Skærmtid før sengetid forbindes med mindre søvn og højere BMI hos børn

Det kan være fristende at lade dine børn blive sent oppe for at spille spil på deres smartphones, men brug af digitale enheder før sengetid kan, ifølge forskere fra Penn State College of Medicine, bidrage til dårlig søvn og ernæringsproblemer hos børn.

Efter en spørgeskemaundersøgelse af forældre om deres børns brug af digitale enheder og søvnvaner fandt forskerne, at brug af digitale enheder før sengetid var forbundet med mindre søvn, dårligere søvnkvalitet, mere træthed om morgenen og – hos børnene, der så på tv eller brugte deres mobiltelefoner før sengetid – højere Body Mass Index (BMI).

Caitlyn Fuller, medicinsk studerende, siger at resultaterne – offentliggjort i tidsskriftet Global Pediatric Health – kan tyde på en ond cirkel med digitalt forbrug, dårlig søvn og stigende BMI.

“Vi så at digitalt forbrug før sengetid er forbundet med mindre søvn og højere BMI,” siger Fuller. “Vi så også, at dette forbrug er forbundet med mere træthed om morgenen, som er en risikofaktor for et højere BMI. Så vi ser et mønster med en ond cirkel, der dannes.” Læs resten