Dårlig søvn kan skade hjernens sundhed

Eksperter har fundet ud af, at for at opretholde en sund hjerne og forblive mentalt skarp, må vi gøre det til en prioritet at få den nødvendige mængde søvn, når vi bliver ældre.

Hvad sker der med vores søvn, når vi bliver ældre?
Den nye rapport om søvn blev gennemført af Global Council on Brain Health, på et initiativ fra Age UK og AARP.

Ifølge den nye forskning, bliver det sværere med alderen at sove godt. Vores søvnmønstre ændrer sig, så vi bliver mere sårbare over for at vågne op om natten og tidligere om morgenen.

De sundhedsmæssige risici forbundet med søvnmangel
At føle sig uoplagt og sløj er noget de fleste kender til, hvis man ikke sover godt, men der er mindre opmærksomhed på det faktum, at de af os, der har kronisk, utilstrækkelig søvn på en regelmæssig basis er i højere risiko for hjertesygdomme, fedme, diabetes, faldskader, og kræft.

“At sove er noget, vi alle har en tendens til at tage for givet, men vi er virkelig nødt til at være opmærksomme på det faktum, at det er afgørende at få den rigtige mængde af god søvn, i takt med at vi bliver ældre, for at hjælpe med at beskytte os fra alle former for problemer, der kan påvirke vores hjerner samt vores kroppe.” – James Goodwin, Chief Scientist på Age UK. Læs resten