Akupunktur forbedrer nedsat hukommelse ved demens

Akupunktur kan bidrage til at forbedre hukommelsestab, der går forud for udviklingen af demens, også kendt som let kognitiv svækkelse eller MCI (mild cognitive impairment), viser offentliggjorte resultater i Acupuncture in Medicine.

Og det kan være særlig effektivt, når det kombineres med medicinsk behandling, viste resultaterne, selvom der dog er behov for yderligere forskning, fastslår forskerne.

MCI henviser til en overgangstilstand mellem normal aldring og demens, hvorved en berørt person typisk udviser en mærkbar forringelse af hukommelsen, end hvad man kunne forvente for hans / hendes alder. Omkring 5-10% af MCI tilfælde vil hvert år udvikle sig til demens.

Flere tidligere undersøgelser har antydet, at akupunktur kan reducere MCI symptomer, og forskerne ønskede at analysere de foreliggende beviser for at forsøge at kvantificere sikkerheden og effektiviteten af teknikken.

Forskerne gennemgik vestlige og kinesiske forskningsdatabaser for relevante forsøg, der sammenligner akupunktur og medicinsk behandling, der var blevet offentliggjort frem til juli 2015.

Ud af 10 forsøg blev fem, der involverede i alt 568 mennesker og som var blevet offentliggjort i 2012 og 2013, anset egnet til at indgå i undersøgelsen. Tre af forsøgene sammenlignede direkte akupunktur med medicinen nimodipin, mens to af forsøgene undersøgte akupunktur kombineret med nimodipin.

Antallet af deltagere i hver undersøgelse varierede fra 26 til 94. Behandling med akupunktur blev givet tre til fem gange om ugen i 8 uger i fire forsøg, og 3 måneder i et forsøg.

Analyse af de samlede data viste, at de der modtog akupunktur klarede sig bedre end dem, der udelukkende fik nimodipin. Og de opnåede bedre score på to af de vigtigste test, der anvendes til at vurdere MCI og demens: MMSE-test (Mini Mental State Examination) og billedgenkendelse.

Desuden gav en kombination af akupunktur og nimodipin væsentligt forbedrede resultater ved Mini Mental State Examination sammenlignet med nimodipin alene.

Tre af forsøgene rapporterede om bivirkninger. For akupunktur var bivirkningerne besvimelse under behandling og små blødninger ved nålestedet. Ved nimodipin var bivirkningerne maveproblemer og mild hovedpine.

Forskerne peger dog på flere forbehold, herunder høj risiko for skævhed i forsøgene, randomiserings processen, og at der ikke blev taget hensyn til potentielle placebo effekter. De fleste af forsøgene blev også udført i Kina, hvor patienter ofte foretrækker akupunktur som medicinsk behandling.

På trods af de lovende resultater er der behov for yderligere store kliniske forsøg i vestlige omgivelser, før nogen endelige konklusioner kan drages om effektiviteten og sikkerheden af akupunktur til behandling af MCI, konkluderer forskerne.

Du kan finde en akupunktør her – Find akupunktør på BetterWing

Kilde:
http://www.medicalnewstoday.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

En tanke om "Akupunktur forbedrer nedsat hukommelse ved demens"

  1. Min bror har faaet diagnosen Alzheimers, og jeg proever at finde alt hvad jeg kan om, at akupunktur muligvis kan hjaelpe ham. Jeg har selv haft fantastiske resultater med akupunktur mod stress

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *