Olivenolie modvirker de sundhedsskadelige virkninger ved fedtrig kost

De sundhedsmæssige fordele ved ekstra jomfru olivenolie er velkendte, men man ved kun lidt om de biologiske og fysiologiske mekanismer bag disse fordele. Ny forskning viser, at et stof, der findes i ekstra jomfru olivenolie kan modvirke de sundhedsskadelige virkninger ved en fedtrig kost.

Tidligere forskning har vist, at olivenolie – og især ekstra jomfru olivenolie – kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom. Men man ved ikke meget om mekanismerne, der er ansvarlige for denne sammenhæng mellem forbruget af olivenolie og de hjerte-kar-sundhedsmæssige fordele.

Derfor satte et team af forskere – ledet af Dr. Rodrigo Valenzuela fra University of Chile i Sydamerika – sig for at undersøge virkningerne af en kemisk forbindelse, der findes i ekstra jomfru olivenolie.

Forbindelsen kaldes hydroxytyrosol og som forskerne forklarer, er det en polyfenol med velkendte antioxidant egenskaber. Disse egenskaber er blevet mistænkt for at være årsagen til de mange sundhedsmæssige fordele ved olivenolie.

Denne nye forskning viser imidlertid, at hydroxytyrosol også har en beskyttende virkning på leveren. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Lipids in Health and Disease. Læs resten