En håndfuld nødder om dagen reducerer risikoen for en lang række sygdomme

En stor analyse af aktuel forskning viser, at mennesker, der spiser mindst 20 g nødder om dagen har en lavere risiko for hjertesygdomme, kræft og andre sygdomme.

Analysen af alle nuværende undersøgelser om indtaget af nødder og risiko for sygdom har vist, at 20 g om dagen – svarende til en håndfuld – kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme med næsten 30 procent, risikoen for kræft med 15 procent, og risikoen for tidlig død med 22 procent.

Et gennemsnit på mindst 20 g indtag af nødder var også forbundet med en nedsat risiko for at dø af respiratorisk sygdom med omkring 50 procent, og diabetes med næsten 40 procent, selvom forskerne konstaterer, at der er færre data om disse sygdomme i forhold til indtag af nødder.

Undersøgelsen, ledet af forskere fra Imperial College London og Norwegian University of Science and Technology, er offentliggjort i tidsskriftet BMC Medicine.

Forskerholdet analyserede 29 offentliggjorte undersøgelser fra hele verden, der involverede op til 819,000 deltagere, herunder mere end 12.000 tilfælde af koronar hjertesygdom, 9.000 tilfælde af slagtilfælde, 18.000 tilfælde af hjerte-kar-sygdomme og kræft, og mere end 85.000 dødsfald.

Mens der var en vis variation mellem de befolkninger, som blev undersøgt, såsom mellem mænd og kvinder, mennesker der bor i forskellige regioner, eller mennesker med forskellige risikofaktorer, fandt forskerne, at indtaget af nødder var forbundet med en reduktion af risiko for sygdom hos de fleste af dem.

Undersøgelsens medforfatter Dagfinn Aune fra School of Public Health på Imperial siger: “I ernæringsmæssige undersøgelser, har meget af den nuværende forskning været på de store dræbere såsom hjertesygdomme, slagtilfælde og kræft, men nu er vi begyndt at se data for andre sygdomme.

“Vi fandt en konsekvent reduktion af risikoen på tværs af mange forskellige sygdomme, som er et stærkt tegn på, at der er et reelt underliggende forhold mellem indtaget af nødder og sundhedstilstand. Det er en ganske betydelig effekt for sådan en lille mængde mad.”

Undersøgelsen omfattede alle former for nødder, såsom hasselnødder og valnødder, og også peanuts – som faktisk er en bælgfrugt.

Nøddernes næringsværdi er det, der gør dem så potentielt gavnlige, fortæller Aune: “Nødder og peanuts har et højt indhold af fiber, magnesium og flerumættede fedtstoffer – næringsstoffer, der er gavnlige for at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og som kan reducere kolesteroltallet.

“Nogle nødder, især valnødder og pekannødder har også et højt indhold af antioxidanter, som kan bekæmpe oxidativ stress og muligvis reducere risikoen for kræft. Selvom nødder har et ganske højt indhold af fedt, har de også et højt indhold af fiber og protein, og der er nogle undersøgelser, der tyder på, at nødder faktisk kan reducere risikoen for fedme.”

Undersøgelsen fandt også, at hvis man i gennemsnit indtager mere end 20 g nødder om dagen, var der ingen tegn på yderligere forbedring af sundhedstilstanden.

Kilde:
https://www.sciencedaily.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *