Nyt smertestillende middel kan erstatte opioider

Forskere har udviklet en ny klasse af smertelindrende midler, der åbner vejen for en ny og bedre medicin.

Stoffet synes at fungere lige så godt som andre opioid-alternativer, men kræver en mindre dosis og virkningen forbliver effektiv i længere tid.

Forskningen ledet af forskere fra University of Texas har identificeret en gruppe af molekyler, der binder sig til et par nervereceptorer, hvoraf den ene har været et mysterium indtil for nylig.

Sigma-one-receptorproteinet (σ1R) er blevet anerkendt som et potentielt mål for en række terapeutiske lægemidler i godt over et årti, med forskellige lægemidler, der blokkerer eller aktiverer denne vigtige receptor på membranerne i nervecellerne.

Men en anden receptor kaldet sigma 2 receptor (σ2R) har været gådefuld for forskerne. Opdaget for et kvart århundrede siden, var det først i år, at forskere offentliggjorde detaljer om genet, som koder for proteinet, officielt identificeret som transmembranprotein 97 (Tmem97). Læs resten

Kan daith piercinger hjælpe mod migræne?

Migræne er alvorlig hovedpine ofte med symptomer, som påvirker sanserne. Denne almindelige medicinske tilstand rammer årligt millioner af mænd og kvinder. Kan en piercing, der retter sig mod et bestemt punkt i øret, hjælpe med at kontrollere migræne og mindske generne?

Cirka 15 procent af den danske befolkning lider af migræne. Ifølge The Migraine Trust i Storbritannien er migræne den tredje mest almindelige sygdom i verden, der rammer omkring 1 ud af 7 personer.

Hvad er en migræne?
En migræne er mere end blot en regelmæssig hovedpine. Det er et angreb af alvorlig hovedpine, der normalt holder i timevis, men kan vare i dagevis.

Migræne er normalt ledsaget af sensoriske symptomer, herunder:

  • Blinde vinkler
  • Prikken i armene og benene
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Øget følsomhed over for lys og lyd

Hvilke grupper er mest berørt?
Ifølge Migraine Research Foundation er migræne mere hyppig hos visse grupper, herunder:

  • Kvinder
  • Personer i alderen 35 til 55 år
  • Lavere socioøkonomiske grupper
  • Kaukasiere

Migræne er årsagen til en enorm økonomisk byrde. En person, der oplever regelmæssig migræne, bruger i gennemsnit lige under 1000 kr. om måneden på migrænerelaterede sundhedsomkostninger. Til sammenligning bruger de, der ikke får migræne, gennemsnitlig lige under 600 kr. pr. måned. Læs resten

Lyrica har ingen virkning på iskias-smerter

Lyrica

Pregabalin bliver også markedsført under navnet Lyrica

Et medikament, der i stigende grad bliver ordineret til behandling af iskias-smerter, viser sig, ifølge ny forskning fra The George Institute for Global Health, ikke at være bedre end placebo.

Undersøgelsen i New England Journal of Medicine viste også at mennesker, der tager stoffet pregabalin rapporterede næsten dobbelt så mange bivirkninger end dem, der modtager placebo.

Lektor Christine Lin fra The George Institute for Global Health, Sydney, siger: “Vi har set en enorm stigning i mængden af ​​recepter, som bliver udskrevet hvert år til patienter, der lider af iskias. Det er en utrolig smertefuld og invaliderende tilstand, så det er ikke så mærkeligt, at folk er desperate for hjælp, og medicin som pregabalin er ofte blevet ordineret.”

“Vores resultater har vist, at behandling med pregabalin ikke lindrer smerter, men giver bivirkninger såsom svimmelhed.”

Iskias er smerter, snurren eller følelsesløshed langs ​​iskiasnerven, oftest forårsaget af irritation af nerverødder. Smerter mærkes hovedsageligt i underekstremiteterne (benene), men kan være ledsaget af rygsmerter. Læs resten

Tungmetalforgiftning skyld i kronisk sygdom

Tungmetalforgiftninger er et alvorligt problem, som der desværre er alt for lidt kendskab til, og derfor er der mange, der ikke får den fornødne hjælp. Tungmetaller er metaller, der aldrig bliver nedbrudt i kroppen og derfor ikke kan udskilles. Tungmetaller findes mange steder f.eks. i fødevarer, medicin og miljøet vi lever i. Nogle tungmetaller er nyttige for kroppen og gør ingen skade, imens andre er giftige såsom kviksølv, bly, tin og cadmium, og kan skabe store problemer og et hav af ‘uforklarlige’ symptomer. En af dem der har kæmpet med tungmetalforgifting er Berit Vestergaard. Her er hendes historie. 

Jeg er en kvinde på 44 år, og har sammen med min mand 2 drenge på 15 og 16 år. Efter at have rendt rundt i lægesystemet, og siden søgt alternative løsninger, blev jeg tungmetal-testet hos en alternativ læge, som konstaterede en kraftig kviksølvs- og kobber-forgiftning. I foråret 2010, og et par måneder senere, fik jeg et par forbigående blodpropper i hjernen. Tidligere har jeg haft lignende anfald.

I mange år har jeg haft det mærkeligt i min krop, hvilket er tiltaget gennem de sidste 10 år. Læs resten

Cannabis giver mig livskvalitet

Charlotte er en af de mange danskere, som bruger cannabis til sin sygdom. Hun har pga. helbredsproblemer måttet opgive sit arbejde som pædagog og familiecoach. Hendes hverdag er præget af mange smerter, men alligevel kæmper Charlotte en kamp for at forbedre sin livskvalitet, så hun kan være den mor, hustru og det menneske som hun ønsker at være.

Her er Charlottes historie, om hvordan cannabis har hjulpet hende med at få noget af livskvaliteten tilbage.

Cannabisplanten

Cannabisplanten som hjælper mange syge danskere med et bedre liv.

Jeg havde allerede problemer i de unge år med smerter, men man fandt aldrig ud af, hvad det var. Lægerne mente, at det kunne være fordi, jeg havde haft en voldsom madforgiftning. Det blev dog bedre med tiden, og jeg havde en del år, hvor jeg ikke havde ondt, men efter jeg fik mit første barn, fik jeg mange rygproblemer og problemer med mit stofskifte.

I 2005 var jeg så uheldig, at jeg fik en diskusprolaps, og i 2007 fik jeg en protese sat ind i ryggen pga. af manglende diskusskive. Derefter tog mine smerter for alvor til, og jeg fik tilkendt flexjob, da jeg ikke kunne passe et normalt arbejde.

En ulykke kommer sjældent alene, og jeg fik derudover også urinsyregigt og slidgigt i flere led. På dette tidspunkt fik jeg rigtig meget forskellig medicin, og kom også på smerteklinik, men de kunne desværre ikke smertedække mig. De mente også, at der ville komme mange flere sygdomme til, fordi mit nervesystem var så ødelagt, at mine egne celler var med til lave koks i det hele og sende forkerte signaler ud i kroppen, og det må man sige, der gjorde. Læs resten

Kronisk træthedssyndrom flare-ups skyldes belastning af muskler og nerver

En nylig undersøgelse foretaget af forskere ved University of Alabama i Birmingham og Johns Hopkins University School of Medicine offentliggjort i PLOS ONE viser, at symptomer på kronisk træthedssyndrom (ME/CFS), en kompleks og invaliderende multisystemisk lidelse, kan provokeres ved at påføre muskler og nerver en mild til moderat belastning.

80 personer, 60 med ME/CFS og 20 uden ME/CFS, indberettede deres niveauer af træthed, smerter i kroppen, svimmelhed, koncentrationsbesvær og hovedpine hvert femte minut, mens de i 15 minutter enten lå på ryggen og statisk havde benene løftet fra gulvet – lavede dynamiske benløft – eller en øvelse, der ikke forårsagede belastning.

Deltagerne blev kontaktet 24 timer senere og rapporterede igen deres symptomer. I forhold til dem med ME/CFS, der gennemgik øvelsen uden belastning, rapporterede de personer med ME/CFS, som gennemgik de øvelser, der belastede deres muskler og nerver, en signifikant øget kropslig smerte samt koncentrationsbesvær og svimmelhed. De personer med ME/CFS, der belastede deres muskler og nerver, rapporterede også flere symptomer under- og 24 timer efter belastningen i forhold til personerne uden ME/CFS. Læs resten

Medicinsk cannabis kan reducere brugen af receptpligtig medicin

Legalisering af medicinsk cannabis i en række amerikanske stater har reduceret brugen af receptpligtig medicin, hvilket svarer til en besparelse på mere end 165.000.000 dollars i 2013. Det er konklusionen på en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Health Affairs.

Cannabis kan reducere brugen af receptpligtig medicin.

Forskning tyder på, at legalisering af medicinsk cannabis kan reducere brugen af receptpligtig medicin.

I alt har 25 stater i USA legaliseret cannabis til at behandle visse sundhedsmæssige problemer, såsom nervesmerter og spasticitet.

I de resterende stater er cannabis klassificeret som et “Schedule 1” stof. Det betyder, at staterne anser stoffet for at have et højt misbrugspotentiale, ingen medicinske fordele og alvorlige sikkerhedsproblemer.

USA Food and Drug Administration (FDA) har ikke godkendt brugen af cannabis mod helbredsproblemer pga. manglende videnskabelig dokumentation for, at det er sikkert og effektivt. Stater, der har legaliseret stoffet til medicinsk anvendelse, har gjort det baseret på beslutninger, der er truffet af vælgere og lovgivere.

Legalisering af medicinsk cannabis har i mange amerikanske stater modtaget blandede reaktioner; nogle personer mener, at det vil øge brugen af cannabis som et rusmiddel, mens andre ser cannabis som et værdifuldt redskab til behandling af en række sygdomme og mener at legalisering vil gavne sundhedssystemet. Læs resten

Forklaringen på de uforklarlige smerter – interview med senetensbehandler Sine Funder

Hver femte dansker lever med smerter. Nogle af disse smerteramte danskere har en klar diagnose og forklaring på deres smerter, men mange må gå i en uvished om hvorfor, at de har invaliderende smerter. Disse patienter befinder sig i en gråzone, hvor de ikke kan få en forklaring på deres smerter, eller får en forkert diagnose, for at de kan passe ind i samfundets diagnosesystem. Det betyder desværre, at disse mennesker får en forkert behandling eller ingen behandling, ligesom det kan være svært at få forståelse fra venner, familie, kommunen og læger. Senetensbehandler Sine Funder har oplevet det på egen krop, og fundet en vej ud af smerterne. Nu hjælper hun andre med det samme. 

Senetensbehandler Sine Funder

Senetensbehandler Sine Funder har succes med at behandle uforklarlige smerter.

Hvorfor har du valgt at uddanne dig som behandler?
Jeg valgte at uddanne mig til Senetensbehandler, fordi muligheden bød sig, da jeg var på barsel i 2006. Og fordi jeg på det tidspunkt gennem længere tid havde været på udkig efter en vej ud af mit daværende fag; sygeplejen.

Hvorfor har du valgt at have fokus på at fjerne/lindre smerter?
Jeg har selv i de første ca. 35 år af mit liv levet med hyppigt tilbagevendende smerter, og stødte på Senetensbehandlingen i forbindelse med, at jeg selv havde brug for behandling.

I S-form møder man således en behandler, der på egen krop har oplevet, hvad det vil sige at have ondt hele tiden. Jeg ved, hvordan smerteproblematikker har det med at breder sig som ringe i vandet og skabe udfordringer i forhold til f.eks. job, økonomi, fritidsaktiviteter, i sociale og familiære sammenhænge og måske allerværst; i forholdet til de mennesker, vi har tættest på.

En ting mine kunder ofte fremhæver som positivt i mine behandlingsforløb er oplevelsen af endelig at føle sig set, hørt og forstået. For mig er det en stor glæde og tilfredsstillelse at hjælpe med at vende de negative spiraler til positive. At få skabt momentum for den enkelte til at komme op af grøften og videre frem i livet. Uden smerter. Læs resten

En sur allieret i kampen mod Fibromyalgi

Æblesyre/malinsyre blev først opdaget i æblesaft af en svensk kemiker i 1785. Dens navn stammer fra malum, det latinske ord for æble.

På trods af sit uhyggelige-klingende navn, er æblesyre langt fra ondsindet. Faktisk ville bevægelse være meget vanskeligt uden. Din krop producerer malinsyre naturligt ved at konvertere kulhydrater til energi.
Det er også det, der giver ting som marmelade, slik, sorbet, vin og andre frugter og grøntsager en sur smag.

Fibromyalgi er en tilstand, der forårsager smerte og træthed i musklerne. Nogle undersøgelser viser, at mennesker der lider af det også har svært ved at producere malinsyre. Der er kun begrænset dokumentation, men en undersøgelse viste, at en kombination af høje doser af malinsyre og magnesium hjalp mennesker med fibromyalgi med at mindske smerter og ømhed i musklerne. Læs resten

Interview med borrelia-ramte Frederik Bramm

Kan du huske Frederik Bramm? 22-årige Frederik blev ramt af borrelia i en ung alder, og har selv måtte betale for sin behandling og diagnose i udlandet, et beløb som har rundet 2,5 millioner.

Her i Danmark fik han af vide, at han ikke havde borrelia. TV SYD kørte i maj 2015 en række indslag med Frederik, hvor bl.a. politikere og danske borrelia eksperter udtalte sig, men hvad er der sket sidenhen med Frederik?

BetterWing har fået et interview med Frederik, for at høre hvordan det går med ham i dag, hvordan han har oplevet det danske system, og om hvad der er sket efter tv indslagende, hvor han bl.a. blev lovet, at man ville kigge på, om det danske system havde fejlet i hans tilfælde, og om han kunne få støtte til fremtidig betaling af hans dyre udenlandske behandling. Læs resten