Jordnøddeallergi kan helbredes med probiotika

En ny undersøgelse viser, at en behandling for jordnøddeallergi hos børn, der blev testet og succesfuldt behandlet for 4 år siden, fortsætter med at beskytte børn mod allergiske reaktioner på jordnødder flere år senere.

Forskningen, samt det indledende forsøg, blev ledet af professor Mimi Tang, fra University of Melbourne’s Department of Pediatrics i Australien. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet The Lancet Child & Adolescent Health.

Fødevareallergier er blevet mere og mere almindelige i de sidste to årtier, men i modsætning til allergier over for æg, mælk eller soja, har allergi mod nødder tendens til at fortsætte i voksenalderen, siger forskerne.

Undersøgelser, der henvises til af forfatterne, bemærker, at livskvaliteten blandt børn med fødevareallergi er dårligere end hos børn med diabetes, og utilsigtet udsættelse for allergenet påvirker 15-20 procent af børn med jordnøddeallergi. Derudover er allergi over for jordnødder den vigtigste årsag til anafylaksi, som er en dødelig allergisk reaktion. Læs resten

En vaccine mod type 1-diabetes forsøges på mennesker i 2018

En prototype-vaccine, der kan forhindre type 1-diabetes hos børn, er klar til at starte kliniske forsøg i 2018. Det er ikke en kur, og det vil ikke helt fjerne sygdommen, men vaccinen forventes at give immunitet mod en virus, der har vist sig at udløse kroppens immunforsvar i at angribe sig selv, hvilket potentielt kan reducere antallet af nye diabetestilfælde hvert år.

Over to årtiers forskning ledet af University of Tampere i Finland har allerede givet solide beviser for at en type virus kaldet coxsackievirus B1 er forbundet med en autoimmun reaktion, der får kroppen til at ødelægge celler i bugspytkirtelen.

Type 1-diabetes – ikke at forveksle med den mere udbredte type 2, der har tendens til at påvirke en person senere i livet – er en nedsat evne til at producere det insulin, der anvendes af kroppens celler til at absorbere glukose ud af blodet.

Dette tab af insulin er resultatet af bugspytkirtlen, der kaldes beta-celler, der ødelægges af kroppens eget immunsystem, ofte inden for de første par år af livet.

Det er noget af et mysterium, hvorfor kroppen identificerer betaceller som fremmede, selv om der kunne være et genetisk link, der producerer variationer af menneskelige leukocytmarkører, som fungerer som cellens ‘ID tags’. Læs resten

En ny spændende behandling af kræft er netop blevet godkendt

Rådgivere fra Food and Drug Administration (FDA) har netop godkendt den første behandlingsform mod kræft, der bruger patienters aktive celler til at bekæmpe sygdommen og konkluderer at terapiens fordele for desperat syge børn langt overstiger dets potentielt farlige bivirkninger.

Timothy Cripe, et panelmedlem, der er en onkolog ved Nationwide Children’s Hospital i Columbus, Ohio, kalder behandlingen den “mest spændende ting, jeg har set i mit liv.”

Novartis, medicinalfirmaet bag CAR T-celle terapi, søger godkendelse til at bruge den til børn og unge, hvis leukæmi ikke reagerer på traditionelle behandlinger – en gruppe, der i USA tæller ca. 600 patienter om året.

Men tilgangen bliver også testet for en række andre sygdomme fra Non-Hodgkin lymfom (lymfekræft) og myelomatose (en form for blodkræft) til tumorer.

Hvis Novartis får godkendelse vil det være den første genterapi godkendt i USA. Men i modsætning til traditionel genterapi erstatter den nye behandling ikke sygdomsfremkaldende gener med sunde. I stedet bruger den teknologi til at omprogrammere immunceller kaldet T-celler til at målrette og angribe maligniteter (ondartede celler). Læs resten

Feber i graviditeten forbundet til højere risiko for autisme

En undersøgelse af en stor gruppe børn fandt en sammenhæng mellem øget risiko for Autisme Spektrum Forstyrrelse hos børn, der havde mødre, som rapporterede feber under graviditeten. Sammenhængen var stærkest, når der blev rapporteret feber i andet trimester.

Undersøgelsen – ledet af Mailman School of Public Health ved Columbia University i New York City, NY – fandt også, at risikoen for autisme steg i takt med antallet af febertilfælde rapporteret efter 12 ugers svangerskab – stigende til 300 procent højere risiko med tre eller flere febertilfælde.

I tidsskriftet Molecular Psychiatry siger forskerne, at deres resultater understøtter ideen om, at infektion i graviditeten – og hvordan immunsystemet reagerer på det – kan spille en rolle i udviklingen af ​​nogle tilfælde af autisme.

Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF), også kendt som autisme, er en gruppe udviklingsforstyrrelser, hvor symptomerne opstår tidligt i barndommen og typisk omfatter vanskeligheder med social interaktion og gentagende bevægelser. Læs resten

Cannabis reducerer anfald hos børn med alvorlig epilepsi

Resultater fra et dobbeltblindt, placebo-kontrolleret forsøg offentliggjort i The New England Journal of Medicine viste, at børn med Dravet syndrom, en alvorlig form for epilepsi, havde færre anfald efter at have taget en daglig oral opløsning af cannabisforbindelsen kaldet cannabidiol (CBD), hvilket, i modsætning til et andet populært stof fra cannabisplanten kaldet THC, ikke har de psykoaktive egenskaber, der gør én skæv. I løbet af en 14 ugers behandling med cannabidiol faldt krampeanfaldene fra et månedligt gennemsnit på 12,4 til 5,9. Til sammenligning faldt anfald i placebogruppen fra et månedligt gennemsnit på 14,9 til 14,1. Under studiet stoppede anfaldene helt hos 5 procent af patienterne, der tog cannabidiol.

“Anfaldene ved Dravet syndrom er yderst vanskelige at kontrollere, og de kan være dødelige”, siger studiets forfatter Linda Laux, MD, fra Stanley Manne Children’s Research Institute på Ann & Robert H. Lurie Children’s Hospital of Chicago. “Vores resultater er opmuntrende, især i betragtning af at vi ikke har nogen antiepileptiske lægemidler godkendt til Dravet syndrom i USA”

Undersøgelsen omfattede 120 børn og unge med Dravet syndrom, hvor konventionel medicin ingen virkning havde på deres anfald. De blev tilfældigt udpeget til at modtage enten cannabidiol eller placebo, ud over standard antiepileptisk behandling. Læs resten

ADHD: Yngre børn kan være overdiagnosticeret

Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) påvirker millioner af børn hvert år. Selvom det endnu ikke er kendt, hvad der forårsager tilstanden, har forskerne peget på en række forskellige risikofaktorer. Ny forskning tyder på, at et barns fødselsdato kan påvirke chancerne for at blive diagnosticeret med sygdommen.

ADHD er en psykisk lidelse karakteriseret ved uopmærksomhed, hyperaktivitet, og impulsivitet, som alle forstyrrer barnets daglige funktion.

The Centers for Disease Control and Prevention (CDC) rapporterer, at i 2011 var ADHD blevet diagnosticeret hos omkring 6,4 mio amerikanske børn mellem 4-17 år.

Mens forskerne indtil videre ikke ved, hvad der forårsager ADHD, har forskningen angivet en række risikofaktorer. Sygdommen synes at være mere udbredt blandt mænd end kvinder, og med en dobbelt så stor tilbøjelighed hos drenge.

Andre risikofaktorer omfatter genetik, hjerneskader, lav vægt ved fødslen, tobak eller alkoholindtag under graviditeten, samt udsætning for miljømæssige giftstoffer.

Ny forskning, publiceret i Medical Journal of Australia, antyder, at der også kan være en sammenhæng mellem børns fødselsdato og risikoen for at få en ADHD diagnose. Læs resten

Herpes virus knyttet til den hyppigste kræftform hos børn

Nyfødte med medfødt cytomegalovirus (CMV) – en almindelig virus i herpes familien – kan have en øget risiko for at udvikle akut lymfatisk leukæmi (ALL), viser ny forskning offentliggjort i Blood, the Journal of the American Society of Hematology (ASH)

Selvom der længe har været mistanke om, at infektion spiller en rolle ved ALL i barndommen, der er den mest almindelige form for leukæmi hos børn, er dette første gang, at forskere har sporet ALL tilbage til en bestemt virus.

Forskerne identificerede først alle kendte infektioner, der fandtes i knoglemarven hos 127 børn diagnosticeret med ALL og 38 børn diagnosticeret med akut myeloid leukæmi (AML). En analyse screenede prøverne for alle kendte vira. De opdagede CMV (herpes virus) DNA i prøverne fra knoglemarven hos børn med ALL, men sjældent hos dem med AML.

Dernæst brugte forskerne en ultra-følsom digital skærm til at undersøge blodet for CMV hos 268 nyfødte børn, der havde udviklet ALL. De sammenlignede prøverne med raske børn (270). ALL udvikler sig typisk hos børn i alderen mellem to og seks år. Læs resten

Overraskende fund af mulig synder ved for tidlig fødsel

Forskere har afsløret en overraskende mulig udløsende faktor for nogle præmature fødsler: opbygning af calcium i livmoderen, svarende til den slags, der giver åreforkalkning eller forårsager nyresten.

Forskere fra Ohio studerede mere end 100 gravide kvinder og fandt, at når en gravid kvinde oplever for tidlig vandafgang, synes synderen at være unormale kalkaflejringer, der får den ellers elastiske fosterhinde til at briste.

Det er en lille undersøgelse, og der er behov for mere forskning for at bevise, om forkalkning virkelig står bag denne forbløffende form for for tidlig fødsel og i så fald, hvad man skal gøre ved det. Men forskningen, der blev bragt i Science Translational Medicine, nævner muligheden for at undersøge interventioner.

“At have en ny potentiel mekanisme for nogle tilfælde af for tidlig fødsel er ganske spændende,” siger Dr. Edward McCabe, leder ved March of Dimes.

For tidlig fødsel – at blive født før 37 uger af graviditeten – kan forårsage livslange sundhedsproblemer, og børn der fødes meget tidligt kan dø. Nogle gange er der en indlysende årsag til for tidlig fødsel, såsom en infektion. Men det meste af tiden kan lægerne ikke forklare, hvad der udløser for tidlig fødsel hos en ellers sund gravid kvinde.

Dr. Irina Buhimschi fra Nationwide Children’s Hospital tog et nærmere kig på noget, hun fandt interessant: forkalkning er ofte blevet spottet i moderkager efter fødslen – både hos for tidligt fødte og hos børn, der blev født til tiden – og ingen ved hvorfor. Læs resten

Lavt niveau af B12-vitamin i graviditeten øger barnets risiko for diabetes

Børn født af mødre, der havde B12-vitamin mangel under graviditeten kan have større risiko for at udvikle type 2-diabetes og andre stofskiftesygdomme, viser en ny undersøgelse.

Senior forfatter Dr. Ponusammy Saravanan fra University of Warwick Medical School i Storbritannien, og hans kolleger, præsenterer deres foreløbige resultater på denne uges årlige Society for Endocrinology konference i Storbritannien.

B12-vitamin er et vandopløseligt vitamin, der naturligt forekommer i animalske produkter såsom mælk, æg, ost, kød, fjerkræ og fisk. Det findes også som et kosttilskud og tilføjes også til nogle ikke-animalske produkter, såsom morgenmadsprodukter.

Ifølge National Institutes of Health, hjælper B12-vitamin en række kropsfunktioner, herunder dannelse af røde blodlegemer, DNA-syntese, og neurologisk funktion.

Det anbefalede daglige B12-vitamin indtag for voksne er ifølge netdoktor.dk 2,0 mikrogram, mens ammende skal helt op op 2,6 mikrogram.

Dr. Saravanan og hans kolleger fortæller, at tidligere forskning har vist, at kvinder med lave niveauer af B12-vitamin under graviditet er mere tilbøjelige til at have et højere body mass index (BMI) og får babyer med lav fødselsvægt og højt kolesteroltal.

Derudover har forskning vist, at disse babyer har større insulinresistens i barndommen, hvilket øger deres risiko for type 2-diabetes. Læs resten

Derfor blev borrelia-ramte Elvira behandlet i Tyskland

Borreliadebatten kører for fulde gear i øjeblikket efter TV 2 dokumentaren snyd eller borrelia. Det er en vigtig men svær debat, for dem der ikke bliver raske vil føle sig snydt, og dem der enten får det bedre eller bliver raske vil føle, at det er de bedste penge, de nogensinde har brugt. Et vigtigt spørgsmål presser sig dog på. Hvorfor føler syge danskere sig nødsaget til at tage til Tyskland og betale mange penge på behandling?
Ifølge flere kilder som BetterWing har haft kontakt med, skyldes det, at de danske patienter mener, de har fået dårlig eller mangelfuld behandling i det danske sundhedssystem og ikke bliver hørt. En af disse er Karina Lykke, hvis datter blev smittet med borrelia. Her er hendes historie, om hvorfor de valgte at tage til Tyskland for at få behandling.

elvira-lykke-flaatbid

Elvira udvikler en stor rød rund plamage

Karina Lykke opdager en dag, at hendes datter Elvira har et rødt mærke ved højre armhule, der ligner et aftryk af to voksne fingere. Elviras forældre bliver enige om at observere mærket, for at se om det bliver blåt. Det bliver det dog ikke, og 2 uger efter er det der stadigvæk, det er dog vokset minimalt, og de vælger at se tiden an.
Nogle uger efter observerer Karina, at Elvira nu har et rødt mærke på oversiden af højre underarm, og da der dannes en rød rund plamage omkring mærket, ringer hun til vagtlægen, hvor hun får af vide, at det er et flåtbid, og at de skal komme forbi vagtlægen. Her får de dog en lidt anden besked, da lægen mener, at det bare er et myggestik, med en allergisk reaktion. Da Karina begynder at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt, hidser vagtlægen sig op og fortæller Karina, at han har andet at se til end at kigge på myggestik.
Elvira begynder i den efterfølgende tid at klage over smerter diverse steder, ændre adfærd, blive meget pylret, og kan ofte ikke overskue de simpleste situationer. Hendes humør ændrer sig, og i stedet for at være fuld af gå-på-mod, bliver hun usikker, selv over for mennesker hun kender rigtig godt. Siden da kommer der flere symptomer til.
Ugen efter besøget hos vagtlægen begynder plamagen ved armhulen at ændre udsende og vokse stille og roligt, og den kommende tid begynder Elviras symptomer gradvist at blive værre. Læs resten