Undersøgelse viser, hvorfor akupunktur kan virke

Akupunktur er blevet brugt til at behandle alle former for smerter siden lige så langt tilbage som oldtiden. Men mange afviser det som kun at være placebo, idet man hævder, at metoden ikke er videnskabelig. Men ny forskning går tættere på en videnskabelig forklaring på, hvorfor akupunktur faktisk kan virke.

Akupunktur bruges ofte til at lindre forskellige former for smerter, fra lændesmerter til slidgigt og migræne.

Men virker det? Tidligere undersøgelser har vist blandede resultater, og kliniske retningslinjer for brugen af akupunktur er modstridende.

En ny undersøgelse – offentliggjort i tidsskriftet Evidence-based Complementary and Alternative Medicine – undersøger nogle af årsagerne til, hvorfor tidligere undersøgelser måske har betragtet akupunktur som kontroversiel.

Den nye forskning blev lavet af et team af forskere fra det biomedicinske forskningsinstitut LA BioMed. Undersøgelsens hovedforfatter er LA BioMeds ledende forsker Dr. Sheng-Xing Ma.

Undersøger effekten af akupunktur
Nyheden af ​​den forskning, der udføres af Dr. Ma og hans kolleger, består af et apparat, der tillader forskerne at tage prøver af menneskelige molekyler fra huden, hvilket gør dem i stand til at studere effekten af ​​nålebehandling. Læs resten

Stamceller, der kan reparere knæled er identificeret

Stamceller, der synes at være nøglen til at opretholde og reparere kroppens knæled, er blevet identificeret af forskere.

Forskere fra University of Aberdeen’s Centre for Arthritis and Musculoskeletal Health offentliggjorde resultaterne i Nature Communications.

Vores led er omgivet af et lag af bindevæv kaldet synovium.

Skader eller tilstande som gigt forårsager, at den normalt tynde membran bliver betændt og tykkere, hvilket skaber mere synovialvæske og forårsager smerte og hævelse.

Forskerne har identificeret stamcellerne i denne membran, der har potentiale til at gendanne og reparere brusk.

De har også identificeret et nøgleprotein, der synes at regulere disse stamceller og deres evne til at bidrage til reparation af brusk, kaldet Yap. De fandt ud af, at når en led er skadet og den synoviale membran forstørres, er der en høj tilstedeværelse af Yap i stamcellerne.

Teamet fandt, at når Yap blev fjernet fra stamcellerne, udvidede den synoviale membran i et skadet led sig ikke. Derudover havde celler uden Yap reduceret evne til at bidrage til reparation af brusk. Læs resten

Livet er ikke altid hvordan man har det, men mere hvordan man tar’ det.

Livet kan hurtigt ændre sig. Det oplevede Inge Vibeke Eskholm på egen krop, da hun pludselig blev ramt af sygdom. Med et positivt sind og viljen til ikke at give op fik hun kæmpet sig tilbage til livet.
Her er Inges historie.

Mit liv startede lidt brat. Jeg blev født for 58 år siden og anbragt på et spædbørnshjem. Her boede jeg i 3 år. Kosten var ikke sådan noget, man dengang gik så meget op i, så jeg småskrantede en del. Jeg var herefter så heldig, at jeg blev valgt af 2 kærlige mennesker midt i fyrrene, der ikke selv kunne få børn. Jeg havde fået et hjem. Desværre døde min adoptivmor, da jeg var 17 år, men min adoptivfar levede, til jeg var 38 år.

Her lærte jeg, at hvis man bare opfører sig rigtig godt og altid yder sit bedste, skal det hele nok gå. Så det øvede jeg mig rigtig meget i. Jeg har siden barnsben ofte haft ondt i maven, og har haft utallige mellemørebetændelser.

Jeg mødte ”manden i mit liv” og hans dejlige familie som 14 årig, og er i dag gift med ham. Sammen har vi 2 skønne børn, en søn og en datter.

Året 2008

Året 2008 i september var det år, jeg gik i gang med uddannelsen til akupunktør hos Anne Marie Vester, der er indehaver af Nordisk Institut for klassisk akupunktur.

Året 2008 blev desværre også det år, jeg kom til at betale lidt af prisen for min levevis.

Jeg var på mit job som udekørende socialpædagog, og syntes pludselig jeg fik det lidt mærkeligt. Jeg sad i min bil, og følte, jeg var ved at gå væk. Men vågnede op, og fik tilkaldt hjælp. Herefter kom lægeambulancen, der fik mig indlagt til observation for en blodprop i hjernen.

Desværre havde lægen ret. Jeg var ramt på min tale, og min venstre side ville slet ikke, som jeg ville. Når jeg skulle prøve at gå, rystede hele kroppen, og de fortalte mig, jeg i tilgift var ramt af ataksi. Læs resten

Trykkammer kan hjælpe mange patienter

Trykkammerbehandling, også kaldet HBOT (hyperbaric oxygen therapy), har været kendt i mange år især blandt dykkere der, når de fik dykkersyge, kom i et trykkammer for at få deres tilstand normaliseret. Man fandt med tiden ud af, at trykkammerets virkning var langt mere omfattende end kun dykkersyge.

Trykkammer

Et trykkammer er en lukket beholder, hvor en eller flere personer kan sættes under tryk, der er større end det atmosfæriske tryk.

Hvad er trykkammerbehandling?
Et trykkammer er et kammer, hvor en eller flere personer kommer under tryk og samtidig indånder ilt enten igennem almindeligvis en maske eller en ilthætte. Det kan foregå i et stort kammer, hvor der kan sidde flere på en gang, eller i et lille transportabelt kammer, hvor der ofte kun er plads til en eller to personer.

I dag bruges trykkammerbehandling bl.a. på Rigshospitalet, Århus Universitets hospital samt Odense Universitets hospital især imod stråleskader efter kemobehandling, hjerneskader, kulilteforgiftning, alvorlige infektioner samt kroniske sår. Læs resten

Cannabis giver mig livskvalitet

Charlotte er en af de mange danskere, som bruger cannabis til sin sygdom. Hun har pga. helbredsproblemer måttet opgive sit arbejde som pædagog og familiecoach. Hendes hverdag er præget af mange smerter, men alligevel kæmper Charlotte en kamp for at forbedre sin livskvalitet, så hun kan være den mor, hustru og det menneske som hun ønsker at være.

Her er Charlottes historie, om hvordan cannabis har hjulpet hende med at få noget af livskvaliteten tilbage.

Cannabisplanten

Cannabisplanten som hjælper mange syge danskere med et bedre liv.

Jeg havde allerede problemer i de unge år med smerter, men man fandt aldrig ud af, hvad det var. Lægerne mente, at det kunne være fordi, jeg havde haft en voldsom madforgiftning. Det blev dog bedre med tiden, og jeg havde en del år, hvor jeg ikke havde ondt, men efter jeg fik mit første barn, fik jeg mange rygproblemer og problemer med mit stofskifte.

I 2005 var jeg så uheldig, at jeg fik en diskusprolaps, og i 2007 fik jeg en protese sat ind i ryggen pga. af manglende diskusskive. Derefter tog mine smerter for alvor til, og jeg fik tilkendt flexjob, da jeg ikke kunne passe et normalt arbejde.

En ulykke kommer sjældent alene, og jeg fik derudover også urinsyregigt og slidgigt i flere led. På dette tidspunkt fik jeg rigtig meget forskellig medicin, og kom også på smerteklinik, men de kunne desværre ikke smertedække mig. De mente også, at der ville komme mange flere sygdomme til, fordi mit nervesystem var så ødelagt, at mine egne celler var med til lave koks i det hele og sende forkerte signaler ud i kroppen, og det må man sige, der gjorde. Læs resten

Leddegigt – 10 symptomer du aldrig bør ignorere

Er du en af de mange danskere, der lider af leddegigt? Så læs her hvilke symptomer du aldrig må ignorere.

Leddegigt

Leddegigt (rheumatoid arthritis) i hånden

Hvis du har leddegigt, kender du til smertefulde hævede led. Der er dog også andre symptomer, du skal være opmærksomme på.

Leddegigt kan påvirke alle dele af din krop, fra dine øjne til dit hjerte til tæerne.
Også nyere lægemidler kaldet biologiske lægemidler har ofte alvorlige bivirkninger. Den store fordel ved disse medikamenter er, at de forhindrer langsigtede ledskader, handicap, og ubehag, siger Harry D. Fischer, MD, chef for afdelingen for reumatologi på Mount Sinai Beth Israel i New York. Men biologiske lægemidler bekæmper sygdommen ved at nedsætte dit immunforsvar, hvilket kan føre til infektioner.

Du må aldrig ignorere disse 10 symptomer, hvis du har leddegigt:

Læs resten