Sundhedsmæssige fordele ved at skifte animalske proteiner ud med planteproteiner

At erstatte en til to portioner af animalske proteiner med planteproteiner hver dag kan føre til en lille reduktion i de tre vigtigste kolesterolmarkører til forebyggelse af hjertekarsygdomme, antyder en ny undersøgelse.

Sundhedsfordelene kunne være endnu større, hvis folk kombinerede planteproteiner med andre kolesterolsænkende fødevarer såsom vandopløselige fibre fra havre, byg og psyllium frøskaller og plantesteroler, siger forfatteren Dr. John Sievenpiper fra St. Michael’s Hospital.

Dr. Sievenpiper førte en systematisk gennemgang og meta-analyse af 112 randomiserede kontrolforsøg, hvor mennesker erstattede planteproteiner for nogle animalske proteiner i deres kost i mindst tre uger. Resultaterne blev offentliggjort online i Journal of the American Heart Association.

Dr. Sievenpiper fortæller, at undersøgelsen viste, at udskiftning af en til to portioner af animalske proteiner med planteproteiner hver dag – primært soja, nødder og bælgfrugter (tørrede ærter og bønner, linser og kikærter) – kunne reducere de vigtigste kolesterolmarkører med ca. 5 procent. Læs resten

Olivenolie modvirker de sundhedsskadelige virkninger ved fedtrig kost

De sundhedsmæssige fordele ved ekstra jomfru olivenolie er velkendte, men man ved kun lidt om de biologiske og fysiologiske mekanismer bag disse fordele. Ny forskning viser, at et stof, der findes i ekstra jomfru olivenolie kan modvirke de sundhedsskadelige virkninger ved en fedtrig kost.

Tidligere forskning har vist, at olivenolie – og især ekstra jomfru olivenolie – kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom. Men man ved ikke meget om mekanismerne, der er ansvarlige for denne sammenhæng mellem forbruget af olivenolie og de hjerte-kar-sundhedsmæssige fordele.

Derfor satte et team af forskere – ledet af Dr. Rodrigo Valenzuela fra University of Chile i Sydamerika – sig for at undersøge virkningerne af en kemisk forbindelse, der findes i ekstra jomfru olivenolie.

Forbindelsen kaldes hydroxytyrosol og som forskerne forklarer, er det en polyfenol med velkendte antioxidant egenskaber. Disse egenskaber er blevet mistænkt for at være årsagen til de mange sundhedsmæssige fordele ved olivenolie.

Denne nye forskning viser imidlertid, at hydroxytyrosol også har en beskyttende virkning på leveren. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Lipids in Health and Disease. Læs resten

Light sodavand kan være farligt for diabetikere

Sukkerfri sodavand kan være et alternativ til almindelig sodavand, men det betyder ikke nødvendigvis, at det gør det sundere. Det er rigtigt, at sukkerfri sodavand ikke indeholder sukker, og det stort set ikke indeholder kalorier. På grund af dette menes sukkerfri sodavand at være godt til at kontrollere diabetes symptomer eller reducere risikoen for diabetes. Dette er dog ikke tilfældet.

Cola

Selvom light sodavand ikke indeholder sukker, kan det stadigvæk være farligt for personer med diabetes.

En nylig undersøgelse, bragt i American Journal of Clinical Nutrition, fulgte 66.118 kvinder i 14 år, og hvilke drikkevarer de indtog.

Konklusionen af undersøgelsen var, at både drikkevarer med sukker og drikkevarer med kunstige sødemidler blev forbundet med en højere risiko for type 2-diabetes.

Nylige undersøgelser har også vist stærke forbindelser mellem sodavand med kunstige sødestoffer, og faktorer der bidrager til diabetes. Disse faktorer omfatter vægtøgning og metabolisk syndrom.

Hvad er det metaboliske syndrom?

Metabolisk syndrom er en gruppe af risikofaktorer, der ofte forekommer sammen og øger risikoen for diabetes, hjertesygdom og slagtilfælde.

Disse faktorer omfatter:

  • Lave niveauer af det “gode” kolesterol (HDL-kolesterol)
  • Højt blodsukker
  • Mavefedt
  • Høje niveauer af fedt i blodet kaldet triglycerider
  • Højt blodtryk

I en nylig undersøgelse, udgivet i Diabetes Care, fandt forskerne en signifikant sammenhæng mellem sukkerfri sodavand og udviklingen af for højt blodsukker og mavefedt, to faktorer ved metabolisk syndrom. Læs resten

Søvnmangel kan sænke det “gode” kolesterol

Tidligere undersøgelser har antydet, at mangel på søvn kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og en ny undersøgelse kan hjælpe med at forklare hvorfor. Forskerne fandt nemlig ud af, at søvnmangel kan have en negativ indvirkning på kolesteroltallet.

Undersøgelsen der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports viste, at søvnmangel fører til ændringer i de gener, der er ansvarlige for at regulere kolesteroltallet.

Desuden afslører en række statistikker, at mennesker der oplever søvnmangel kan have færre høj-densitet lipoproteiner (HDL) – kendt som det “gode” kolesterol – end dem, der får tilstrækkeligt med søvn.

HDL-kolesterol er ansvarlig for at fjerne lav-densitet lipoproteiner (LDL) – det “dårlige” kolesterol – fra blodårene.

LDL-kolesterol bidrager til åreforkalkning, en ophobning af plak i blodårene, der kan øge risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde, så et tilstrækkeligt HDL-kolesterol-niveau er vigtigt for at beskytte hjertets sundhed. Læs resten

Bliv klogere på hjertesygdomme og red livet

Nævn hjertesygdomme og de fleste mennesker forestiller sig et hjerteanfald. Men udtrykket dækker over flere forhold, der kan skade dit hjerte og holde det fra at gøre sit arbejde. Disse omfatter koronararteriesygdom (forsnævring af arterierne), arytmi (uregelmæssig hjerterytme), kardiomyopati (sygdom i hjertemusklen) og hjerteinsufficiens (hjertesvigt). Lær advarselstegnene og hvordan du skal reagere.

Tilstoppede arterier
En opbygning af klæbrig plak (fedt og kolesterol) kan indsnævre hjertearterierne, hvilket gør det sværere for blodet at passere igennem. Mange mennesker ved ikke engang, at der er et problem, indtil en arterie er tilstoppet, og de har et hjerteanfald. Men der vil ofte være tegn på koronararteriesygdom, ligesom man vil opleve hyppige brystsmerter, kaldet angina.
Plak er hårdt på ydersiden og grødet på indersiden. Nogle gange sker det, at den hårde ydre skal revner. Når dette sker, er en blodprop formet. Hvis den blokerer din arterie helt, afskærer den blodforsyningen til en del af dit hjerte. Blod transporterer ilt, og mangel på ilt, kan hurtigt ødelægge organet og muligvis dræbe dig. Angrebet er pludselig, og det er vigtigt at få lægehjælp med det samme.

Hvordan føles et hjerteanfald?
Ved et hjerteanfald kan du føle:

  • Smerter eller tryk i brystet
  • Ubehag, der breder sig til ryggen, kæbe, hals eller arm
  • Kvalme, fordøjelsesbesvær eller halsbrand
  • Svaghed, angst, eller åndenød
  • Hurtig eller uregelmæssige hjerteslag

Det er en nødsituation, selv når dine symptomer er milde.
Kvinder føler ikke altid smerter i brystet. Sammenlignet med mænd, er de mere tilbøjelige til at have halsbrand eller hjerteflimmer, miste deres appetit, hoste, eller føle sig trætte eller svage. Man må ikke ignorere disse symptomer. Jo længere du venter med at få behandling, jo mere skade kan der ske.
Hvis du mistænker, at du har et hjerteanfald, skal du ringe 112 med det samme, også selvom du ikke er sikker. Du må ikke vente med at se, om du føler dig bedre, og du må ikke selv køre til hospitalet. En hurtig reaktion kan redde dit liv. Læs resten