Ny test skelner mellem borrelia og lignende sygdom

Borrelia er den mest almindeligt rapporterede vektorbårne sygdom i USA. Men det kan forveksles med lignende sygdomme, herunder Southern Tick-Associated Rash Illness. Et team af forskere ledet af Colorado State University har identificeret en måde at skelne borrelia-infektion fra lignende sygdomme, ifølge en ny undersøgelse offentliggjort i Science Translational Medicine.

Seniorforfatter John Belisle, professor i CSU’s afdeling for mikrobiologi, immunologi og patologi, siger at resultaterne er vigtige, fordi nuværende laboratorietest for den tidlige fase af en borrelia-infektion ikke er ideel. Forskerholdet, som også omfattede forskere fra Centers for Disease Control and Prevention, håber, at resultaterne vil danne grundlag for andre undersøgelser, der kan føre til en bedre test af borrelia-sygdommen.

“Vi kunne fortælle forskellen mellem tidlig borrelia-infektion og Southern Tick-Associated Rash Illness ved at bruge biomarkører, der viser os, hvordan kroppen reagerer på disse sygdomme,” siger Belisle. “Dette kan være vigtigt for at hjælpe med til mere præcist at opdage en tidlig borrelia-infektion, hvilket er afgørende, fordi jo længere mennesker venter på behandling med borrelia-infektionen, jo højere er den potentielle risiko for at få mere alvorlige symptomer.” Læs resten

Borrelia stoppede succesfuld karriere

Flåten er Danmarks farligste dyr. Hvis man er uheldig kan man bl.a. blive smittet med bakterien borrelia, som kan udvikle sig til sygdommen borreliose. I nogle tilfælde kan borrelia-bakterien angribe centralnervesystemet, også kaldet neuroborreliose, hvilket kan medføre lammelser. På trods af dette er der stadigvæk meget uvidenhed om borrelia i Danmark. Derfor søger mange danske patienter til udlandet for at blive diagnosticeret og behandlet. Jens S.K.Pedersen er en af dem. Her er hans historie. 

Skovflåt

Skovflåten kan overføre borrelia bakterien, som kan udvikle sig til sygdommen borreliose og i sværere tilfælde neuroborreliose, der bl.a. kan give lammelser.

Jeg blev for 15 år siden konfronteret med, at jeg ikke kunne gå ned af trapper. Jeg var professionel danser på internationalt plan i næsten 20 år. Jeg kunne på daværende tidspunkt forsat danse og træne, men kunne ikke komme ned af trapper, da min muskulatur føltes som om den stivnede … ingen release …. ville vi i vores branche kalde det.

Jeg opsøgte en neurolog med akupunktur som speciale i Tyskland, hvor jeg på daværende tidspunkt opholdte mig. Han kunne ikke hjælpe mig, men anbefalede, at jeg søgte hjælp fra højere indstandser. Dette skete så, og jeg blev undersøgt i Esbjerg. Min tilstand syntes at forværres, og det at gå hen ad gaden blev ofte sværere. Jeg snublede ofte, og det blev tiltagende mere og mere anstrengende at gå. Jeg dansede stadig, da den del fungerede endnu. Jeg kom igennem undersøgelser såsom MR scanninger, test for borreliose, menigitis, sklerose, hjerneblødninger osv. alt blev testet. Jeg har været hele turen igennem over et forløb på 10 år. Esbjerg sygehus, Århus Universitets hospital, Odense sygehus, Vejle og sidst Rigshospitalet og ingen af undersøgelserne var positive. Mine gener blev testet og efter 1½ års venten, kom de ligeledes tilbage fra Italien og var negative. Læs resten

Derfor blev borrelia-ramte Elvira behandlet i Tyskland

Borreliadebatten kører for fulde gear i øjeblikket efter TV 2 dokumentaren snyd eller borrelia. Det er en vigtig men svær debat, for dem der ikke bliver raske vil føle sig snydt, og dem der enten får det bedre eller bliver raske vil føle, at det er de bedste penge, de nogensinde har brugt. Et vigtigt spørgsmål presser sig dog på. Hvorfor føler syge danskere sig nødsaget til at tage til Tyskland og betale mange penge på behandling?
Ifølge flere kilder som BetterWing har haft kontakt med, skyldes det, at de danske patienter mener, de har fået dårlig eller mangelfuld behandling i det danske sundhedssystem og ikke bliver hørt. En af disse er Karina Lykke, hvis datter blev smittet med borrelia. Her er hendes historie, om hvorfor de valgte at tage til Tyskland for at få behandling.

elvira-lykke-flaatbid

Elvira udvikler en stor rød rund plamage

Karina Lykke opdager en dag, at hendes datter Elvira har et rødt mærke ved højre armhule, der ligner et aftryk af to voksne fingere. Elviras forældre bliver enige om at observere mærket, for at se om det bliver blåt. Det bliver det dog ikke, og 2 uger efter er det der stadigvæk, det er dog vokset minimalt, og de vælger at se tiden an.
Nogle uger efter observerer Karina, at Elvira nu har et rødt mærke på oversiden af højre underarm, og da der dannes en rød rund plamage omkring mærket, ringer hun til vagtlægen, hvor hun får af vide, at det er et flåtbid, og at de skal komme forbi vagtlægen. Her får de dog en lidt anden besked, da lægen mener, at det bare er et myggestik, med en allergisk reaktion. Da Karina begynder at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt, hidser vagtlægen sig op og fortæller Karina, at han har andet at se til end at kigge på myggestik.
Elvira begynder i den efterfølgende tid at klage over smerter diverse steder, ændre adfærd, blive meget pylret, og kan ofte ikke overskue de simpleste situationer. Hendes humør ændrer sig, og i stedet for at være fuld af gå-på-mod, bliver hun usikker, selv over for mennesker hun kender rigtig godt. Siden da kommer der flere symptomer til.
Ugen efter besøget hos vagtlægen begynder plamagen ved armhulen at ændre udsende og vokse stille og roligt, og den kommende tid begynder Elviras symptomer gradvist at blive værre. Læs resten

Snyd eller borrelia – møder kritik fra medvirkende

Torsdag d. 29. september 2016 blev programmet Snyd eller borrelia vist På TV 2, men programmet møder kritik fra en af de medvirkende, der føler at TV 2 har fordrejet hendes historie.

Karina Lykke sammen med sin datter Elvira

Karina Lykke sammen med sin datter Elvira

Karina Lykke er mor til treårige Elvira, der har været i behandling på tyske privatklinikker for en borrelia-infektion. Hun sagde ja til at medvirke i programmet Snyd eller borrelia, der blev sendt 29/09 2016 kl. 20.00 på TV 2, men er dog ikke tilfreds med den måde TV 2 har valgt at fremstille hende på, og føler at TV 2 ikke fortæller hele sandheden.

Karina Lykke skriver følgende på sin facebook profil:

Onsdag d. 28/09 2016

’I morgen aften viser TV2 en dokumentar, der hedder “snyd eller borrelia” Elvira og jeg deltager i programmet, som tager en anden drejning, end vi først havde håbet. Jeg er i forbindelse med programmet, blevet inviteret til at deltage i Go morgen Danmark. Dette er så efter at have snakket med en journalist derfra blevet aflyst. Elviras historie og mine holdninger harmonerer åbenbart dårligt med programmet “snyd eller borrelia”. Det virker til, at det er blevet lukket ned, af nogle længere oppe i systemet. Til trods for at jeg siger det samme i selve programmet, må det åbenbart ikke få for meget taletid, at vi er meget utilfredse med det danske sundhedsvæsen, og at vi føler, det er dem, der har tvunget os til at finde en anden løsning for at få Elvira rask. Samt at behandlingen rent faktisk har virket, og at Elvira i dag har det markant bedre end før behandlingen. Læs resten

Interview med borrelia-ramte Frederik Bramm

Kan du huske Frederik Bramm? 22-årige Frederik blev ramt af borrelia i en ung alder, og har selv måtte betale for sin behandling og diagnose i udlandet, et beløb som har rundet 2,5 millioner.

Her i Danmark fik han af vide, at han ikke havde borrelia. TV SYD kørte i maj 2015 en række indslag med Frederik, hvor bl.a. politikere og danske borrelia eksperter udtalte sig, men hvad er der sket sidenhen med Frederik?

BetterWing har fået et interview med Frederik, for at høre hvordan det går med ham i dag, hvordan han har oplevet det danske system, og om hvad der er sket efter tv indslagende, hvor han bl.a. blev lovet, at man ville kigge på, om det danske system havde fejlet i hans tilfælde, og om han kunne få støtte til fremtidig betaling af hans dyre udenlandske behandling. Læs resten