Angst og depression kan være forbundet til visse kræftformer

En undersøgelse offentliggjort af The BMJ antyder, at psykiske lidelser (angst og depression) kan være forbundet med en øget risiko for at dø af visse kræftformer.

Resultaterne er ikke endegyldige, så der kan ikke drages endelige konklusioner om årsag og virkning. Men forfatterne til undersøgelsen fortæller, at deres resultater bidrager til en stigende mængde af beviser for, at psykiske lidelser kan have en sammenhæng med visse fysiske problemer.

Der er tegn på, at psykiske lidelser (angst og depression) er relateret til en større procentdel af hjerte-kar-sygdomme, men forbindelsen til forskellige typer af kræft er enten uklare eller uprøvet.

Så et team af forskere fra University College London, University of Edinburgh og University of Sydney satte sig for at undersøge, om psykisk lidelse er en potentiel indikator for dødelighed af kræft.

De analyserede data fra 16 studier (13 fra England og 3 fra Skotland), som startede mellem 1994 og 2008. I alt blev 163,363 mænd og kvinder i alderen 16 år eller derover, der var fri for kræft i starten af ​​undersøgelsen, inkluderet. Læs resten

ADHD: Yngre børn kan være overdiagnosticeret

Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) påvirker millioner af børn hvert år. Selvom det endnu ikke er kendt, hvad der forårsager tilstanden, har forskerne peget på en række forskellige risikofaktorer. Ny forskning tyder på, at et barns fødselsdato kan påvirke chancerne for at blive diagnosticeret med sygdommen.

ADHD er en psykisk lidelse karakteriseret ved uopmærksomhed, hyperaktivitet, og impulsivitet, som alle forstyrrer barnets daglige funktion.

The Centers for Disease Control and Prevention (CDC) rapporterer, at i 2011 var ADHD blevet diagnosticeret hos omkring 6,4 mio amerikanske børn mellem 4-17 år.

Mens forskerne indtil videre ikke ved, hvad der forårsager ADHD, har forskningen angivet en række risikofaktorer. Sygdommen synes at være mere udbredt blandt mænd end kvinder, og med en dobbelt så stor tilbøjelighed hos drenge.

Andre risikofaktorer omfatter genetik, hjerneskader, lav vægt ved fødslen, tobak eller alkoholindtag under graviditeten, samt udsætning for miljømæssige giftstoffer.

Ny forskning, publiceret i Medical Journal of Australia, antyder, at der også kan være en sammenhæng mellem børns fødselsdato og risikoen for at få en ADHD diagnose. Læs resten

Dårlig søvn kan skade hjernens sundhed

Eksperter har fundet ud af, at for at opretholde en sund hjerne og forblive mentalt skarp, må vi gøre det til en prioritet at få den nødvendige mængde søvn, når vi bliver ældre.

Hvad sker der med vores søvn, når vi bliver ældre?
Den nye rapport om søvn blev gennemført af Global Council on Brain Health, på et initiativ fra Age UK og AARP.

Ifølge den nye forskning, bliver det sværere med alderen at sove godt. Vores søvnmønstre ændrer sig, så vi bliver mere sårbare over for at vågne op om natten og tidligere om morgenen.

De sundhedsmæssige risici forbundet med søvnmangel
At føle sig uoplagt og sløj er noget de fleste kender til, hvis man ikke sover godt, men der er mindre opmærksomhed på det faktum, at de af os, der har kronisk, utilstrækkelig søvn på en regelmæssig basis er i højere risiko for hjertesygdomme, fedme, diabetes, faldskader, og kræft.

“At sove er noget, vi alle har en tendens til at tage for givet, men vi er virkelig nødt til at være opmærksomme på det faktum, at det er afgørende at få den rigtige mængde af god søvn, i takt med at vi bliver ældre, for at hjælpe med at beskytte os fra alle former for problemer, der kan påvirke vores hjerner samt vores kroppe.” – James Goodwin, Chief Scientist på Age UK. Læs resten

Forskere har fundet et stof, der regenererer tænder

Forskere har identificeret et lægemiddel, der kan regenerere tænder indefra og ud, hvilket måske reducerer behovet for kunstige fyldninger.

Lægemidlet blev tidligere anvendt i kliniske forsøg mod sygdommen Alzheimers, og det ser nu ud til at kunne forbedre tandens naturlige evne til at helbrede sig selv. Det virker ved at aktivere stamceller inde i tandens centrum, hvilket får det beskadigede område til at regenerere det hårde dentin-materiale, der udgør hovedparten af en tand.

“Enkelheden i vores tilgang gør den ideel som et klinisk produkt til naturlig behandling af store hulrum, ved at give både beskyttelse og gendannelse af dentin,” siger ledende forfatter Paul Sharpe fra Kings College London.

“Desuden vil et lægemiddel, der allerede er afprøvet i kliniske forsøg for Alzheimers sygdom, give en reel mulighed for at få denne tandbehandling hurtigt ind i klinikkerne.”

Efter at en tand beskadiges af ting som traumer eller huller, kan den bløde midte i tanden blive udsat, hvilket øger risikoen for infektion.

For at forhindre dette, skaber vores kroppe et tyndt lag af dentin – det hårde, forkalkede væv, der udgør størstedelen af ​​en tand – som hjælper med at blokere udefrakommende materiale. Læs resten

Forskere finder australsk honning med antibakterielle egenskaber

Ny forskning har opdaget, at en australsk honning har de samme potente antibakterielle egenskaber som mānuka honningen fra New Zealand.

Manuka blomster

Mānuka blomsternes nektar har antibakterielle egenskaber.

Med en stigende antibiotikaresistens, er forskerne interesseret i at finde alternative måder at bekæmpe patogener. Et af disse produkter er mānuka honning – honning fra den blomstrende mānuka plante (Leptospermum scoparium) fra New Zealand.

Inden for den nærmeste fremtid vil du dog ikke få ordineret dyr honning i stedet for antibiotika mod en infektion, selvom det er effektiv til at hæmme bakterievækst på overflader og muligvis huden.

Men efterspørgslen efter mānuka honning er stadig langt højere end den honning, bierne kan producere. Der bliver kun produceret 1.700 tons af mānuka honning om året i New Zealand.

Forskere, ledet af Liz Harry fra University of Technology Sydney (UTS), har nu vist, at en australsk honning, lavet fra lignende Leptospermum træer, har de samme antibakterielle egenskaber og ville kunne hjælpe med at opfylde en del af den enorme efterspørgsel.

“Disse resultater sætter australsk mānuka honning på den internationale radar på et tidspunkt, hvor antibiotikaresistens er anerkendt som en global krise,” siger en af ​​forskerne, Nural Cokcetin, fra ithree institut på UTS. Læs resten