Ny terapi får hjernen til at bekæmpe depression

Bob Holmes fra Californien er en af ​​de 16 millioner mennesker i USA, der lider af store depressive perioder hvert år. Holmes har lidt af depression hele sit liv og har forsøgt flere forskellige medikamenter mod depressionen, men intet syntes at virke.

“De forsøgte at justere min medicin, men medicinen havde bivirkninger, der ikke var ønskelige,” fortæller Holmes.

Læger ved Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior ved UCLA Health tager en anden tilgang for at hjælpe patienterne.

I stedet for medicin sender de magnetiske impulser dybt ind i patientens hjerne for at ændre den måde, som depressions-symptomer opfattes på. Det hedder transkraniel magnetisk stimulation eller TMS, og det er i øjeblikket FDA godkendt til kun at behandle depression. Læs resten

Nyt smertestillende middel kan erstatte opioider

Forskere har udviklet en ny klasse af smertelindrende midler, der åbner vejen for en ny og bedre medicin.

Stoffet synes at fungere lige så godt som andre opioid-alternativer, men kræver en mindre dosis og virkningen forbliver effektiv i længere tid.

Forskningen ledet af forskere fra University of Texas har identificeret en gruppe af molekyler, der binder sig til et par nervereceptorer, hvoraf den ene har været et mysterium indtil for nylig.

Sigma-one-receptorproteinet (σ1R) er blevet anerkendt som et potentielt mål for en række terapeutiske lægemidler i godt over et årti, med forskellige lægemidler, der blokkerer eller aktiverer denne vigtige receptor på membranerne i nervecellerne.

Men en anden receptor kaldet sigma 2 receptor (σ2R) har været gådefuld for forskerne. Opdaget for et kvart århundrede siden, var det først i år, at forskere offentliggjorde detaljer om genet, som koder for proteinet, officielt identificeret som transmembranprotein 97 (Tmem97). Læs resten

Cannabis giver mig livskvalitet

Charlotte er en af de mange danskere, som bruger cannabis til sin sygdom. Hun har pga. helbredsproblemer måttet opgive sit arbejde som pædagog og familiecoach. Hendes hverdag er præget af mange smerter, men alligevel kæmper Charlotte en kamp for at forbedre sin livskvalitet, så hun kan være den mor, hustru og det menneske som hun ønsker at være.

Her er Charlottes historie, om hvordan cannabis har hjulpet hende med at få noget af livskvaliteten tilbage.

Cannabisplanten

Cannabisplanten som hjælper mange syge danskere med et bedre liv.

Jeg havde allerede problemer i de unge år med smerter, men man fandt aldrig ud af, hvad det var. Lægerne mente, at det kunne være fordi, jeg havde haft en voldsom madforgiftning. Det blev dog bedre med tiden, og jeg havde en del år, hvor jeg ikke havde ondt, men efter jeg fik mit første barn, fik jeg mange rygproblemer og problemer med mit stofskifte.

I 2005 var jeg så uheldig, at jeg fik en diskusprolaps, og i 2007 fik jeg en protese sat ind i ryggen pga. af manglende diskusskive. Derefter tog mine smerter for alvor til, og jeg fik tilkendt flexjob, da jeg ikke kunne passe et normalt arbejde.

En ulykke kommer sjældent alene, og jeg fik derudover også urinsyregigt og slidgigt i flere led. På dette tidspunkt fik jeg rigtig meget forskellig medicin, og kom også på smerteklinik, men de kunne desværre ikke smertedække mig. De mente også, at der ville komme mange flere sygdomme til, fordi mit nervesystem var så ødelagt, at mine egne celler var med til lave koks i det hele og sende forkerte signaler ud i kroppen, og det må man sige, der gjorde. Læs resten

Funktionelle lidelser – en farlig modediagnose?

Funktionelle lidelser er en psykiatrisk forskningsdiagnose, der ikke er godkendt af WHO, som vi ellers har brugt som diagnosesystem siden 1994 (ICD-10). Ifølge flere fagkyndige er evidensen for funktionelle lidelser begrænset.
Alligevel bliver funktionelle lidelser brugt som en gyldig diagnose i vores sundhedssystem. Mange patienter ønsker ikke at få diagnosen, da det medfører, at de får deres anerkendte fysiske WHO diagnose konverteret til en psykisk lidelse. Det kunne f.eks. være fibromyalgi, irritabel tyktarm, ME/CFS, kroniske smerter, piskesmæld mfl., som patienterne får konverteret til en funktionel lidelse. Men hvad er problemerne med funktionelle lidelser, hvorfor bruger man en diagnose, der ikke er godkendt og hvorfor tillader politikere og læger det?

Vi har interviewet praktiserende læge Stig Gerdes for at blive klogere på problematikkerne omkring funktionelle lidelser.

Læge Stig Gerdes

Praktiserende læge Stig Gerdes er en af de få læger, der tør stille sig frem og tage kampen op mod funktionelle lidelser.

Hvordan behandles funktionelle lidelser?
Funktionelle lidelser behandles i psykiatrisk regi med mindfulness, kognitiv terapi, gradueret træning og evt. psykofarmaka.

Hvem er det typisk, der vil få en funktionel lidelse diagnose?
De patienter, som typisk får en ’funktionel’ diagnose, er patienter, som er svære for lægen at udrede. Det er ofte patienter, som har smerter, som lægen ikke kan diagnosticere, men det kan også være patienter med stofskiftesygdomme, mangelsygdomme, borreliose-infektioner, overfølsomhedssygdomme og udmattelses-sygdomme, som lægen ikke undersøger for og derfor ikke finder, eller som lægen vil spare sundhedssystemet for at udrede ved hjælp af undersøgelser på sygehusene.

Hvorfor mener du, at funktionelle lidelser er et problem?
Funktionelle lidelser er et problem, fordi mange patienter ikke bliver udredt rigtigt, så deres fysiske sygdomme ikke findes og derfor ikke behandles. Mange af de fysiske sygdomme, som fejlagtigt diagnosticeres som funktionelle lidelser, kan behandles med den rette behandling. En borger kan risikere at blive uarbejdsdygtig f.eks. på grund af en mangelsygdom, men får borgeren tilført det manglende stof, så kan borgeren igen få et normalt liv med arbejde og skattebetaling, og det siger jo sig selv, at det er det bedste for alle parter, for borgeren og samfundet. I meget ulykkelige tilfælde kan en begyndende kræftsyg borger risikere at få en fejlagtig funktionel diagnose, som hvis den ikke korrigeres i tide, kan medføre borgerens alt for tidlige død. Læs resten

Forklaringen på de uforklarlige smerter – interview med senetensbehandler Sine Funder

Hver femte dansker lever med smerter. Nogle af disse smerteramte danskere har en klar diagnose og forklaring på deres smerter, men mange må gå i en uvished om hvorfor, at de har invaliderende smerter. Disse patienter befinder sig i en gråzone, hvor de ikke kan få en forklaring på deres smerter, eller får en forkert diagnose, for at de kan passe ind i samfundets diagnosesystem. Det betyder desværre, at disse mennesker får en forkert behandling eller ingen behandling, ligesom det kan være svært at få forståelse fra venner, familie, kommunen og læger. Senetensbehandler Sine Funder har oplevet det på egen krop, og fundet en vej ud af smerterne. Nu hjælper hun andre med det samme. 

Senetensbehandler Sine Funder

Senetensbehandler Sine Funder har succes med at behandle uforklarlige smerter.

Hvorfor har du valgt at uddanne dig som behandler?
Jeg valgte at uddanne mig til Senetensbehandler, fordi muligheden bød sig, da jeg var på barsel i 2006. Og fordi jeg på det tidspunkt gennem længere tid havde været på udkig efter en vej ud af mit daværende fag; sygeplejen.

Hvorfor har du valgt at have fokus på at fjerne/lindre smerter?
Jeg har selv i de første ca. 35 år af mit liv levet med hyppigt tilbagevendende smerter, og stødte på Senetensbehandlingen i forbindelse med, at jeg selv havde brug for behandling.

I S-form møder man således en behandler, der på egen krop har oplevet, hvad det vil sige at have ondt hele tiden. Jeg ved, hvordan smerteproblematikker har det med at breder sig som ringe i vandet og skabe udfordringer i forhold til f.eks. job, økonomi, fritidsaktiviteter, i sociale og familiære sammenhænge og måske allerværst; i forholdet til de mennesker, vi har tættest på.

En ting mine kunder ofte fremhæver som positivt i mine behandlingsforløb er oplevelsen af endelig at føle sig set, hørt og forstået. For mig er det en stor glæde og tilfredsstillelse at hjælpe med at vende de negative spiraler til positive. At få skabt momentum for den enkelte til at komme op af grøften og videre frem i livet. Uden smerter. Læs resten