge efter at have fået HPV vaccinen. De kæmper en kamp for at få deres symptomer anerkendt, og at blive accepteret som fysisk syge pga. vaccinen. BetterWing har fået et interessant interview med praktiserende læge Stig Gerdes, som er en af de få læger, der anerkender pigernes symptomer og som også behandler de syge piger.

Hvorfor har HPV vaccinen din opmærksomhed?

I foråret 2013 kom en af mine patienter med nogle mærkelige symptomer, som jeg ikke kunne finde ud af, hun blev indlagt nogle gange over sommeren. Hun kom til mig den 15.08. og sagde, nu vidste hun hvad hun fejlede. Det var HPV vaccine skade. Siden har jeg arbejdet for at få vaccinen stoppet.

Hvor mange HPV vaccinerede piger med bivirkninger har du mødt i din klinik?

I min egen praksis har jeg vel mødt ca. 6 HPV vaccineskadede, men jeg får henvendelser fra hele landet, og der er jeg nok tæt på 100.

Hvor mange HPV vaccinerede bivirkningsramte piger vil du anslå der er i Danmark?

Jeg vil anslå at der er mellem 18.000-20.000 bivirkningsramte i Danmark, hvoraf de 6.000 er så hårdt ramt, at de ikke kan gå i skole eller arbejde.

Hvilke bivirkninger oplever du, at HPV vaccinerede piger har? Hvad har det af konsekvenser for deres liv?

HPV vaccinen giver omkring 90 bivirkninger, bl.a.:

Symptomer:

Træthed

Kvalme

Opkast

Vægttab (12 kilo)

Inflammation

Ledsmerter

Muskelsmerter

Smerter i nakken

Smerter i skuldre

Rygsmerter

Mavesmerter

Hævelse i ankel og knæled

Nedsat muskelkraft i hele kroppen

Manglende energi

Besvimelser

Koncentrations- og hukommelsesbesvær

Uro i kroppen

Synsforstyrrelser – herunder indsnævring af synsfelt

Smerter bag øjet

Søvnløshed/overdreven søvnbehov

Pludselig ekstrem træthed

Hedeture specielt om natten

Hjertebanken

Uregelmæssig puls

Diarre

Forstoppelse

Kolde hænder og fødder

Nældefeber/kløe generelt

Tørre øjne

Tør mund

Dårlig ånde

Blæner/blister i munden

Føleforstyrrelser

Som du kan se, så er konsekvensen meget alvorlig for de ramte.

HPV vaccinen

HPV vaccinen kan give alvorlige bivirkninger hos de piger, som har fået den.

Hvad er det, som gør at vaccinen kan give disse bivirkninger?

Virkningsmekanismen er nanopartikler af aluminium, der går ind og ødelægger hjernecellerne samt sandsynligvis kunstigt DNA.

Hvad har pigerne du møder typisk fået af vide, at de fejler?

Stort set samtlige piger har fået at vide, at det er noget psykisk, der er galt med dem, at de har en funktionel lidelse. Som regel fordi lægerne ikke er dygtige nok.

Hvad tænker du om det svar, de får, omkring hvad de fejler?

Det er selvfølgelig en falliterklæring for mit fag. Hvis vi var dygtige nok, ville vi selvfølgelig anerkende symptomerne som fysiske, og det er det, jeg arbejder for bliver gjort i nærmeste fremtid.

Synes du det ville være bedre hvis pigerne ikke blev vaccineret, ville det ikke også have konsekvenser?

Hvis pigerne ikke blev vaccineret ville de ikke blive så syge, og sandsynligheden for at få livmoderhalskræft var mindre end nu, idet dødeligheden er svagt stigende siden 2010, vi begyndte at vaccinere i 2009. De døde piger bliver yngre, helt ned til 20 år. I stedet skulle man være mere opmærksom på skrab af livmoderhalsen, som tilbydes. Nu er det hvert 3. år fra man er 23, og så hvis man har kontaktblødninger.

Hvordan behandler du HPV vaccinerede piger, og virker det? Hvorfor virker det?

Jeg behandler med diæt, forskellige salte og vitaminer. De der er rigtig syge får intravenøst C-vitamin og Glutathion, og det ser ud til at virke, om det hjælper 100% tvivler jeg på, men jeg håber, vi kommer over 80%. Denne behandling er ikke accepteret af det etablerede system, ikke evidensbaseret. Dette til trods for, at det etablerede system både i primær og sekundær sektoren laver meget, der ikke er evidensbaseret. Hvis det danske sundhedsvæsen brugte mere orthomolekylær behandling, ville vi spare utrolig meget på medicinudgifter og behandling af syge inkl. pensioner, fleksjob osv.

Hvorfor er den behandling ikke mere udbredt, hvis det virker?

Det etablerede system er skyld i at behandlingen ikke er mere kendt, men det håber jeg ændres, idet Regionerne pr. 01.06.2015 skal diagnosticere og behandle de syge, men det kan de ikke. Jeg har tilbudt at hjælpe dem med de gode mennesker, jeg har omkring mig, og jeg håber, at vi kan kalde alverdens gode forskere og læger til for i fællesskab at løse det alvorlige problem, vi står overfor.

Du har stiftet en ny forening kaldet Borgerretsbevægelsen, hvad går det ud på, og hvorfor er der brug for en sådan forening?

Borgerretsbevægelsen blev startet den 19.04.2015 og jeg vil foreslå alle der er interesserede at gå ind på borgerretsbevægelsen.dk og se, hvad det drejer sig om, og hvis man er enig, så meld Jer ind og vis Jeres støtte. 200kr. i kontingent årligt, der kan trækkes fra i skat, må siges at være et meget beskedent beløb, for det man får ved at støtte Borgerretsbevægelsen.

 

Læs også denne artikel på BetterWing med forældrene til en HPV bivirkningsramt pige, der tydeligt viser den desperation, afmagt og mangel på svar en familie står i, når deres datter rammes af symptomer, der kan skyldes HPV vaccinen. Syg af HPV vaccinen?

Er du blevet syg af HPV vaccinen, eller er du pårørende, findes der denne gruppe på facebook HPV Bivirkningsramte.

Vi er rigtigt glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til her.

Dette interview er lavet af Kasper Valentin.

Interview med Kasper Valentin fra DR serien ‘De Uhelbredelige?’ – første del

Dette er første del af interviewet med Kasper Valentin fra DR serien ‘De Uhelbredelige?’ foretaget af BetterWing.

Mange har spurgt om, hvordan det går med medstifter af BetterWing Kasper Valentin, som i 2014 var med i programserien ‘De Uhelbredelige?’ på DR. I stedet for at svare hver enkelt bringer vi her et interview med Kasper, om hvordan det var at være med i programmet, hvad der er kommet ud af det, hvad han tænker om sundhedssystemet og ikke mindst hvordan han har det i dag.

Hvordan startede det hele Kasper?

Det hele startede tilbage i 2008. Jeg spillede meget fodbold, og var lige blevet opereret i min højre ankel, da den var blevet svag efter mange forstuvninger. Efter en genoptræningsperiode skulle jeg spille min første kamp, men der var noget, som ikke føltes rigtigt. Hver gang jeg skulle løbe igennem, var det som om, at der var noget i min venstre lænd, bækken og baglår som ikke var rigtigt.

Det er lidt svært at beskrive, men det var som om, jeg var halt, og at der var en lang tråd fra min lænd og ned i mit baglår, som var for kort og trak hele min krop skæv. Jeg havde store problemer med at løbe under kampen, og følte generelt at mine muskler, i især venstre side, ikke arbejdede rigtigt sammen. Det var første gang, at jeg mærkede noget i min krop var forkert.

Hvad skete der derefter?

Jeg er opvokset med, at skader skal løbes væk, så jeg fortsatte med at træne og spille som normalt, men jeg havde hele tiden en fornemmelse af, at der var noget galt. I bagklogskaben lys skulle jeg nok ha holdt endnu en pause, men jeg kunne ikke overskue at skulle være inaktiv igen, så jeg blev ved med at spille. Det blev dog bare værre og værre, og jeg begyndte, at få smerter efter jeg havde spillet fodbold, og flere symptomer kom stille og roligt til.

Jeg besluttede mig for at holde en pause for fodbolden, så min krop kunne komme sig, men i stedet for at komme sig kom der bare flere symptomer til. Jeg begyndte at spænde op i det meste af kroppen, mine muskler spjættede og gik i kramper, selv når jeg bare lå og prøvede på at slappe af, og især om natten fik jeg nærmest stød ned gennem ryggen og hele vejen ned i benet.

Selv små dagligdags ting såsom at vaske op eller slå græs, begyndte at blive et problem for mig og forværrede mine smerter i en sådan grad, at jeg lå sammenkrøllet af smerter i vores sofa resten af dagen. Det er forfærdeligt at gå fra at være et meget aktivt menneske til at stort set kunne ingenting.

Hvorfor kom du med i DR’s tv program ’De uhelbredelige?’

Jeg blev kontaktet af en journalist fra DR, som havde læst en artikel om mig og det firma jeg havde startet (SearchCare, som i dag er blevet til BetterWing). De ledte efter personer, som var blevet opgivet af det danske sundhedssystem, men som ikke selv havde givet op, og der synes de, at jeg passede rigtig godt ind.

Vi gjorde os selvfølgelig mange tanker som familie om, at skulle deltage i et tv program, men vi var begge enige om, at det var en god mulighed for os at vise til resten af Danmark, de udfordringer man kan møde som ’usynlig’ syg i vores sundhedssystem, og som rigtig mange kæmper med.

Optagelse fra de uhelbredelige med Kasper

Intro optagelse til ‘De Uhelbredelige?’ med Kasper

Hvilke udfordringer er det?

Der er mange udfordringer, men den største udfordring som jeg synes er dybt kritisabelt, og som jeg ved rigtig mange syge danskere kæmper mod er, at hvis man ikke kan finde noget oplagt fysisk problem, så må det være psykisk. Det er en ekstrem nedværdigende følelse, når man ved man ikke er psykisk syg, men ens læge prøver at overbevise en om, at det er man altså.

Mine forældre troede ikke på mig, når jeg fortalte dem om, at det var den besked, jeg fik fra min læge, og da jeg på daværende tidspunkt var helt udmattet, efter at skulle kæmpe for at blive ordentligt udredt, tog jeg min far med til min læge. Han var rystet, da han hørte min læge sige, at det bare var noget, jeg bildte mig ind, og at jeg da bare skulle nyde mit liv, spille noget fodbold og hygge mig med vennerne. Jeg havde så mange invaliderende smerter, at jeg ikke kunne holde ud at være til, og jeg bare lå sammenkrøllet i min seng det meste af dagen, så det var en mærkelig besked at få fra sin læge, og viser tydeligt hvor lidt de ved om kroniske smerter.

Det eneste jeg så frem til, var at det blev aften, så vi skulle i seng, for når jeg sov var det eneste tidspunkt på døgnet, at jeg ikke havde smerter. Jeg oplevede at have virkelig svært ved at blive taget seriøst og blive sendt til undersøgelser, for som min læge sagde, så var der jo ingen grund til at sende mig til flere undersøgelser, når der nu ikke var noget galt.

Jeg var total nedkørt af, at jeg ud over at skulle kæmpe med mine smerter, også skulle kæmpe for at blive ordentligt udredt, og for at skulle bevise at jeg ikke var psykisk syg. Jeg blev så træt af at høre om psykisk sygdom, så jeg bad min læge henvise mig til en psykiater, så jeg kunne få bevis på, at jeg ikke var psykisk syg. Det var ikke svært at få den henvisning, og konklusionen fra psykiateren var, at der var intet som helst psykisk galt med mig. Det ville min læge dog ikke godtage, og han fortsatte med at prøve at overbevise mig om, at jeg måtte være psykisk syg.

Jeg har intet problem med psykisk syge, og om jeg skulle være psykisk syg, men når jeg ikke er det, synes jeg det er en mærkelig måde at behandle et menneske på, bare fordi man ikke har kunne finde nogen forklaring på mine smerter. Det er jo desværre en udfordring og kedelig tendens i vores samfund, som rigtig mange mennesker kæmper mod. De fleste med fibromyalgi, ME/CFS, bivirkninger fra HPV vaccinen og følger efter infektioner er blot nogle af de befolkningsgrupper med ’usynlige´ lidelser, der kæmper mod denne fordom og uvidenhed.

Hvad skal der, ifølge dig, til for at personer med ‘usynlige’ lidelser får bedre vilkår og behandling?

Først og fremmest skal lægerne acceptere, at de ikke ved alt, og selvom man ikke kan finde noget fysisk, er man ikke nødvendigvis psykisk syg. Man skal være bedre til at lytte til patienterne, og også være mere åben overfor de muligheder der er for diagnosticering og behandling i udlandet, og så skal der gøres op med den forestilling om, at man prøver snyde samfundet.

Det er meget opslidende at møde et system, som ser en som skyldig i bedrageri indtil det modsatte er bevist. At man hele tiden skal overbevise læger, sagsbehandlere og andre uforstående om at man faktisk er syg, selvom man ikke kan se det, er ikke det, som man har brug for, og ikke det man bliver rask af, tværtimod.

Nu kommer det hele jo til at lyde meget negativt, og sundhedssystemet fungerer jo fint, så længe det er noget synligt man fejler. Hvis du har brækket et ben, er det jo sikkert en god oplevelse af vores sundhedssystem, som man har, men blir det mere komplekst, er der efter mine erfaringer store problemer og mangler.

Jeg har også mødt gode læger og min nuværende læge, som jeg skiftede til for et halvt år siden, vil virkelig gerne hjælpe mig og anerkender også, at der er noget fysisk galt, så den slags læger er der heldigvis også. Dem skal der bare være flere af.

Hvad synes du om at være med i programmet?

Det var hårdt, men på mange måder også rigtig godt. Journalisten, som fulgte mig, fik vi et rigtig godt forhold til, og det gjorde det meget nemmere. Men det var da hårdt at skulle være så meget på. Nogle dage kom de fra morgenstunden og kørte først hjem sidst på dagen, så det var nogle lange dage, og det tog mig som regel et par dage at komme ovenpå efter en filmdag.

De var der 1-2 gange om ugen i et halvt år, men selvom det var hårdt, følte jeg også, at jeg gjorde det for en god sag, og for at få sat fokus på nogle af de åbenlyse problemer, der er i vores samfund. Så synes bestemt det var det værd.

Hvad var det bedste ved programmet?

Det bedste ved programmet var, at der blev sat fokus på de problemer, som mange kæmper med. På det personlige plan har det givet mig rigtig mange muligheder. Jeg blev kontaktet af virkelig mange søde og velmenende mennesker efter programmerne. Efter det første program fik jeg i omegnen af 100 henvendelser, både fra personer som stod i samme situation, men også fra behandlere, der gerne ville hjælpe mig, og de fleste ville gøre det gratis.

Hvad var det dårligste ved programmet?

Jeg synes ikke rigtig, der var noget dårligt, de kommentarer og henvendelser jeg har fået har kun været positive.

Hvad er der sket siden programmerne blev vist i tv?

Jamen jeg blev som nævnt kontaktet af rigtig mange behandlere, og prøvede i tiden efter programmerne nogle forskellige ting. Jeg oplevede en stor medmenneskelighed fra alle dem, som kontaktede mig, det var virkelig fedt og en dejlig følelse. Jeg blev b.la. kontaktet af en fysioterapeut fra København, som mente hun vidste hvad der var galt og i så fald ville kunne hjælpe mig.

Hun har taget sin uddannelse i England, og arbejder på en meget anerledes måde end nogle andre fysioterapeuter jeg har været hos. Hende har jeg gået ved de sidste 5 måneder, og jeg har for første gang i mange år mærket fremskridt. Mine smerter er blevet mindsket, hvilket selvfølgelig også har givet mig mere energi og glæde ved livet. Jeg er begyndt at kunne cykle korte ture, uden at forværre mine smerter, hvilket jeg ikke har kunne i mange år. Jeg er også begyndt at kunne hjælpe til med huslige opgaver igen og fået meget mere overskud til min datter.

Hvad er det så fysioterapeuten har kunne gøre for dig?

Jeg havde efter programmerne været i England og fået lavet en scanning, for egen regning, som viste nogle forskellige problemer i min krop, b.la at min iskias nerve sidder klemt og er meget irriteret i min venstre balle. Det kunne forklare en del af mine smerter, men spørgsmålet var bare, hvorfor sidder den klemt, og hvad er det sket?

Jeg fik forrige år opereret 4 godartede nerve-tumorer ud af venstre side af den midterste del af ryggen, som havde siddet der, faktisk lige siden mine symptomer startede, og havde givet mig mange gener, men som man ikke ville operere ud, da man bare mente, at det bare var cyster, det var det så ikke. Det var også en kamp, og der gik næsten 3 år, før man opererede dem ud og måtte erkende, at de godt kunne ha sammenhæng med ihvertfald nogle af mine smerter.

Derudover har jeg for 5 år siden haft kræft i højre side af nakken, som man tilfældigvis fandt på en scanning. Det havde dog heldigvis ikke spredt sig, men jeg var så uheldig, at der gik stafylokokker i operationsarret, så jeg i dag har et meget dybt hul ind i nakken. Alle disse ting, sammenlagt med min ankeloperation, var noget fysioterapeuten i København kortlagde og kunne se en sammenhæng i. Alle disse ting var årsagen til, at muskler og nerver var stået af og begyndt at arbejde forkert, hvilket så har skabt andre problemer, og dermed blev det en ond ring, som med tiden bare har gjort mine symptomer værre og værre, og medført en masse kompensationsmønstre i min krop.

Hun brugte 3 timer på at teste stort set alle muskler igennem i min krop og registrerede hvilke muskler, der ikke arbejdede ordentlig sammen, og som er med til at gøre, at min krop ikke har fungeret ordentligt.

Så vi arbejder på at genoprette kroppen og få musklerne og nerverne til at arbejde ordentligt sammen igen, og det ser ud til at være den rigtige vej for mig at gå. Det er selvfølgelig altid svært at sige 100%, at det er årsagen, men det giver mening for mig, og som sagt har jeg mærket en klar fremgang det sidste halve års tid. Så selvom det er små skridt, og der er meget lang vej endnu, så giver det trods alt en masse håb.

Læs andel del af interviewet med Kasper her.

1000 tak fordi du læste med, hvis du vil være sikker på at få alt med fra vores blog, så tilmeld dig vores blog her.

Dette interview lavet af Jesper Holme.

Interview med Kasper Valentin fra DR serien ‘De Uhelbredelige?’ – andel del

Dette er anden og sidste del i interviewet med Kasper Valentin fra DR serien ‘De Uhelbredelige?’ foretaget af BetterWing. Læs første del af interviewet med Kasper her.

Rigtig mange har spurgt både Kasper og BetterWing, om hvordan det går med medstifter af BetterWing Kasper Valentin, som i 2014 var med i programserien ‘De Uhelbredelige?’ på DR. I stedet for er svare hver enkelt bringer vi her et interview med Kasper, om hvordan det var at være med i programmet, hvad der er kommet ud af det, hvad han tænker om sundhedssystemet og ikke mindst hvordan han har det i dag.

Kasper og hans kone Pia før han blev syg

Kasper og hans kone Pia før han blev syg

Hvordan ser fremtiden ud?

Jeg synes, fremtiden ser bedre ud, end den har gjort i mange år. Det er vigtigt for mig at holde mig i gang, og det har det hele tiden været, jeg har aldrig bare lagt mig ned og haft ondt af mig selv. Jeg har brug for at blive stimuleret og udfordret for at holde hjernen skarp, også selvom jeg nogle gange kommer til at lave for meget, og forværre mine smerter.

Ud over at arbejde med BetterWing, så meget helbredet tillader det, har jeg i dag et fleksjob, og arbejder derudover på en bog jeg har skrevet på det sidste års tid, om hvordan det er at leve med kroniske smerter, de konsekvenser det har, de tanker man gør sig og de udfordringer man som patient møder i samfundet.

Hvordan har du oplevet det offentlige kommunale system?

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det bare har været en super oplevelse, men det har det desværre ikke. Jeg har oplevet et meget tung og mistroisk system. Et system, der på ingen måde snakker sammen med dem, som ved noget om, hvad os med kroniske sygdomme har brug for. Jeg kan huske, at jeg var til et kursus på OUH smertecenter, hvor vi fik af vide, at det var ekstremt vigtigt for os kroniske patienter med ro, trygge rammer og at vi ikke oplevede ting, der kunne stresse os.

Derfor var det meget mærkeligt at møde et kommunalt system, som gør det stik modsatte. Et eksempel var, da jeg fik frataget mine sygedagpenge. De havde prøvet på det en gang før, hvor jeg selv måtte sætte mig ind i reglerne og skrive et langt brev tilbage til kommunen med henvisning til diverse paragrafer, og så fik jeg så forlænget mine sygedagpenge, ellers havde de stoppet dem. Det skete så igen, og jeg fik af vide, at jeg skulle søge kontanthjælp.

Min kone var på barsel, så vores indkomst var i forvejen meget presset. Det blev ikke mindre stressende af, at jeg fik af vide fra kommunen, at før jeg kunne få kontanthjælp, skulle vi sælge vores bil, hæve vores pensioner, sælge alt hvad vi havde af større værdi og bruge de penge vi havde stående i banken. Det var primært Pia, der havde en beskeden opsparing i banken, som vi havde gemt til vores fremtid. Hvad er det for en fremtid, de tænker, at vi skal ha, hvis jeg engang bliver rask og står uden en krone på lommen, fordi vi har skulle sælge alt, hvad vi ejer? Og hvorfor er det, at jeg hele tiden selv skal være opmærksom og sætte mig ind i jura for ikke at blive snydt? Det er et meget mærkeligt system, synes jeg, der bestemt ikke følger smertecenterets anvisninger om at give os ro, trygge rammer og undgå stress.

Jeg synes, at jeg har oplevet et system, man bliver mere syg af at være i, end man bliver rask.

Hvad kunne du godt have tænkt dig, at det offentlige havde gjort for dig?

Jeg kunne godt tænke mig, at de troede på mig, når jeg sagde, at jeg ikke havde det godt, og at jeg ikke var psykisk syg. Jeg kunne godt have tænkt mig, at jeg ikke selv skulle bruge mine sparsomme kræfter på at skrive breve til kommunen og sætte mig ind i diverse paragraffer for ikke at få krænket mine rettigheder.

Det var, sjovt nok først da jeg nævnte, at jeg skulle være med i et tv program på DR, at kommunen begyndte at reagere. Så fik jeg meget hurtigt forlænget mine sygedagpenge, og blev indstillet til fleksjob. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om det var tilfældigt, men jeg havde ikke tidligere oplevet systemet være så effektivt.

Har det givet dig noget at være en del af BetterWing, daværende SearchCare?

Det har givet mig sindssygt meget. Da jeg i sin tid startede SearchCare op, var det fordi, at jeg selv havde brug for en sådan side, men den fandtes ikke, og derfor gjorde jeg det til mit hjerteblod og livsprojekt at arbejde med idéen. Jeg brugte det som terapi, det var ligesom det, der gav det hele mening, og det som gav mig følelsen af, at selvom jeg havde mange smerter og begrænsninger, var der trods alt noget, jeg kunne bidrage med og være god til.

Det er svært, når man må se alle sine drømme og mål med livet blive knust og stille og roligt forsvinde, så at lave SearchCare i sin tid og i dag være en del af BetterWing giver mit liv rigtig meget værdi. Jeg kan selv tilpasse, hvornår jeg arbejder, med de opgaver der er, jeg kan holde de pauser, jeg har brug for og jeg kan hele tiden skifte stilling og også helt holde fri i de perioder med mange smerter, så på den måde har jeg fået det til at fungere ift. mine smerter, men jeg må indrømme, at jeg ofte har arbejdet for meget og følt konsekvensen af dette, men jeg fortryder det ikke, da det ikke kan opveje den glæde, som det giver mig.

Hvordan påvirker din sygdom din familie i dag?

Det har påvirket og påvirker stadigvæk min familie meget. Mine forældre og søster har måtte se deres søn og bror være en skygge af sig selv og blive trampet på af systemet, så det har bestemt også været hårdt for dem, og meget frustrerende at de ikke kunne gøre noget.

Min kone har været og er en kæmpe støtte, og båret over med mig de gange jeg har været helt nede i kulkælderen, og ingen overskud har haft. Vi har været sammen i 14 år, og de sidste mange år har kun gjort os stærkere. Hele vores hverdag bærer dog meget præg af mine fysiske udfordringer. Selvom jeg har fået det bedre, skal der ikke meget til, før at mine smerter bliver forværret. Jeg kan ikke løfte min datter, så vi er meget afhængige af vores forældre, som kommer hver onsdag og torsdag og hjælper mig med at passe vores datter, da min kone møder tidligt om onsdagen og først får sent fri om torsdagen.

Er du bitter den dag i dag?

Jeg er på ingen måde bitter. Det får jeg eller min familie ikke noget ud af. Uden at være specielt troende tror jeg dog på, at der er en mening med alt her i livet. Hvis jeg ikke var blevet syg, havde jeg aldrig fået idéen til SearchCare, og så var jeg aldrig blevet kontaktet af de andre, som jeg fusionerede med og efterfølgende dannede BetterWing sammen med.

Hvad er dit bedste råd til andre, der står i samme situation som dig?

Giv aldrig op uanset hvor meget modgang du får, og hvor svært livet ser ud. Så længe du ikke har givet op, er der håb!

 

Kasper Valentin har i 2016 udgivet bogen Det som ingen ser, der fortæller hans historie om at være usynligt syg med kroniske smerter, og de udfordringer han mødte i vores sundhedssystem og samfund.

Læs første del af interviewet med Kasper her.

Vi er rigtigt glade og stolte over, at du læser med på vores blog. Hvis du vil være sikker på at få alt med fra vores blog, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her, det vil vi være rigtigt glade for.

Dette interview lavet af Jesper Holme.

BetterWing interview omkring kinesiologi RAB allergibehandling.

BetterWing bringer et interview med en behandler omkring kinesiologi RAB allergibehandling.

BetterWing laver en række af interviews, der omhandler en lang række af forskellige former for behandlinger og indgangsvinkler. Dette interview er lavet med kinesiolog Charlotte Shanti.

Hvilke former for allergi behandler du?

Jeg behandler alle former for allergi, intolerance, overfølsomhed og hyper sensitivitet. Kinesiologi RAB tester og afbalancerer det, der bringer dig ud af balance.

Der er i øvrigt rigtig mange på den spirituelle vej og højt åndeligt udviklede mennesker, som lider af sensitivitet, allergi og overfølsomhed. De kan blive hjulpet og kan slippe fri af generne med kinesiologi RAB.

Mandag den 18. maj kl. 20.45 på DR2 kan I se en af de metoder, jeg bruger i min kinesiologi RAB allergibehandling på Stevns. Det er i udsendelsen “Alternativ behandling, virker det?”, hvor Torben Frank Andersen fra AllergiKompagniet, som jeg har taget kurser hos, behandler Lasse Spang Olsens græsallergi. Sammen laver de et lille forsøg med birkeallergikere, der viser at metoden ENTYDIGT er bedre end placebobehandling. Læs i øvrigt mere her.

Hvilke problemer kommer folk typisk med?

Det er en meget bred vifte af udfordringer lige fra pollenallergi over fødevareallergi og parfumeallergi til EHS (Electro Hyper Sensitivity) El overfølsom. Hertil kommer også Candida problemer, som ca. 30% har brug for hjælp til at få i balance.

Hvorfor har du valgt denne behandlingsform?

Jeg har selv været multiallergiker og meget hårdt plaget til et punkt, hvor det begyndte at gå ud over mit sociale liv og min dagligdag. En kollega fik mig afsted til kinesiologi behandling, og jeg blev så begejstret for virkningen, at jeg besluttede at lære teknikken. Dette førte hurtigt til, at jeg tog den fulde kinesiologiuddannelse, så jeg i dag kan kalde mig RAB (Registreret Alternativ Behandler).

Allergitest for pollenallergi

Her udføres en allergitest for pollenallergi

Søger du inspiration fra andre behandlingsformer?

Min indstilling er, at “der er mange veje, der fører til Rom” og derfor holder jeg øje med, hvad mine kollegaer arbejder med og deres resultater. Nogle af behandlingsmetoderne bruger jeg selv – såsom tankefeltterrapi og healing mens i andre tilfælde som zoneterapi, akupunktur, massage osv. henviser jeg til en kollega for videre behandling.

Hvad har du fokus på i dine behandlinger?

Jeg har fokus på individet og på at gennemskue, ved hjælp af den kinesiologiske test, hvad personen foran mig lige præcis har brug for. Jeg har ikke en skabelon, jeg arbejder ud fra. Jeg bruger det fulde kinesiologisystem.

Hvor ser du dine styrker?

Jeg er rolig – det siger mange – og mit navn er i øvrigt også Shanti…

Og så er jeg meget kreativ, med de ting jeg bringer dvs., jeg er god til at identificere ting, jeg vil arbejde med, og så bruger jeg min kreativitet til at kunne bruge forskellige systemer sammen.

Hvor får du inspiration fra?

Min inspiration kommer fra et samspil mellem mit indre og ydre liv.

Oplever du ofte krydsallergier?

Mange mennesker, som har allergi, intolerance, overfølsomhed og sensitivitet oplever krydsallergier.

Hvilke udfordringer møder du typisk i dit arbejde?

Et typisk behandlingsforløb i min klinik Allergifrihed er 3 – 4 behandlinger. Udfordringen for mig er indimellem, at folk forventer mirakler og måske ikke har tålmodighed / overskud til at lave hjemmearbejdet. En kinesiolog RAB kan starte en helende proces, men det er folk selv, som tager skridtene, der fører til målet.

 

Vi er så glade for, at du læser med på vores blog, og hvis du vil tilmelde dig vores nyhedsbrev, vil vi blive endnu gladere. Det kan du gøre her.

Dette interview er lavet af Jesper Holme.

DR sætter fokus på alternativ behandling.

DR sætter over 6 programmer fokus på alternativ behandling.

Mere end 50% af den voksne danske befolkning har på det ene eller andet tidspunkt modtaget alternativ behandling.

Lasse Spang Olsen har sammen med 2 læger undersøgt forskellige former for alternativ behandling. Lægerne var meget skeptiske på forhånd, men patienternes tydelige bedring kan vist overbevise selv den mest skeptiske læge om, at der er mere mellem himmel og jord.

Programserien kan ses på DR. De første 3 programmer er lige nu online, og kan ses via de nedenstående links.

Se program 1 her.

Billede fra program 1

Billede fra program 1

Se program 2 her.

Billede fra program 2

Billede fra program 2

Se program 3 her.

Billede fra program 3 i serien

Billede fra program 3 i serien

Hvis du finder dette indlæg interessant, kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du får alle indlæg. Det kan du gøre her.

Dette blog indlæg er forfattet af Jesper Holme.

Interview med Jacob Gliese omkring løb

Interview med Jacob Gliese omkring løb. Vi har stillet spørgsmålene, Jacob har svaret.

BetterWing bringer her et interview med en af vores fantastiske ambassadører, tidligere eliteløber og dansk mester i 800-meterløb, Jacob Hyldgaard Gliese.
Da foråret er over os, og mange begynder at løbe på denne årstid, hvad er så mere oplagt end at spørge en løbeekspert om hvordan man kommer bedst fra start, og ikke mindst hvordan man undgår skader?

Læs interviewet herunder og få Jacobs bedste løberåd.

Hvorfor begyndte du selv at løbe?

Det hele startede i 1991. Jeg havde spillet badminton i mange år, og følte ikke rigtig jeg nåede det niveau jeg godt ville være på. Så jeg kiggede meget på de danske topspilleres træningsmetoder, og prøvede at kopiere dem. Bl.a. øvelsen hvor man træner opsamlinger med en squash-ketcher i stedet for en badmintonketcher (den er væsentlig tungere, og dermed opnår man en form for funktionel styrketræning). Problemet var bare, at jeg overdrev det i vildskab, hvilket resulterede i en ret slem ’golfalbue’ som gjorde at jeg slet ikke kunne holde på en badmintonketcher i et halvt år. For at holde formen ved lige begyndte jeg at løbe, og i december 1991 meldte jeg mig ind i Sparta, som har været min klub lige siden. 1998 blev jeg Dansk Mester på 800m, samt debuterede på det danske landshold, også på 800m.

Jacob Gliese

Jacob Hyldgaard Gliese i dag

Hvorfor er det godt at løbe?

Frihedsgraden, og det at man ikke er afhængig af nogen eller noget. Den ’osteklokke’ jeg befinder mig i når jeg løber, samt det fysiske og mentale frikvarter jeg får når jeg løber, giver mig den optimale opladning og afstresning, og gør mig til en bedre version af mig selv.

Hvad er de typiske løbeskader?

Det er overbelastnings-skader i knæ, skinneben og achillessener.

Hvad skal man specielt passe på først på sæsonen?

I min verden er løb jo en helårssport. Jeg løber 350 dage om året. Jeg synes det er vigtigt at man holder sig i form hele året igennem. Desuden er der noget helt specielt ved at løbe i al slags vejr. Og her er vi jo ’heldige’ i Danmark, at vi oplever det meste.

Men når man starter op efter vinterhi, skade eller bare vinter-sløvhed, så er det vigtigt ikke at gå for hurtigt i gang. Men må respektere at det ikke kun er lungerne og hjertet der skal stille og roligt i gang, men også hele bevægeapparatet (sener, muskler, led, brusk, etc.).

Hvordan forebygger man løbeskader?

Et par ordentlige løbesko er det vigtigste, samt ikke at gå for hurtigt i gang, enten i en opstartsfase eller efter en skade/sygdom. Derudover at ha’ styr på sin løbeteknik, så man ikke lander på en for belastende måde. En tommelfingerregel er: Man må øge enten distance eller hastighed, ikke begge ting samtidig. Og så cirka 10% øgning pr. uge (hvis alt forløber som det skal).

Hvad gør man, hvis man får en løbeskade?

Der er forskel på den ’gode’ løbeskade og den ’dårlige’ løbeskade. Den ’gode’ løbeskade er den, hvor man får ondt et eller andet sted mens man løber, men det bliver ikke rigtig værre i løbet af turen. Bagefter er man øm/har ondt, men smerterne er væk igen senere eller dagen efter. Den ’dårlig’ løbeskade er den, hvor man har ondt inden man løber eller får ondt under sin løbetur og får mere og mere ondt på turen. I nogle tilfælde får man så ondt at man må stoppe. Den ’gode’ løbeskade’ skal man holde øje med, men kan godt træne videre med måde. Den ’dårlige’ løbeskade skal man reagere på med det samme, holde pause og starte et behandlingsforløb, evt. hos en fysioterapeut, osteopat eller anden slags behandler.

Er der nogle tidspunkter, der er bedre at løbe på end andre?

Det er meget individuelt. Sådan lidt friskt sagt, så er kroppen nogle timer om at vågne. Det betyder at det er hårdere at løbe om morgenen end om eftermiddagen. Man ser tydeligt, at hvis man løber samme tur med samme belastningsgrad hhv. tidligt om morgenen og senere på dagen, så løber man hurtigere på den ’sene’ tur. Til gengæld er der noget fantastisk i at løbe tidligt om morgenen, løbe i en mennesketom verden, se solen stå op, være med til at ’vække’ byen. Har man et storby-marathon som mål, hvor man ved starten går kl. 09.00 eller 10.00, er det vigtigt at få trænet at løbe på det tidspunkt.

Jacob løber hele året rundt og gerne i naturen

Jacob løber hele året rundt og gerne i naturen (Fotokreditering  Aktiv Træning)

Skal man have speciale sko til løb, eller kan man bare bruge de kondisko man har liggende?

Det er altid en rigtig god idé at få tjekket sin løbestil og den måde man løber på. Det er meget individuelt, hvilken løbesko der er bedst til den enkelte. Man kan ikke generalisere mere, som man ellers mente man kunne for 10-12 år siden. Løbesko-markedet er en jungle, og mange flere løbe-begreber er kommet til. Så mit bedste råd er klart, at få foretaget en løbestilsanalyse i en kompetent forretning, eller klinik, og prøv forskellige løbesko-mærker, løbesko-typer og modeller, inden beslutningen bliver taget. Og hvis man løber mere end 2-3 gange om ugen, vil jeg klart anbefale at ha’ gang i 2 par løbesko samtidigt. Ikke helt samme model, da det er godt at stimulere bevægeapparatet lidt forskelligt på sine løbeture, da løb jo er en meget ensartet bevægelse.

Skal man følge en bestemt løbeplan, eller kan man bare løbe som man vil?

Der findes jo mange forskellige løbe-typer, men for at simplificere dem, så findes der dem hvor det er vigtigt at de har en løbeplan for at motivere sig selv, og i det hele taget få løbet (der ligger en hvis forpligtelse i at ha’ committet sig til en løbeplan). Og så findes der dem hvor det ikke er et problem at komme ud at løbe, uden løbeplan og løbe-buddies.

Hvordan kan man motivere sig selv til at løbe, selvom det er hårdt og man ikke har lyst?

Man skal altid huske på den fantastiske følelse man har i kroppen, når man HAR løbet, udfra devisen: ”Man fortryder aldrig en løbetur, men man fortryder hvis man ikke får løbet” Andre motivationsfaktorer kan være: Et løbeprogram, et mål (motionsløb), en løbemakker man laver løbeaftaler med, en lille gave til sig selv når man har fulgt træningen en måned, etc.

Hvad er dine 5 bedste løbe råd?

Kom stille og roligt i gang.

Nyd hver eneste løbetur, evt. ved at undgå at ha’ ur på i starten.

Køb et par ordentlige løbesko.

Få styr på din løbeteknik, så du lander mindst belastende.

Aftal med familien, hvilke dage du løber, så det ikke generer familie idyllen (især på ferier).

 

Vi er rigtigt glade for, at du læser vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til her, det vil gøre os rigtigt glade.

Dette blogindlæg er lavet af Kasper Valentin.