Kan daith piercinger hjælpe mod migræne?

Migræne er alvorlig hovedpine ofte med symptomer, som påvirker sanserne. Denne almindelige medicinske tilstand rammer årligt millioner af mænd og kvinder. Kan en piercing, der retter sig mod et bestemt punkt i øret, hjælpe med at kontrollere migræne og mindske generne?

Cirka 15 procent af den danske befolkning lider af migræne. Ifølge The Migraine Trust i Storbritannien er migræne den tredje mest almindelige sygdom i verden, der rammer omkring 1 ud af 7 personer.

Hvad er en migræne?
En migræne er mere end blot en regelmæssig hovedpine. Det er et angreb af alvorlig hovedpine, der normalt holder i timevis, men kan vare i dagevis.

Migræne er normalt ledsaget af sensoriske symptomer, herunder:

  • Blinde vinkler
  • Prikken i armene og benene
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Øget følsomhed over for lys og lyd

Hvilke grupper er mest berørt?
Ifølge Migraine Research Foundation er migræne mere hyppig hos visse grupper, herunder:

  • Kvinder
  • Personer i alderen 35 til 55 år
  • Lavere socioøkonomiske grupper
  • Kaukasiere

Migræne er årsagen til en enorm økonomisk byrde. En person, der oplever regelmæssig migræne, bruger i gennemsnit lige under 1000 kr. om måneden på migrænerelaterede sundhedsomkostninger. Til sammenligning bruger de, der ikke får migræne, gennemsnitlig lige under 600 kr. pr. måned. Læs resten

Stamceller, der kan reparere knæled er identificeret

Stamceller, der synes at være nøglen til at opretholde og reparere kroppens knæled, er blevet identificeret af forskere.

Forskere fra University of Aberdeen’s Centre for Arthritis and Musculoskeletal Health offentliggjorde resultaterne i Nature Communications.

Vores led er omgivet af et lag af bindevæv kaldet synovium.

Skader eller tilstande som gigt forårsager, at den normalt tynde membran bliver betændt og tykkere, hvilket skaber mere synovialvæske og forårsager smerte og hævelse.

Forskerne har identificeret stamcellerne i denne membran, der har potentiale til at gendanne og reparere brusk.

De har også identificeret et nøgleprotein, der synes at regulere disse stamceller og deres evne til at bidrage til reparation af brusk, kaldet Yap. De fandt ud af, at når en led er skadet og den synoviale membran forstørres, er der en høj tilstedeværelse af Yap i stamcellerne.

Teamet fandt, at når Yap blev fjernet fra stamcellerne, udvidede den synoviale membran i et skadet led sig ikke. Derudover havde celler uden Yap reduceret evne til at bidrage til reparation af brusk. Læs resten

Øget blærekræftrisiko hos e-cigaretrygere og tobaksrygere

Data, der præsenteres på det 112. årlige videnskabelige møde i American Urological Association (AUA) viser skadelige forbindelser mellem brugen af ​​e-cigaretter og risiko for blærekræft og forbinder intensiteten af ​​at ryge traditionelle cigaretter til en højere risiko for dødelighed blandt blærekræftpatienter. Selv et lille fald i mængden af tobaksrygning hos patienter med blærekræft kan gøre, at de lever længere.

Brugen af ​​elektroniske cigaretter (e-cigaretter), der også kaldes “vaping”, er vokset drastisk, siden de først kom ind på markedet for mere end ti år siden. Mens traditionel cigaretrygning er en klar årsag til blærekræft, er der ikke mange undersøgelser, om risikoen for blærekræft er forbundet med e-cigaretter. Derudover er der begrænsede oplysninger om sammenhængen mellem mængden af ​​traditionelle cigaretter, som en blærekræftpatient ryger om dagen, og deres dødelighedsrisiko.

Studiets detaljer

Røgintensitet som prædiktor for overlevelse hos blærekræftpatienter: Resultater fra et befolkningsbaseret register over kræftramte i Florida (1981-2009) – (# MP04-18): Overlevelsesraten blev sammenlignet mellem mere end 14.000 voksne rygere med blærekræft, der boede i Florida i perioden mellem 1981 og 2009. Den femårige overlevelsesrate blev sammenlignet mellem patienter, der røg mindre end en pakke cigaretter om dagen, til dem, der røg 1-2 pakker om dagen, og patienter, som har røget mere end to pakker om dagen.

Resultaterne viste:

  • At ryge flere pakker om dagen var forbundet med en øget risiko for dødelighed blandt patienter med blærekræft.
  • Patienter, der ryger mindst 1-2 pakker om dagen, var signifikant mere tilbøjelige til at have en højere risiko for dødelighed sammenlignet med patienter, der ryger mindre end en pakke om dagen.
  • Selv en lille reduktion i mængden af ​​rygning kan potentielt give patienter mulighed for at overleve længere med blærekræft.

Læs resten

Solcreme kan forårsage D-vitaminmangel, viser undersøgelse

Solcreme anses for at være vigtig, når det gælder beskyttelse mod hudskader. En ny undersøgelse tyder dog på, at der kan være en betydelig ulempe ved at bruge solcreme: det kan føre til D-vitaminmangel.

Forskningen tyder på, at brug af solcreme samt kroniske sygdomme – såsom diabetes, cøliaki og andre tilstande, der påvirker kroppens evne til at absorbere næringsstoffer fra mad – bidrager til næsten 1 million tilfælde af D-vitaminmangel over hele kloden.

Studiets medforfatter Dr. Kim Pfotenhauer, fra College of Osteopathic Medicine på Touro University California, og hendes kolleger har for nylig offentliggjort deres resultater i The Journal of the American Osteopathic Association.

D-vitamin er vigtigt for knoglesundheden, da det hjælper tarmene med at absorbere calcium. Vitaminet hjælper også muskel- og nervefunktion, og det hjælper immunsystemet til at afværge infektion.

D-vitaminmangel kan føre til tab af knogletæthed, hvilket kan øge risikoen for knoglefrakturer og osteoporose (knogleskørhed).

Det anbefalede daglige indtag af D-vitamin er 10 mikrogram. De fleste danskere får 2-4 mikrogram D-vitamin fra kosten.
Læs resten

Oxygen forbedrer rygmarvsskader

En ny opdagelse ved University of Alberta vil fundamentalt ændre på, hvordan vi ser rygmarvsfunktion og rehabilitering efter rygmarvsskader. Forskere fandt ud af, at længe efter en rygmarvsskade var blodgennemstrømningen i rygmarven hos rotter uventet nedsat, og at forbedring af blodgennemstrømningen eller bare indånding af mere ilt giver vedvarende forbedringer af motoriske funktioner, såsom at gå.

Tidligere forskning havde vist, at selvom blodgennemstrømningen midlertidigt blev nedsat på skadestedet, kom den hurtigt tilbage, og det var mere eller mindre antaget, at blodgennemstrømningen var normal alle andre steder. Det viser sig at være forkert.

“Vi har for første gang vist, at rygmarvsskader (RMS) fører til en kronisk tilstand af dårlig blodgennemstrømning og mangel på ilt til det neuronale netværk i rygmarven,” siger medforfatter Karim Fouad, professor, Faculty of Rehabilitation Medicine og Canada Research Chair for spinal cord injury. “Ved at hæve iltniveauet i rygmarven kan vi forbedre patientens funktionen og genoprette aktiviteten i forskellige dele af kroppen.”

Undersøgelsen, der er udgivet i Nature Medicine, viser kronisk iskæmisk hypoxi (mangel på blod og ilt) efter en rygmarvsskade og hvordan blodgennemstrømning spiller en central rolle i årsagen og behandlingen af ​​motoriske lidelser. Kort sagt kan dette betyde genoprettet funktionsevne i de dele af kroppen, der stoppede med at fungere efter en rygmarvsskade. Læs resten