Syv urter og kosttilskud til type 2 diabetes

Diabetes er en udbredt lidelse, som påvirker blodsukkeret og insulinniveauet i kroppen. Håndtering af de langsigtede konsekvenser og komplikationer ved diabetes er en lige så stor udfordring som selve sygdommen.

Der er to hovedtyper af diabetes. Type 1 diabetes er hvor bugspytkirtlen ikke producerer insulin. Type 2 diabetes er mere almindelig. Med type 2 producerer kroppen heller ikke nok insulin, eller den producerer insulin, som kroppen ikke bruger korrekt.

Der er mange behandlingsmuligheder for personer med type 2 diabetes. Mere og mere forskning tyder på, at nogle urter og kosttilskud kan hjælpe mod sygdommen.

Nyttige urter kan være gode at kombinere med mere traditionelle metoder for at lette de mange type 2 diabetes symptomer.

Syv urter og kosttilskud
Her er syv urter og kosttilskud, der kan være til gavn for mennesker med type 2 diabetes.

Aloe vera
Aloe vera er en plante med mange forskellige anvendelser. De fleste mennesker ved, at planten bruges til at smøre på huden og beskytte den mod skader forårsaget af for meget sol.

Men planten har også mange mindre kendte fordele. Disse spænder fra at hjælpe på fordøjelsesproblemer til muligvis endda at lindre type 2 diabetes symptomer.

En undersøgelse analyserede mange tidligere undersøgelser, hvor man brugte aloe vera til behandling af symptomer på diabetes. Deres resultater indicerede at aloe vera havde et stærkt antidiabetisk potentiale. Personer, som fik aloe vera, havde lavere blodsukker og højere insulinniveauer.

Yderligere tests viste, at aloe vera hjælper med at øge hvor meget insulin, der produceres af bugspytkirtlen. Dette kan betyde, at aloe vera hjælper med at genoprette kroppe med type 2 diabetes eller beskytte dem mod yderligere skader. Forskerne opfordrer til flere undersøgelser på aloe vera og dets ekstrakter for at være sikker på disse effekter. Læs resten

Ingen døde af vitaminer i 2014

Der var ingen dødsfald overhovedet pga. vitaminer i 2014. Den 32. årlige rapport fra American Association of Poison Control Centers viser nul dødsfald fra forskellige vitaminer. Der var ingen som helst dødsfald fra vitamin A, niacin, vitamin B-6, eller nogen andre B-vitaminer. Der var ingen dødsfald som følge af C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, eller fra noget vitamin overhovedet.

Over halvdelen af den amerikanske befolkning tager dagligt kosttilskud. Hvis hver af disse mennesker tog kun en enkelt pille dagligt, ville det udgøre omkring 170 millioner individuelle doser pr. dag, i alt langt over 60 mia. doser årligt. Da mange personer tager langt mere end blot en enkelt vitaminpille, er det faktiske forbrug væsentligt højere end det anbefalede, hvilket gør sikkerheden for vitamintilskud endnu mere bemærkelsesværdig.

Abram Hoffer, MD, ph.d., sagde altid: “Ingen dør af vitaminer.” Han havde ret, da han sagde det, og han har stadig ret i dag.

Kilde:
http://www.orthomolecularhealth.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

Interview med en sælger af medicinsk cannabis.

BetterWing bringer her et interessant, åbent og ærligt interview med Claus Moffe Nielsen, en dansk sælger af medicinsk cannabis. For at finde ud af hvem det er, som sælger medicinsk cannabis og hvorfor han gør det, har vi sendt ham nogle spørgsmål. Svarerne bringes her uredigeret.

Hvis du vil vide endnu mere om hvad medicinsk cannabis er, så læs her.

Cannabis chokolade i dåse

Cannabis chokolade i dåse

 

Hvem køber cannabis, er det bestemte typer?

De fleste af vores kunder er over 30 år, og jeg vil tro at 70 % af dem er kvinder, vores yngste kunder er 22-23 år, og vores ældste er 84 år.

Hvilke problemer er din erfaring, at folk bruger cannabis imod?

Det er meget forskelligt, 10 % af vores kunder bruger det i kampen mod kræft, resten bruger det til div. smerter såsom fibromyalgi, gigt, diskusprolaps, migræne, psoriasis og pt. er jeg i gang med et forsøg med en med sklerose (han sidder i kørestol), han får alt det olie, han mener, han har brug for, og det forsøg har vi pt. aftalt kører i et år.

(hvis du vil snakke med ham kan du godt komme til det)

Hvornår havde du første gang kendskab med cannabis?

Første gang jeg prøvede cannabis var i form af hash, det er vel 25 år siden, og så har jeg prøvet hash to gange mere. Sidste gang er vel ca. 15 år siden, men jeg bryder mig ikke om at være skæv, så det stoppede jeg med.

Hvorfor begyndte du at producere cannabis produkter?

Det er en lidt længere historie, jeg skal prøve at gøre det kort.

Før jeg viste, der var noget, der hed cannabisolie, undersøgte jeg hvilken virkning cannabis havde på folk, fordi jeg på det tidspunkt var meget liberal, og ville have argumenter for at lade folk gøre med deres egen krop, hvad de ville.

For 1,5 år siden fik vores datter på 17 år konstateret brystkræft, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle overtale hende til at tage cannabisolie (også kendt som THC-olie). Vi tog på Christiania og købte det første, men jeg syntes ikke konsistensen var, som jeg havde set på nettet, og da jeg producerer min egen sprit, så tænkte jeg “Det kan jeg sku også lave”, så købte jeg for 5.000 kroner topskud og forsøgte.

Jeg fik en meget fin tyk olie, som jeg gav min datter, hun blev erklæret rask 5 måneder senere, og så stod jeg med 20 ml olie, til en værdi af 8-10.000 kroner,- så i stedet for at smide det ud ville jeg sælge det. Det gik meget nemt, og dem der havde købt ringede tilbage og spurgte, om jeg ikke havde noget mere, nu havde de nemlig ikke ondt mere.

Det var det, der fik os i gang.

Bruger du selv cannabis og hvorfor?

Da jeg havde lavet det første olie, ville jeg afprøve det på mig selv, inden min datter skulle indtage det, og her fandt jeg ud af, at mine gigtsmerter forsvandt.

Er du ikke bange for at blive taget for at sælge cannabis?

Man tænker da over det, men i mine øjne så er der forskel på, hvad der er rigtig, og hvad der er lovligt. I mine øjne så står liv over loven.

Men vi har i familien naturligvis snakket om, hvad der kunne ske, hvis der var nogen, der anmeldte mig, men det er ikke noget, jeg bruger mange kræfter på.

Jeg får dyrket vores egne planter, og jeg producerer den sprit, vi bruger til at trække olien ud af planten på, så jeg ved at vores produkt er fuldstændig rent, og hvis jeg ikke producerer det, så skal de mange med div. sygdomme finde en anden producent, og man ved ikke hvordan andre producerer.

Hvad er dit forhold til cannabis i dag?

Jeg har et meget roligt forhold til cannabis, vi bruger det imod smerter, og det er også det kunderne gør. Prisen på olien er så høj, så hvis man ville bruge det til at blive skæv, så er det billigere at købe noget hash.

Hvilke former for cannabis synes du fungerer bedst? (ex. i mælk, olie, chokolader osv.)

Vi lytter til vores kunder, og folk med kræft bruger pt. råolien, da de skal indtage meget store mængder, og de fleste andre kunder bruger chokoladen. Vi er ved at udvikle en lakrids, lakrids er rigtig god til at tage den meget grimme smag af cannabis.

Hvorfor mener du cannabis er et godt produkt?

Hvis man tager alle de fordomme, der er om cannabis og sætter dem op imod de bivirkninger, der er på den traditionelle medicin, så giver det næsten sig selv.

Hvilke tanker har du gjort dig ift. at producere og sælge cannabis som medicin?

Jeg sælger det ikke som medicin, jeg sælger det som kosttilskud, man må ikke kalde det medicin, når staten ikke har godkendt det.

Synes du der er forskel på cannabis og hash?

Det er ikke noget, man kan synes. Cannabis er en plante, hash er et produkt, man får, hvis man bruger en del af planten. Når vi producerer olien, så bruger vi hele planten, vi tager den når den er grøn, klipper den ved roden, granulerer den og hælder sprit over den.

Mener du alle kan bruge cannabis?

Nej der er jo ikke nogen grund til at bruge cannabis, hvis man ikke er syg, og da jeg ikke er læge (jeg er uddannet murer, tækkemand og bygningskonstruktør), så skal jeg ikke kunne sige, om denne plante kan have indvirkning på alle sygdomme.

Mener du cannabis burde være lovlig, og i så fald hvordan skulle det foregå?

Jeg mener, at folk skal have lov til at dyrke denne plante, som de dyrker kartofler.

Betragter du cannabis som farligt at bruge?

Alt overforbrug er farligt, hvis du lever af vand alene vil du dø, hvis du lever af cannabis alene, vil du også dø, og da det er en plante, som kan gøre en skæv, så mener jeg, at man bør indtage den med forsigtighed. Fordelen er, at man endnu ikke har fundet ud af, hvordan man kan begå selvmord med denne plante.

Hvad synes du er forskellen på at bruge cannabis som medicin og som rusmiddel, hvis du syntes der er nogen?

De der bruger cannabis, i stedet for den medicin som staten har godkendt, de har ingen interesse i at blive skæve, derfor har vi udviklet chokoladen, så folk meget nemmere kan dossere den mængde, de har brug for til at tage deres smerter og for at få deres appetit tilbage i forbindelse med kræft, uden at blive skæv.

Hvis folk vil bruge cannabis som rusmiddel i stedet for øl eller rødvin, så fint med mig 🙂

Det er dejligt du læser med, del gerne oplevelsen med dem du kender, du ved også synes dette tema er spændnede.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her, så får du at vide hvad der sker herinde, det vil gøre os meget glade hvis du signer up.

Denne blogpost er udgivet af BetterWing.