Vitamin A og C hjælper med at slette cellers hukommelse

Vitamin A og C er ikke bare godt for dit helbred, de påvirker også dit DNA. Forskere ved Babraham Institute og deres internationale samarbejdspartnere har opdaget, hvordan vitamin A og C ændrer den epigenetiske ‘hukommelse’ i celler; en indsigt, som har betydning for regenerativ medicin og vores evne til at omprogrammere celler fra én identitet til en anden. Forskningen er offentliggjort i Proceedings of National Academy of Science (PNAS).

For regenerativ medicin er den hellige gral at være i stand til at generere en celle, der kan blive blive til en anden celle, såsom hjerneceller, hjerteceller og lungeceller. Celler med denne evne er til stede i det tidlige fosterstadie (embryonale stamceller, ESC) og giver anledning til mange forskellige celletyper i kroppen. Med henblik på regenerativ medicin, skal vi være i stand til at tvinge voksne celler fra en patient til igen at besidde embryonale-lignende evner og til at “glemme” deres tidligere identitet.

En celles identitet fastslås på DNA-niveau ved epigenetiske ændringer i DNA’et. Epigenetiske mekanismer er ansvarlige for at ’slukke’ og ’tænde’ for udvalgte gener, så kun de rette gener er tændt i en given celletype. Hver forskellig celletype har konsekvent et unikt epigenetisk fingeraftryk, for at fremtvinge og opretholde specifikke mønstre af genekspression passende til celletypen. For at vende celler tilbage til deres oprindelige tilstand skal dette epigenetiske lag af oplysninger være slettet for at åbne det fulde genom igen.

Forskere fra Babraham Institute, UK, University of Stuttgart, Tyskland og University of Otago, New Zealand arbejdede sammen for at afdække, hvordan vitamin A og C påvirker sletningen af epigenetiske mærker fra genomet. De kiggede især på den epigenetiske modifikation, hvor et methyl-kemisk mærke føjes til C-bogstaverne i DNA-sekvensen. Embryonale stamceller har lave niveauer af dette C mærke, kaldet cytosin methylering, men i etablerede celletyper er meget mere af genomet præget af denne modifikation. Læs resten

Chili-udfordring dræbte næsten en mand

Vores konkurrencemæssige natur kan være det, der presser os til at opnå ting, der aldrig før er udført og afprøve grænserne for det menneskelige potentiale, men den konkurrencemæssige natur kan også nemt give bagslag – undertiden med farlige eller dødelige konsekvenser.

For nylig blev dette demonstreret af en 47-årig mand, der dukkede op på en skadestue i San Francisco. En ghost pepper udfordring – folk gør ofte den slags ting på YouTube – efterlod ham med et hul i hans spiserør.

Skaden kunne have dræbt ham, men heldigvis nåede han at få behandling inden.

Ghost peber eller Bhut Jolokia, er en chili der på verdensplan ligger tæt på toppen af ranglisten over de stærkeste, mest smertefulde chilier at indtage.

Før han ankom til hospitalet, havde patienten været “på en lokal restaurant, hvor han fik en hamburger toppet med ghost pepper puré som en del af en spise konkurrence”, ifølge en rapport offentliggjort i tidsskriftet Clinical Communications af University of California – San Francisco emergency department personnel.

Efter han ankom på skadestuen, bemærkede lægerne, at han var ramt af alvorlig mave- og brystsmerter efter at udfordringen havde givet ham voldsom opkastning. Læs resten

Depression: Opdagelsen af nye stier i hjernen kan medføre nye behandlinger

Forskere har opdaget en ny sti i hjernen, der kan målrettes til at lette depression, hvilket baner vejen for nye behandlinger for patienter, der ikke har gavn af den nuværende antidepressive medicin.

Forskerholdet fra Northwestern University Feinberg School of Medicine i Evanston, IL, har fundet ud af, at ved at blokere BMP signalvejen i hippocampus – hjernenregionen, der er forbundet med følelser og hukommelse – lindres symptomer på depression og angst hos mus.

Undersøgelsen er den første til at vise, at BMP- signalvejen er involveret i depression, og forskerne mener, at deres opdagelse kan fremme udviklingen af nye, effektive behandlinger for tilstanden.

Førsteforfatter på undersøgelsen Sarah Brooker, en M.D / Ph.D. studerende ved Feinberg, og hendes kolleger offentliggører deres resultater i tidsskriftet Molecular Psychiatry.

Ifølge National Institute of Mental Health (NIMH), var der i 2014 omkring 15,7 millioner amerikanske voksne i alderen 18 år og derover, der havde haft mindst én større episode af depression i det forløbne år, svarende til 6,7 procent af alle voksne i USA.

Antidepressiva betragtes som den primære medicinske behandling til patienter med depression, men undersøgelser har vist, at omkring 10-30 procent af patienterne ikke forbedres eller kun får en delvis bedring af lægemidlerne. Læs resten

Borgerretsbevægelsen kæmper for borgernes rettigheder

Man hører ofte om borgere, der føler sig dårligt behandlet i det offentlige system. Borgere som får frataget deres sygedagpenge, kommer i sengepraktik, bliver fejlbehandlet og får forkerte diagnoser. Det har medført en bevægelse kaldet Borgerretsbevægelsen, som kæmper for disse menneskers rettigheder.
BetterWing bringer her et interview med læge Stig Gerdes, der er formand for Borgerretsbevægelsen.

stig-gerdes

Praktiserende læge Stig Gerdes er formand for Borgerretsbevægelsen.

Hvad er Borgerretsbevægelsen?
Borgerretsbevægelsen er en tværpolitisk, demokratisk bevægelse, hvis formål er at samle erfaringer fra borgere der har problematiske oplevelser med det offentlige Danmark, at gøre opmærksom på disse og søge at løse dem på individuelle-, kommunale-, regionale-, og statslige planer med demokratiske midler.
Gennem hjemmesiden www.borgerretsbevægelsen.dk og Facebooksiden Borgerretsbevægelsen, er der indgangsportaler til hjælp og inspiration til borgere der vil forsvare sig mod embedsværket. Bevægelsen er under opbygning, så der vil løbende ske forbedringer af de 2 sites.

Hvorfor startede I Borgerretsbevægelsen?
I begyndelsen af 2013 oprettedes Facebooksiden ”I Klemme I Det Kommunale System” på grund af indignation over Kommunernes behandling af landets borgere. Denne Facebookside blev meget benyttet og samlede adskillige borgere om en fælles sag, at forbedre kommunernes behandling af borgerne. Dette afstedkom at mange emner blev bragt på banen, og mange borgere kom med indlæg som ikke kun berørte kommunernes overgreb, men også afslørede at det danske samfund havde problemer, endda svære problemer, inden for stort set samtlige områder hvor borgere og statens etater mødes. Mange føler slet ikke demokratiet fungerer. Læs resten

Derfor blev borrelia-ramte Elvira behandlet i Tyskland

Borreliadebatten kører for fulde gear i øjeblikket efter TV 2 dokumentaren snyd eller borrelia. Det er en vigtig men svær debat, for dem der ikke bliver raske vil føle sig snydt, og dem der enten får det bedre eller bliver raske vil føle, at det er de bedste penge, de nogensinde har brugt. Et vigtigt spørgsmål presser sig dog på. Hvorfor føler syge danskere sig nødsaget til at tage til Tyskland og betale mange penge på behandling?
Ifølge flere kilder som BetterWing har haft kontakt med, skyldes det, at de danske patienter mener, de har fået dårlig eller mangelfuld behandling i det danske sundhedssystem og ikke bliver hørt. En af disse er Karina Lykke, hvis datter blev smittet med borrelia. Her er hendes historie, om hvorfor de valgte at tage til Tyskland for at få behandling.

elvira-lykke-flaatbid

Elvira udvikler en stor rød rund plamage

Karina Lykke opdager en dag, at hendes datter Elvira har et rødt mærke ved højre armhule, der ligner et aftryk af to voksne fingere. Elviras forældre bliver enige om at observere mærket, for at se om det bliver blåt. Det bliver det dog ikke, og 2 uger efter er det der stadigvæk, det er dog vokset minimalt, og de vælger at se tiden an.
Nogle uger efter observerer Karina, at Elvira nu har et rødt mærke på oversiden af højre underarm, og da der dannes en rød rund plamage omkring mærket, ringer hun til vagtlægen, hvor hun får af vide, at det er et flåtbid, og at de skal komme forbi vagtlægen. Her får de dog en lidt anden besked, da lægen mener, at det bare er et myggestik, med en allergisk reaktion. Da Karina begynder at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt, hidser vagtlægen sig op og fortæller Karina, at han har andet at se til end at kigge på myggestik.
Elvira begynder i den efterfølgende tid at klage over smerter diverse steder, ændre adfærd, blive meget pylret, og kan ofte ikke overskue de simpleste situationer. Hendes humør ændrer sig, og i stedet for at være fuld af gå-på-mod, bliver hun usikker, selv over for mennesker hun kender rigtig godt. Siden da kommer der flere symptomer til.
Ugen efter besøget hos vagtlægen begynder plamagen ved armhulen at ændre udsende og vokse stille og roligt, og den kommende tid begynder Elviras symptomer gradvist at blive værre. Læs resten