Curcumin forbedrer hukommelse og humør

Dagligt forbrug af en bestemt form for curcumin – stoffet, der giver indisk karry sin lyse farve – forbedrer hukommelse og humør hos mennesker med mildt aldersrelateret hukommelsestab ifølge resultater af en undersøgelse foretaget af UCLA forskere.

Forskningen, som blev offentliggjort 19 jan. i American Journal of Geriatric Psychiatry, undersøgte virkningerne af et let absorberende curcumin-supplement på hukommelsen hos mennesker uden demens, såvel som curcumins potentielle påvirkning af de mikroskopiske forandringer i hjernen hos mennesker med Alzheimers sygdom.

Curcumin, der er det aktive stof i gurkemeje, har tidligere vist sig at have antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber i laboratorieundersøgelser. Det er også blevet foreslået som en mulig grund til at de ældre i Indien, hvor curcumin er en fast del af kosten, har en lavere forekomst af Alzheimers sygdom og bedre kognitiv evne.

“Præcis hvordan curcumin virker på hukommelsen er ikke sikkert, men det kan skyldes dets evne til at reducere inflammation i hjernen, som har været forbundet med både Alzheimers sygdom og alvorlig depression,” siger Dr. Gary Small, direktør for geriatrisk psykiatri hos UCLA’s Longevity Center og afdelingen for geriatrisk psykiatri hos Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior hos UCLA og studiens første forfatter. Læs resten

Alzheimer-medicin reparerer tænder på blot 6 uger

Tandfyldninger kan snart være historie takket være en nylig opdagelse om et lægemiddel kaldet Tideglusib.

Lægemidlet, der er udviklet til behandling af Alzheimers sygdom, forekommer også at fremme den naturlige tandgenvækstmekanisme hos mus, hvilket gør tanden i stand til at reparere hulrum.

Tideglusib virker ved at stimulere stamceller i tandens pulpa, kilden til ny dentin. Dentin er det mineraliserede stof under tandemaljen, der forsvinder ved tandforfald.

Tænder kan naturligt regenerere dentin uden hjælp, men kun under visse omstændigheder. Tandens pulpa skal udsættes for infektion (såsom forfald) eller traumer for at fremkalde fremstilling af dentin.

Men selv da kan tanden kun genvinde et meget tyndt lag naturligt – ikke nok til at reparere hulrum forårsaget af forfald, som generelt er dybt. Tideglusib ændrer dette resultat, fordi det slukker GSK-3 enzymet, som stopper dentin fra at dannes. Læs resten

Afrikansk planteekstrakt giver nyt håb til Alzheimers-ramte

Et planteekstrakt, der er blevet brugt i århundreder i traditionel medicin i Nigeria, kan danne grundlag for et nyt lægemiddel til behandling af Alzheimers sygdom, fastslår forskere fra University of Nottingham.

Deres undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Pharmaceutical Biology, har vist, at ekstrakt taget fra bladene, stammen og rødderne af Carpolobia lutea, kan bidrage til at beskytte kemiske beskeder i hjernen, som spiller en afgørende rolle i funktioner, herunder hukommelse og læring.

Planteekstraktet kan måske bane vejen for nye lægemidler til at tackle patientens symptomer, men uden de uønskede bivirkninger som man ofte ser med nogle af de aktuelle behandlinger.

Undersøgelsen blev ledet af dr. Wayne Carter i universitetets afdeling for lægevidenskab og kandidatuddannelse på Royal Derby Hospital. Dr. Carter fortæller: “Mennesker lever længere i dag, og antallet af demens vokser med en alarmerende hastighed. Vores resultater tyder på, at traditionelle lægemidler vil give nye midler, der kan nedsætte udviklingen af Alzheimers.”

Neurodegenerative sygdomme repræsenterer en enorm global sundhedsbyrde, med øget pres på sundhedssystemet og en negativ indvirkning på patienters og deres families liv. Læs resten

Nyt stof blokerer Alzheimers enzym

For første gang har et internationalt hold ledet af forskere fra universitetet i Zürich fundet en måde at specifikt hæmme et enzym, der er delvis ansvarlig for Alzheimers sygdom. Fremgangsmåden blokerer kun for de skadelige processer, mens andre vigtige funktioner forbliver intakte. Dette baner vejen for nye lægemidler, som ikke forårsager nogen alvorlige bivirkninger.

Alzheimers hjerne

En sund hjerne sammenlignet med en hjerne, der er ramt af Alzheimers

I årtier har man på verdensplan intensiv forsket i en måde at behandle Alzheimers patienter. Selvom der er gjort store fremskridt i diagnostik (kan påvise sygdommen tidligt og præcist), er de terapeutiske muligheder begrænsede. Sammen med forskere fra Schweiz, Tyskland og Indien, ledes holdet af professor Lawrence Rajendran fra the Systems and Cell Biology of Neurodegeneration at the Institute of Regenerative Medicine of the University of Zurich. De har nu udviklet et målrettet stof, der blokerer den patogene funktion af et enzym i cellerne uden at påvirke dets andre vitale funktioner. Læs resten