Forskere har fundet et stof, der regenererer tænder

Forskere har identificeret et lægemiddel, der kan regenerere tænder indefra og ud, hvilket måske reducerer behovet for kunstige fyldninger.

Lægemidlet blev tidligere anvendt i kliniske forsøg mod sygdommen Alzheimers, og det ser nu ud til at kunne forbedre tandens naturlige evne til at helbrede sig selv. Det virker ved at aktivere stamceller inde i tandens centrum, hvilket får det beskadigede område til at regenerere det hårde dentin-materiale, der udgør hovedparten af en tand.

“Enkelheden i vores tilgang gør den ideel som et klinisk produkt til naturlig behandling af store hulrum, ved at give både beskyttelse og gendannelse af dentin,” siger ledende forfatter Paul Sharpe fra Kings College London.

“Desuden vil et lægemiddel, der allerede er afprøvet i kliniske forsøg for Alzheimers sygdom, give en reel mulighed for at få denne tandbehandling hurtigt ind i klinikkerne.”

Efter at en tand beskadiges af ting som traumer eller huller, kan den bløde midte i tanden blive udsat, hvilket øger risikoen for infektion.

For at forhindre dette, skaber vores kroppe et tyndt lag af dentin – det hårde, forkalkede væv, der udgør størstedelen af ​​en tand – som hjælper med at blokere udefrakommende materiale. Læs resten