Borrelia overlever 28 dages antibiotikabehandling måneder efter infektion

Bay Area Lyme Foundation, en førende sponsor af borrelia-sygdomsforskning i USA, annoncerede for nylig resultaterne af to undersøgelser, der blev offentliggjort i de to peer-reviewed tidsskrifter PLOS ONE og American Journal of Pathology, der synes at understøtte påstande om langvarige symptomer rapporteret af mange patienter, der allerede har modtaget antibiotikabehandling for sygdommen.

Baseret på en enkelt omfattende undersøgelse af sygdommen borrelia, udført af forskere fra Tulane University, anvendte undersøgelsen flere metoder til at vurdere tilstedeværelsen af ​​Borrelia burgdorferi spirokæter, bakterierne, der forårsager borrelia, før og efter antibiotikabehandling hos dyr. Undersøgelsen målte også antistoffets immunrespons på bakterierne både før og efter behandling, da det er på denne måde, at man i dag typisk stiller borrelia-diagnosen hos mennesker.

Dataene viser, at levende B. burgdorferi spirokæter blev fundet i flåter, der spiste af  dyrene og også fundet i flere organer hos dyrene efter behandling med 28 dages oral doxycyclin. Resultaterne viste også, at immunresponset på bakterierne varierede meget i både behandlede og ubehandlede forsøgsdyr.

“Det fremgår af disse data, at B. burgdorferi bakterier, som har haft tid til at tilpasse sig til deres vært, har evnen til at undslippe immungenkendelse, tolerere antibiotisk behandling med doxycyclin og invadere vitale organer som hjernen og hjertet”, siger hovedforfatter på undersøgelsen Monica Embers, ph.d., assisterende professor i mikrobiologi og immunologi ved Tulane University School of Medicine.

“I denne undersøgelse kunne vi observere eksistensen af ​​mikroskopisk sygdom og et lavt antal bakterier, hvilket ville være vanskeligt at “se” hos mennesker, men kunne muligvis være årsagen til de forskellige og ikke-specifikke symptomer, som er karakteristiske for efterfølgerne af en borrelia infektion, også kaldet post-Lyme syndrom. Selvom den nuværende behandlingsplan for borrelia kan helbrede de fleste patienter, der behandles tidligt, viser disse resultater, at 28-dages behandling kan være utilstrækkelig, hvis infektionen får lov at udvikle sig,” siger Embers.

Resultaterne viste også:

  • Alle forsøgsdyr behandlet med antibiotika viste sig at have en vis grad af infektion 7-12 måneder efter behandling.
  • På trods af negative antistoftest for borrelia var to af ti forsøgsdyr stadig inficeret med borrelia-bakterier i hjerte og blære.
  • Borrelia-bakterier, der overlever, er stadig levedygtige.

For bedre at belyse tidligere dyreforsøg, der viste, at nogle B. burgdorferi-bakterier overlever antibiotika, undersøgte undersøgelsen borrelia-sygdomsinfektion i rhesus macaque primater (en abeart i slægten makakaber) behandlet med antibiotika og en kontrolgruppe, der også var inficeret, men ikke behandlet. Denne art har vist sig at demonstrere en progression af borrelia, der mest ligner den progression man ser hos mennesker, især relateret til erythema migrans (udslæt), carditis (betændelse i hjertet), artritis (gigt) og neuropati i det perifere og centrale nervesystem.

“Denne undersøgelse viser, at vi skal revurdere det nuværende paradigme af antistofresponsprøver til diagnose og gå væk fra tanken om, at der kun er en tilgang, der passer til behandling af borrelia”, siger Wendy Adams, Research Grant Director, Bay Area Lyme Foundation. “Hver dag bliver patienter med borrelia fortalt, at deres symptomer ikke kan forårsages af borrelia, fordi de tester negativt på antistoffet, eller fordi de har fået en enkelt omgang af antibiotika. Mere forskning og finansiering er afgørende.”

I undersøgelsen fandt man flåter, der bar B. burgdorferi spirokæter, som blev sat på ti primater. Fire måneder efter infektion modtog halvdelen af ​​primaterne (fem) antibiotisk doxycyclin oralt i 28 dage i en dosis svarende til den, der bliver anvendt til behandling af mennesker. Fem forsøgsdyr blev behandlet med placebo, og alle ti blev evalueret med mere end fem forskellige diagnostiske metoder til karakterisering af enhver tilbageværende infektion. Forskerne brugte flere vigtige teknikker, herunder xenodiagnosis, til at bestemme, om spirokæter-bakterierne fortsat var til stede.

Resultaterne viser:

  • Få dyr viste et udslæt. Selvom alle dyr blev inficeret, viste kun en af ​​de 10 et udslæt med det klassiske “bulls-eye” -udslæt.
  • Organer kan være inficerede, selvom antistoftest er negativ. Et af dyrene, der blev testet negativt for B. burgdorferi ved hudbiopsi, PCR og in vivo, viste sig at have B. burgdorferi infektion i hjertet. Et andet ubehandlet individ, som i sidste ende viste sig at have resterende borrelia-bakterier i blæren, viste et fald i immunrespons i løbet af infektionen, med en negativ xenodiagnose-test i det sene stadium, hvilket ville signalere at dyret helbredte sig selv.
  • Intakte spirokæter blev fundet hos tre ud af fem behandlede og fire ud af fem ubehandlede forsøgsdyr baseret på xenodiagnose-resultater 12 måneder efter flåtbiddet.
  • Immunresponser på B. burgdorferi varierede meget efter behandling, med et individs antistofniveauer der faldt til niveauerne før flåtbiddet for tre antigener, medens et andet individ oplevede forhøjede antistoffer for de samme antigener i hele undersøgelsesperioden. Dette er signifikant, fordi det viser, at personer inficeret med samme stamme af B. burgdorferi kan have forskellige immunresponser på det samme antigen. Og fordi mennesker, lige som primater, er genetisk forskelligartede, understreges det, at testning af antistofreaktioner kan være upålidelige som en entydig diagnostisk metode for borrelia-sygdommen.
  • Mikroskopisk sygdom blev observeret hos alle inficerede dyr på trods af antibiotikabehandling. Sammenlignet med uinficerede forsøgsdyr i samme alder viste inficerede forsøgsdyr i denne undersøgelse (behandlet og ubehandlet) inflammation i og omkring hjertet, i skeletmuskler, led og hinden, der beskytter og dækker hjernen samt perifere nerver.
  • Sjældne, men intakte B. burgdorferi spirokæter blev fundet i væv fra både de behandlede og ubehandlede dyr. I to af dyrene behandlet med doxycyclin blev der observeret flere borrelia-bakterier i hjernevævet. Andre organer, hvor spirokæterne blev observeret, omfattede hjerte, led, blære, skeletmuskulatur og perifere nerver.

Kilder:
https://www.sciencedaily.com

Monica E. Embers, Nicole R. Hasenkampf, Mary B. Jacobs, Amanda C. Tardo, Lara A. Doyle-Meyers, Mario T. Philipp, Emir Hodzic. Variable manifestations, diverse seroreactivity and post-treatment persistence in non-human primates exposed to Borrelia burgdorferi by tick feedingPLOS ONE, 2017; 12 (12): e0189071 DOI: 10.1371/journal.pone.0189071

Nicholas A. Crossland, Xavier Alvarez, Monica E. Embers. Late Disseminated Lyme Disease: Associated Pathology and Spirochete Persistence Post-Treatment in Rhesus MacaquesThe American Journal of Pathology, 2017; DOI: 10.1016/j.ajpath.2017.11.005

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *