Nyt smertestillende middel kan erstatte opioider

Forskere har udviklet en ny klasse af smertelindrende midler, der åbner vejen for en ny og bedre medicin.

Stoffet synes at fungere lige så godt som andre opioid-alternativer, men kræver en mindre dosis og virkningen forbliver effektiv i længere tid.

Forskningen ledet af forskere fra University of Texas har identificeret en gruppe af molekyler, der binder sig til et par nervereceptorer, hvoraf den ene har været et mysterium indtil for nylig.

Sigma-one-receptorproteinet (σ1R) er blevet anerkendt som et potentielt mål for en række terapeutiske lægemidler i godt over et årti, med forskellige lægemidler, der blokkerer eller aktiverer denne vigtige receptor på membranerne i nervecellerne.

Men en anden receptor kaldet sigma 2 receptor (σ2R) har været gådefuld for forskerne. Opdaget for et kvart århundrede siden, var det først i år, at forskere offentliggjorde detaljer om genet, som koder for proteinet, officielt identificeret som transmembranprotein 97 (Tmem97). Læs resten

Undersøgelse viser, hvorfor akupunktur kan virke

Akupunktur er blevet brugt til at behandle alle former for smerter siden lige så langt tilbage som oldtiden. Men mange afviser det som kun at være placebo, idet man hævder, at metoden ikke er videnskabelig. Men ny forskning går tættere på en videnskabelig forklaring på, hvorfor akupunktur faktisk kan virke.

Akupunktur bruges ofte til at lindre forskellige former for smerter, fra lændesmerter til slidgigt og migræne.

Men virker det? Tidligere undersøgelser har vist blandede resultater, og kliniske retningslinjer for brugen af akupunktur er modstridende.

En ny undersøgelse – offentliggjort i tidsskriftet Evidence-based Complementary and Alternative Medicine – undersøger nogle af årsagerne til, hvorfor tidligere undersøgelser måske har betragtet akupunktur som kontroversiel.

Den nye forskning blev lavet af et team af forskere fra det biomedicinske forskningsinstitut LA BioMed. Undersøgelsens hovedforfatter er LA BioMeds ledende forsker Dr. Sheng-Xing Ma.

Undersøger effekten af akupunktur
Nyheden af ​​den forskning, der udføres af Dr. Ma og hans kolleger, består af et apparat, der tillader forskerne at tage prøver af menneskelige molekyler fra huden, hvilket gør dem i stand til at studere effekten af ​​nålebehandling. Læs resten

Lyrica har ingen virkning på iskias-smerter

Lyrica

Pregabalin bliver også markedsført under navnet Lyrica

Et medikament, der i stigende grad bliver ordineret til behandling af iskias-smerter, viser sig, ifølge ny forskning fra The George Institute for Global Health, ikke at være bedre end placebo.

Undersøgelsen i New England Journal of Medicine viste også at mennesker, der tager stoffet pregabalin rapporterede næsten dobbelt så mange bivirkninger end dem, der modtager placebo.

Lektor Christine Lin fra The George Institute for Global Health, Sydney, siger: “Vi har set en enorm stigning i mængden af ​​recepter, som bliver udskrevet hvert år til patienter, der lider af iskias. Det er en utrolig smertefuld og invaliderende tilstand, så det er ikke så mærkeligt, at folk er desperate for hjælp, og medicin som pregabalin er ofte blevet ordineret.”

“Vores resultater har vist, at behandling med pregabalin ikke lindrer smerter, men giver bivirkninger såsom svimmelhed.”

Iskias er smerter, snurren eller følelsesløshed langs ​​iskiasnerven, oftest forårsaget af irritation af nerverødder. Smerter mærkes hovedsageligt i underekstremiteterne (benene), men kan være ledsaget af rygsmerter. Læs resten

Fysioterapi lige så effektiv som operation for karpaltunnelsyndrom

Forskere fra Spanien og USA rapporterer, at et år efter behandling opnåede patienter med karpaltunnelsyndrom, der fik fysioterapi, resultater der kunne sammenlignes med patienter, der var blevet opereret for denne smertefulde tilstand. Endvidere oplevede patienter, der modtog fysioterapi, hurtigere forbedringer målt over en måned end de patienter, der blev behandlet kirurgisk.

Karpaltunnelsyndrom forårsager smerte, følelsesløshed og svaghed i håndleddet og hånden. Næsten halvdelen af ​​alle arbejdsskader er knyttet til dette syndrom, som kan skyldes gentagne bevægelser. Selvom kirurgi kan overvejes, når symptomerne er alvorlige, vender mere end en tredjedel af patienterne ikke tilbage til arbejdet inden otte uger efter en operation for karpaltunnelsyndrom.

Undersøgelsen viser, at fysioterapi – og især en kombination af manuel terapi af nakken og median nerven samt strækøvelser – kan være at foretrække frem for kirurgi, i hvert fald som udgangspunkt for behandling.

“Konservativ behandling kan være en intervention for patienter med karpaltunnelsyndrom som en første mulighed i stedet for kirurgi,” siger ledende forfatter på undersøgelsen César Fernández de las Peñas. Læs resten

Tungmetalforgiftning skyld i kronisk sygdom

Tungmetalforgiftninger er et alvorligt problem, som der desværre er alt for lidt kendskab til, og derfor er der mange, der ikke får den fornødne hjælp. Tungmetaller er metaller, der aldrig bliver nedbrudt i kroppen og derfor ikke kan udskilles. Tungmetaller findes mange steder f.eks. i fødevarer, medicin og miljøet vi lever i. Nogle tungmetaller er nyttige for kroppen og gør ingen skade, imens andre er giftige såsom kviksølv, bly, tin og cadmium, og kan skabe store problemer og et hav af ‘uforklarlige’ symptomer. En af dem der har kæmpet med tungmetalforgifting er Berit Vestergaard. Her er hendes historie. 

Jeg er en kvinde på 44 år, og har sammen med min mand 2 drenge på 15 og 16 år. Efter at have rendt rundt i lægesystemet, og siden søgt alternative løsninger, blev jeg tungmetal-testet hos en alternativ læge, som konstaterede en kraftig kviksølvs- og kobber-forgiftning. I foråret 2010, og et par måneder senere, fik jeg et par forbigående blodpropper i hjernen. Tidligere har jeg haft lignende anfald.

I mange år har jeg haft det mærkeligt i min krop, hvilket er tiltaget gennem de sidste 10 år. Læs resten

Trykkammer kan hjælpe mange patienter

Trykkammerbehandling, også kaldet HBOT (hyperbaric oxygen therapy), har været kendt i mange år især blandt dykkere der, når de fik dykkersyge, kom i et trykkammer for at få deres tilstand normaliseret. Man fandt med tiden ud af, at trykkammerets virkning var langt mere omfattende end kun dykkersyge.

Trykkammer

Et trykkammer er en lukket beholder, hvor en eller flere personer kan sættes under tryk, der er større end det atmosfæriske tryk.

Hvad er trykkammerbehandling?
Et trykkammer er et kammer, hvor en eller flere personer kommer under tryk og samtidig indånder ilt enten igennem almindeligvis en maske eller en ilthætte. Det kan foregå i et stort kammer, hvor der kan sidde flere på en gang, eller i et lille transportabelt kammer, hvor der ofte kun er plads til en eller to personer.

I dag bruges trykkammerbehandling bl.a. på Rigshospitalet, Århus Universitets hospital samt Odense Universitets hospital især imod stråleskader efter kemobehandling, hjerneskader, kulilteforgiftning, alvorlige infektioner samt kroniske sår. Læs resten

Cannabis giver mig livskvalitet

Charlotte er en af de mange danskere, som bruger cannabis til sin sygdom. Hun har pga. helbredsproblemer måttet opgive sit arbejde som pædagog og familiecoach. Hendes hverdag er præget af mange smerter, men alligevel kæmper Charlotte en kamp for at forbedre sin livskvalitet, så hun kan være den mor, hustru og det menneske som hun ønsker at være.

Her er Charlottes historie, om hvordan cannabis har hjulpet hende med at få noget af livskvaliteten tilbage.

Cannabisplanten

Cannabisplanten som hjælper mange syge danskere med et bedre liv.

Jeg havde allerede problemer i de unge år med smerter, men man fandt aldrig ud af, hvad det var. Lægerne mente, at det kunne være fordi, jeg havde haft en voldsom madforgiftning. Det blev dog bedre med tiden, og jeg havde en del år, hvor jeg ikke havde ondt, men efter jeg fik mit første barn, fik jeg mange rygproblemer og problemer med mit stofskifte.

I 2005 var jeg så uheldig, at jeg fik en diskusprolaps, og i 2007 fik jeg en protese sat ind i ryggen pga. af manglende diskusskive. Derefter tog mine smerter for alvor til, og jeg fik tilkendt flexjob, da jeg ikke kunne passe et normalt arbejde.

En ulykke kommer sjældent alene, og jeg fik derudover også urinsyregigt og slidgigt i flere led. På dette tidspunkt fik jeg rigtig meget forskellig medicin, og kom også på smerteklinik, men de kunne desværre ikke smertedække mig. De mente også, at der ville komme mange flere sygdomme til, fordi mit nervesystem var så ødelagt, at mine egne celler var med til lave koks i det hele og sende forkerte signaler ud i kroppen, og det må man sige, der gjorde. Læs resten

Iskoldt vand kan lindre smerter

Et iskoldt bad lyder ikke nødvendigvis som en behagelig oplevelse. I mødet med det kolde vand går kroppen da også i en form for kortvarig choktilstand og hyperventilerer.  Men faktisk viser forskning, at det efterfølgende kan have en række positive effekter på kroppen. En af disse er en smertelindrende effekt.

Et iskoldt bad har en smertelindrende effekt

En af de vigtigste forklaringer på det kolde vands smertelindrende funktion skal findes i den øgede udskillelse af endorfiner.

Endorfiner er hormoner, som foruden at give en lykkefølelse også nedsætter følelsen af smerte. Det gør de ved at hæmme aktiviteten i hjernens smerteførende receptorer. Endorfiner kan sammenlignes med stoffer som morfin og kodein, men adskiller sig ved ikke at have så høj en risiko for afhængighed.

En kendt måde at få kroppen til at udskille endorfiner på er ved at dyrke motion. Lider man af stærke kroniske smerter, er det dog ikke nødvendigvis muligt at dyrke hård motion. Læs resten

Funktionelle lidelser – en farlig modediagnose?

Funktionelle lidelser er en psykiatrisk forskningsdiagnose, der ikke er godkendt af WHO, som vi ellers har brugt som diagnosesystem siden 1994 (ICD-10). Ifølge flere fagkyndige er evidensen for funktionelle lidelser begrænset.
Alligevel bliver funktionelle lidelser brugt som en gyldig diagnose i vores sundhedssystem. Mange patienter ønsker ikke at få diagnosen, da det medfører, at de får deres anerkendte fysiske WHO diagnose konverteret til en psykisk lidelse. Det kunne f.eks. være fibromyalgi, irritabel tyktarm, ME/CFS, kroniske smerter, piskesmæld mfl., som patienterne får konverteret til en funktionel lidelse. Men hvad er problemerne med funktionelle lidelser, hvorfor bruger man en diagnose, der ikke er godkendt og hvorfor tillader politikere og læger det?

Vi har interviewet praktiserende læge Stig Gerdes for at blive klogere på problematikkerne omkring funktionelle lidelser.

Læge Stig Gerdes

Praktiserende læge Stig Gerdes er en af de få læger, der tør stille sig frem og tage kampen op mod funktionelle lidelser.

Hvordan behandles funktionelle lidelser?
Funktionelle lidelser behandles i psykiatrisk regi med mindfulness, kognitiv terapi, gradueret træning og evt. psykofarmaka.

Hvem er det typisk, der vil få en funktionel lidelse diagnose?
De patienter, som typisk får en ’funktionel’ diagnose, er patienter, som er svære for lægen at udrede. Det er ofte patienter, som har smerter, som lægen ikke kan diagnosticere, men det kan også være patienter med stofskiftesygdomme, mangelsygdomme, borreliose-infektioner, overfølsomhedssygdomme og udmattelses-sygdomme, som lægen ikke undersøger for og derfor ikke finder, eller som lægen vil spare sundhedssystemet for at udrede ved hjælp af undersøgelser på sygehusene.

Hvorfor mener du, at funktionelle lidelser er et problem?
Funktionelle lidelser er et problem, fordi mange patienter ikke bliver udredt rigtigt, så deres fysiske sygdomme ikke findes og derfor ikke behandles. Mange af de fysiske sygdomme, som fejlagtigt diagnosticeres som funktionelle lidelser, kan behandles med den rette behandling. En borger kan risikere at blive uarbejdsdygtig f.eks. på grund af en mangelsygdom, men får borgeren tilført det manglende stof, så kan borgeren igen få et normalt liv med arbejde og skattebetaling, og det siger jo sig selv, at det er det bedste for alle parter, for borgeren og samfundet. I meget ulykkelige tilfælde kan en begyndende kræftsyg borger risikere at få en fejlagtig funktionel diagnose, som hvis den ikke korrigeres i tide, kan medføre borgerens alt for tidlige død. Læs resten

Kronisk træthedssyndrom flare-ups skyldes belastning af muskler og nerver

En nylig undersøgelse foretaget af forskere ved University of Alabama i Birmingham og Johns Hopkins University School of Medicine offentliggjort i PLOS ONE viser, at symptomer på kronisk træthedssyndrom (ME/CFS), en kompleks og invaliderende multisystemisk lidelse, kan provokeres ved at påføre muskler og nerver en mild til moderat belastning.

80 personer, 60 med ME/CFS og 20 uden ME/CFS, indberettede deres niveauer af træthed, smerter i kroppen, svimmelhed, koncentrationsbesvær og hovedpine hvert femte minut, mens de i 15 minutter enten lå på ryggen og statisk havde benene løftet fra gulvet – lavede dynamiske benløft – eller en øvelse, der ikke forårsagede belastning.

Deltagerne blev kontaktet 24 timer senere og rapporterede igen deres symptomer. I forhold til dem med ME/CFS, der gennemgik øvelsen uden belastning, rapporterede de personer med ME/CFS, som gennemgik de øvelser, der belastede deres muskler og nerver, en signifikant øget kropslig smerte samt koncentrationsbesvær og svimmelhed. De personer med ME/CFS, der belastede deres muskler og nerver, rapporterede også flere symptomer under- og 24 timer efter belastningen i forhold til personerne uden ME/CFS. Læs resten