Skærmtid før sengetid forbindes med mindre søvn og højere BMI hos børn

Det kan være fristende at lade dine børn blive sent oppe for at spille spil på deres smartphones, men brug af digitale enheder før sengetid kan, ifølge forskere fra Penn State College of Medicine, bidrage til dårlig søvn og ernæringsproblemer hos børn.

Efter en spørgeskemaundersøgelse af forældre om deres børns brug af digitale enheder og søvnvaner fandt forskerne, at brug af digitale enheder før sengetid var forbundet med mindre søvn, dårligere søvnkvalitet, mere træthed om morgenen og – hos børnene, der så på tv eller brugte deres mobiltelefoner før sengetid – højere Body Mass Index (BMI).

Caitlyn Fuller, medicinsk studerende, siger at resultaterne – offentliggjort i tidsskriftet Global Pediatric Health – kan tyde på en ond cirkel med digitalt forbrug, dårlig søvn og stigende BMI.

“Vi så at digitalt forbrug før sengetid er forbundet med mindre søvn og højere BMI,” siger Fuller. “Vi så også, at dette forbrug er forbundet med mere træthed om morgenen, som er en risikofaktor for et højere BMI. Så vi ser et mønster med en ond cirkel, der dannes.”

Tidligere undersøgelser har også fundet sammenhænge mellem mere digitalt forbrug og mindre søvn, mere uopmærksomhed og højere BMI hos unge. Men selv om forskning viser, at 40 procent af børnene har mobiltelefoner inden femte klasse, siger forskerne ikke så meget om bivirkningerne af digitalt forbrug hos de helt små.

Fuller siger, at fordi søvn er så kritisk for et barns udvikling, var hun interesseret i at lære mere om forbindelsen mellem skærmtid lige før sengetid og hvor godt de børn sov, samt hvordan det påvirkede andre aspekter af deres helbred.

Forskerne spurgte forældrene til 234 børn i alderen 8 og 17 år om deres børns søvn og digitale vaner. Forældrene gav information om deres børns digitale vaner, søvnmønstre, ernæring og aktivitet. Forskerne anmodede også forældrene om at præcisere, om deres børn brugte mobiltelefoner, computere, videospil eller fjernsyn.

Efter at have analyseret dataene fandt forskerne flere negative virkninger forbundet med at bruge forskellige digitale enheder lige før sengetid.

“Vi fandt en sammenhæng mellem et højere BMI og en stigning i forbruget af digitale enheder, og også at børn, der rapporterede et højere digitalt forbrug ved sengetid, var forbundet med mindre søvn om natten,” siger Fuller. “Disse børn var også mere tilbøjelige til at være trætte om morgenen, hvilket også er en risikofaktor for et højere BMI.”

Børn, der rapporterede at se på tv eller spille videospil før sengetid, fik gennemsnitligt 30 minutter mindre søvn end dem, der ikke gjorde det, mens børn, der brugte deres telefon eller en computer før sengetid, gennemsnitligt fik en time mindre søvn end dem, der ikke gjorde det.

Fuller siger, at resultaterne understøtter nye anbefalinger fra American Academy of Pediatrics (AAP) om skærmtid for børn. AAP anbefaler, at forældre skaber grænser omkring teknologiforbrug, som f.eks. at deres børn skal slukke for deres telefoner, tablets osv. under måltider og holde telefonen væk fra soveværelset om natten.

Dr. Marsha Novick, lektor inden for pædiatri og familie- og samfundsmedicin, siger, at mens flere undersøgelser er nødvendige for at afgøre, om flere enheder ved sengetid resulterer i værre søvn end kun en enhed, kan undersøgelsen hjælpe børnelæger med at tale med forældre om brugen af teknologi.

“Selv om der er mange fordele ved at bruge teknologi, kan børnelæger måske rådgive forældre om at begrænse teknologien til deres børn, især ved sengetid, for at fremme en sund fysisk og mental udvikling af barnet,” siger Novick.

Kilder:
https://www.sciencedaily.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *