Kan psoriasis behandles med gurkemeje?

Gurkemeje er et gullig-farvet, aromatisk krydderi almindeligt anvendt i det indiske køkken. Dets anvendelse i fødevarer, samt naturmedicin, har været fremherskende i østlige kulturer i tusinder af år.

Forskning har bekræftet, at gurkemeje indeholder potente anti-inflammatoriske og antioxidante egenskaber, der kan spille en rolle i bekæmpelsen af mange sygdomme.

Curcumin, den aktive forbindelse i gurkemeje, er det som mange af krydderiets sundhedsmæssige fordele stammer fra.

Mens forskningen ikke er endegyldig, tyder de nuværende resultater på, at dette krydderi kan hjælpe imod visse hudsygdomme, såsom psoriasis.

Hvad er psoriasis?
Psoriasis er en hudsygdom præget af betændt, skællende hud. Mennesker med sygdommen rapporterer ofte om varme, smerte og hævelse. Mange oplever forlegenhed i sociale situationer på grund af rødme og hævelse af huden.

Ved psoriasis skubbes hudceller op til overfladen hurtigere end normalt. Dette resulterer i en hurtig omsætning af cellerne.

Hos mennesker med psoriasis er de hvide T-celler i immunsystemet udløst ved en fejltagelse. Dette er hvad der forårsager ukontrolleret inflammation og en øget celle omsætning.

Da lidelsen indebærer et problem med immunsystemet, bliver psoriasis betragtet som en autoimmun sygdom.

Inflammationen påvirker normalt huden på benene, albuer, knæ, hovedbund, ryg, og ansigt. Læs resten

14-årig kræftsyg pige skal nedfryses

En 14-årig pige er netop blevet tildelt retten til at få hendes krop kryonisk-frosset i håb om, at hun en dag vil blive bragt tilbage til livet.

cryonics

Ved kryokonservering nedfryser man kroppen med håb om, engang i fremtiden, at kunne tø den op igen.

Teenageren fra London, var ved at dø af kræft, da hun fik sin sag for landsretten.

“Jeg ønsker ikke at blive begravet under jorden. Jeg ønsker at leve og leve længere, og jeg tror, at de i fremtiden kan finde en kur for min kræft og vække mig,” sagde hun.

“Jeg ønsker at få denne chance. Det er mit ønske.”

Kryokonservering er en teknik til at bevare en menneskelig krop i ekstremt kolde temperaturer, når de dør, med håbet om at kunne genoplive dem engang i fremtiden, når videnskaben er blevet mere avanceret.

Personer, der gennemgår denne procedure skal erklæres juridisk døde, da det er ulovligt at kryonisk bevare en person, der stadig er i live.

Men juridisk døde er ikke det samme som helt død. Juridisk død indtræffer, når hjertet er holdt op med at slå, men du er teknisk set stadig i live, indtil al hjernefunktion ophører.

Kryokonservering arbejder i dette snævre, men afgørende vindue, for at bevare den lille mængde cellefunktion, der stadig sker.

Hvis du tilmelder dig på faciliteten, the Alcor Life Extension Foundation in Arizona, består protokollen af fire elementer: implementering og standby, stabilisering, kryoprotektant perfusion, og kryonisk nedfrysning. Læs resten

Funktionelle lidelser – en farlig modediagnose?

Funktionelle lidelser er en psykiatrisk forskningsdiagnose, der ikke er godkendt af WHO, som vi ellers har brugt som diagnosesystem siden 1994 (ICD-10). Ifølge flere fagkyndige er evidensen for funktionelle lidelser begrænset.
Alligevel bliver funktionelle lidelser brugt som en gyldig diagnose i vores sundhedssystem. Mange patienter ønsker ikke at få diagnosen, da det medfører, at de får deres anerkendte fysiske WHO diagnose konverteret til en psykisk lidelse. Det kunne f.eks. være fibromyalgi, irritabel tyktarm, ME/CFS, kroniske smerter, piskesmæld mfl., som patienterne får konverteret til en funktionel lidelse. Men hvad er problemerne med funktionelle lidelser, hvorfor bruger man en diagnose, der ikke er godkendt og hvorfor tillader politikere og læger det?

Vi har interviewet praktiserende læge Stig Gerdes for at blive klogere på problematikkerne omkring funktionelle lidelser.

Læge Stig Gerdes

Praktiserende læge Stig Gerdes er en af de få læger, der tør stille sig frem og tage kampen op mod funktionelle lidelser.

Hvordan behandles funktionelle lidelser?
Funktionelle lidelser behandles i psykiatrisk regi med mindfulness, kognitiv terapi, gradueret træning og evt. psykofarmaka.

Hvem er det typisk, der vil få en funktionel lidelse diagnose?
De patienter, som typisk får en ’funktionel’ diagnose, er patienter, som er svære for lægen at udrede. Det er ofte patienter, som har smerter, som lægen ikke kan diagnosticere, men det kan også være patienter med stofskiftesygdomme, mangelsygdomme, borreliose-infektioner, overfølsomhedssygdomme og udmattelses-sygdomme, som lægen ikke undersøger for og derfor ikke finder, eller som lægen vil spare sundhedssystemet for at udrede ved hjælp af undersøgelser på sygehusene.

Hvorfor mener du, at funktionelle lidelser er et problem?
Funktionelle lidelser er et problem, fordi mange patienter ikke bliver udredt rigtigt, så deres fysiske sygdomme ikke findes og derfor ikke behandles. Mange af de fysiske sygdomme, som fejlagtigt diagnosticeres som funktionelle lidelser, kan behandles med den rette behandling. En borger kan risikere at blive uarbejdsdygtig f.eks. på grund af en mangelsygdom, men får borgeren tilført det manglende stof, så kan borgeren igen få et normalt liv med arbejde og skattebetaling, og det siger jo sig selv, at det er det bedste for alle parter, for borgeren og samfundet. I meget ulykkelige tilfælde kan en begyndende kræftsyg borger risikere at få en fejlagtig funktionel diagnose, som hvis den ikke korrigeres i tide, kan medføre borgerens alt for tidlige død. Læs resten

Overraskende fund af mulig synder ved for tidlig fødsel

Forskere har afsløret en overraskende mulig udløsende faktor for nogle præmature fødsler: opbygning af calcium i livmoderen, svarende til den slags, der giver åreforkalkning eller forårsager nyresten.

Forskere fra Ohio studerede mere end 100 gravide kvinder og fandt, at når en gravid kvinde oplever for tidlig vandafgang, synes synderen at være unormale kalkaflejringer, der får den ellers elastiske fosterhinde til at briste.

Det er en lille undersøgelse, og der er behov for mere forskning for at bevise, om forkalkning virkelig står bag denne forbløffende form for for tidlig fødsel og i så fald, hvad man skal gøre ved det. Men forskningen, der blev bragt i Science Translational Medicine, nævner muligheden for at undersøge interventioner.

“At have en ny potentiel mekanisme for nogle tilfælde af for tidlig fødsel er ganske spændende,” siger Dr. Edward McCabe, leder ved March of Dimes.

For tidlig fødsel – at blive født før 37 uger af graviditeten – kan forårsage livslange sundhedsproblemer, og børn der fødes meget tidligt kan dø. Nogle gange er der en indlysende årsag til for tidlig fødsel, såsom en infektion. Men det meste af tiden kan lægerne ikke forklare, hvad der udløser for tidlig fødsel hos en ellers sund gravid kvinde.

Dr. Irina Buhimschi fra Nationwide Children’s Hospital tog et nærmere kig på noget, hun fandt interessant: forkalkning er ofte blevet spottet i moderkager efter fødslen – både hos for tidligt fødte og hos børn, der blev født til tiden – og ingen ved hvorfor. Læs resten

Lavt niveau af B12-vitamin i graviditeten øger barnets risiko for diabetes

Børn født af mødre, der havde B12-vitamin mangel under graviditeten kan have større risiko for at udvikle type 2-diabetes og andre stofskiftesygdomme, viser en ny undersøgelse.

Senior forfatter Dr. Ponusammy Saravanan fra University of Warwick Medical School i Storbritannien, og hans kolleger, præsenterer deres foreløbige resultater på denne uges årlige Society for Endocrinology konference i Storbritannien.

B12-vitamin er et vandopløseligt vitamin, der naturligt forekommer i animalske produkter såsom mælk, æg, ost, kød, fjerkræ og fisk. Det findes også som et kosttilskud og tilføjes også til nogle ikke-animalske produkter, såsom morgenmadsprodukter.

Ifølge National Institutes of Health, hjælper B12-vitamin en række kropsfunktioner, herunder dannelse af røde blodlegemer, DNA-syntese, og neurologisk funktion.

Det anbefalede daglige B12-vitamin indtag for voksne er ifølge netdoktor.dk 2,0 mikrogram, mens ammende skal helt op op 2,6 mikrogram.

Dr. Saravanan og hans kolleger fortæller, at tidligere forskning har vist, at kvinder med lave niveauer af B12-vitamin under graviditet er mere tilbøjelige til at have et højere body mass index (BMI) og får babyer med lav fødselsvægt og højt kolesteroltal.

Derudover har forskning vist, at disse babyer har større insulinresistens i barndommen, hvilket øger deres risiko for type 2-diabetes. Læs resten