Styrketræning kan nedsætte risikoen for tidlig død

En ny undersøgelse fra University of Sydney i Australien tyder på, at øvelser, der fremmer muskelstyrke, kan være lige så vigtige for at opretholde ens sundhed som aerob træning. Faktisk kan det medvirke til at mindske risikoen for tidlig død herunder kræftrelateret død.

Styrketræningsøvelser som vægtløftning, push-ups og squats kan nogle gange virke mindre attraktive end aerobe aktiviteter – som at løbe, svømme eller cykle – fordi de er mere intense og krævende.

Derudover har aerob træning haft mange anerkendelser gennem årene, da mange undersøgelser påpeger de forskellige sundhedsmæssige fordele.

For nylig er flere forskere blevet opmærksomme på styrke-fokuserede træningsprogrammer, og undersøger hvordan de vedrører sundhed og trivsel. Læs resten

Manglende søvn påvirker din talje

Du kan tilføje ekstra centimeter på din talje til listen over sundhedsmæssige problemer i forbindelse med manglende regelmæssig søvn – en liste, der allerede omfatter hurtigere ældning af celler, nervecelleskade og reduceret hukommelsesevne.

Det er konklusionen af ​​ny forskning, der viser, at voksne som sover seks timer om natten, har gennemsnitlige taljemål på 3 centimeter større end dem, der sover ni timer om natten.

Hvad sker der? Holdet fra University of Leeds i Storbritannien mener, at mangel på søvn forstyrer vores stofskifte og vores krops evne til at opretholde en sund vægt.

“Vores resultater understøtter et stigende antal studier, der viser en vigtigt sammenhæng mellem mangel på søvn og metaboliske sygdomme som fedme,” rapporterer forskerne.

Data blev taget fra 1.615 britiske voksne mellem 19 og 65 år som en del af National Diet and Nutrition Survey Rolling Programme. Deltagerne blev bedt om at notere søvn og madindtagelse i fire dage, og der blev også registreret vægt, blodtryk og taljeomkreds.

Ud over taljeforskellen var de personer, der fik mindre søvn også tungere: hver ekstra time med søvn mellem seks og ni timer tegnede sig for 0,46 kg / m2 lavere BMI-værdier hos de undersøgte voksne. Læs resten

Interview med sundhedsplejerske Anette Straadt omkring børn og sundhed

Dette BetterWing interview med sundhedsplejerske Anette Straadt handler omkring børn og sundhed. Anette har i mange år arbejdet med børn og deres sundhed, bla. igennem deres kost og fordøjelse. Hun er dermed ofte i kontakt med problemstillinger som eksem, kolik, forstoppelse, diarre osv. Læs resten

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti

Frem mod det kommende folketingsvalg den 18. Juni 2015 vil BetterWing stille samtlige partiers sundhedsordfører 8 hurtige spørgsmål omkring nogle af de problemstillinger, som vi har haft sat fokus på på BetterWing. Dette gør vi for at skabe et overblik over hvor de står ift. forskellige sundhedsmæssige problemstillinger.

Vi vil gerne gøre ekstra opmærksom på, at vi har skrevet til samtlige sundhedsordførere fra alle partier og bringer løbende svarerne fra dem, der svarer tilbage. Hvis nogle partier vælger ikke at svare, kan vi af gode grunde ikke bringe interviewet med dem, så de interviews vi bringer, udtrykker ikke nødvendigvis BetterWings politiske holdninger.
Alle partier har fået muligheden for at svare på de samme spørgsmål.

Dette interview er med Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.

Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti

Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti

1. Hvad er Dansk Folkepartis vigtigste mærkesager indenfor sundhed?
Den vigtigste mærkesag er, at alle skal kunne få en behandling i sundhedsvæsenet.

2. Skal der være brugerbetaling for at komme til lægen?
Det bliver det aldrig med vores stemmer og vi har lavet en aftale med V, K samt LA at der ikke kommer noget i næste periode.

3. Hvad vil I gøre ved overbelægningen på sygehusene?
Flere penge og større incitament overfor kommunerne så de tager deres færdigbehandlede hjem.

4. Hvad er Dansk Folkepartis holdning til medicinsk cannabis til syge borgere?
Vi ønsker medicinsk cannabis og mere alternativ behandling.

5. Hvad er Dansk Folkepartis holdning til HPV vaccinen?
HPV vaccinen bør vi sætte i bero og hjælpe alle dem med bivirkninger.

6. Hvad er Dansk Folkepartis holdning til de mange danskere som må søge til udlandet og selv betale for diagnose og behandling som f.eks. mange borrelia ramte?
Vi skal sikre at de mennesker som lider af ME, piskesmæld, Borreliose mm skal sikres ordentlig udredning.

7. Hvad er Dansk Folkepartis holdning til diagnosen Funktionel lidelse?
Funktionelle lidelser skal skrottes.

8. Hvad vil I gøre for at forbedre det danske sundhedssystem?
Vi ønsker flere penge til sundhedsvæsnet, regionerne nedlagt, sygehuse måles på kvalitet og ministeren som ansvarlig.

1000 tak til Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti for dette interview. Du kan læse mere om Liselott og Dansk Folkeparti på hendes facebook side her – Liselott Blixt

OBS! Se her hvad andre patiers sundhedsordfører har svaret til samme spørgsmål

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Özlem Cekic fra Socialistisk Folkeparti

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Niko Grünfeld fra Alternativet

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Jane Heitmann fra Venstre

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Stine Brix fra Enhedslisten

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Daniel Rugholm fra Det Konservative Folkeparti

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Socialdemokraterne

Vi er rigtigt glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til her.

Dette interview er lavet af Kasper Valentin.

Interview med Claire Ross-Brown omkring sundhed

BetterWing bringer her et interview omkring sundhed med den skønne Claire Ross-Brown, som ud over at være skuespiller, model, sanger og forretningkvinde også er en af BetterWing’s fantastiske ambassadører. Læs med her og find ud af hvad sundhed betyder for Claire, hvad hun har gang i for tiden, hvordan hun holder sig i form samt få Claire’s bedste sundhedstips.

Hvad har du af projekter for tiden?
Lige nu er jeg mest fokuseret på min business karriere. Jeg er partner i et Executive Search company (Head-hunter) inden for bank og finansverdenen – noget som jeg startede med i en meget ung alder. Jeg var 21 år, da jeg arbejdede med at hjælpe banker såsom Goldman Sachs og Lehman Brothers med rekruttering. Jeg elsker at være skuespiller, men det er også dejligt at kunne bruge sin hjerne på en anden måde.

Jeg tager jobs som skuespiller, når der kommer noget op, og jeg laver stadigvæk mange voice overs hver uge. Jeg fungerer også som konsulent for forskellige virksomheder, hvilket jeg også synes er skønt.

Claire Ross-Brown

Claire Ross-Brown laver også andre ting ved siden af sin skuespillerkarriere.

Er du god til at passe på dig selv?
Ja! – jeg elsker massage og at få manicure på Clinique Belnature – det sted hvor jeg slapper af. Jeg elsker også at læse – jeg elsker Harvard Business review, hvilket jeg synes er fascinerende, og samtidig elsker jeg også at læse alle former for forskellige bøger, lige fra romantik til biografier. Jeg elskede Michael J Fox og Lance Armstrong’s bøger – meget inspirerende!

Hvad er sundhed for dig?
At løbe er helt sikkert nummer et på min liste. Jeg prøver også at drikke så meget vand som muligt. Jeg tror på, at chokolade er en del af min sundhed, da det helt ærligt gør min dag til en god dag 🙂 Jeg elsker at spise min chokolade og mine kiks midt på morgenen eller eftermiddag – meget engelsk – men jeg elsker det, og ser på det som en del af mine daglige sundheds godbidder. Hvis det er muligt, slutter jeg altid min dag med masser af grøntsager og protein. Mindfulness er også en del af min sundhed, sammen med at få en ugentlig kop kaffe med en af mine veninder.

Hvordan holder du dig i form?
Jeg prioriterer min træning – jeg løber 4-5 gange om ugen og prøver at dyrke yoga og bokse en gang om ugen med min træner Ashira. Jeg dyrker også mindfulness. En af mine bedste venner ‘Henning Daverne’ inspirerede mig meget for mange år siden til at komme i gang med det, og endelig startede jeg, for et års tid siden, med at gøre det hver dag – det gør en kæmpe forskel i mit liv. Jeg elsker også massage og får manicure ved Clinique Belnature, hvor jeg rigtig kan slappe af.

Claire Ross-Brown bokser

Claire holder sig i form b.la. ved at bokse. Her med sin træner Ashira i baggrunden.

Hvordan kunne en normal uge se ud for dig, med hensyn til motion?
Mange gå og løbeture.

Hvad gør du for at undgå stress i en hektisk hverdag?
Mindfulness – igen, inspireret af Henning Daverne her fra Denmark og Andy Puddicombe’s ‘Headspace’ fra UK (se hans TED Talk her). Både Henning og Andy har en helt fantastisk tilgang til Mindfulness, og hvordan man indarbejder det i ens hverdag.

Går du op i, hvad du spiser, eller spiser du bare, det du har lyst til?
Jeg elsker min chokolade, og jeg spiser det hver dag sammen med kiks – jeg spiser stort set hvad jeg har lyst til, og når jeg har lyst. Jeg spiser lidt af gangen men ofte. Jeg bryder mig ikke om, at spise store måltider, og jeg kan godt lide at spise lette måltider sidst på dagen. Jeg elsker også en god salat.

Har du en svaghed for noget usundt, og hvad?
Chokolade og kiks er mine to favoritter i hele verden – jeg kunne spise det til morgen, middag og aftensmad 🙂

Hvad er dine bedste sundheds tips?
Et glas vand, når du vågner. Altid at få noget af det man holder af hver dag. Tag aldrig en detox kur eller andre åndsvage diæter hvor du kun skal spise bestemte ting. Bare spis det du vil i moderate mængder og lyt til din krop – den vil fortælle dig hvilke fødevarer, der er godt for dig og hvilke fødevarer du skal holde igen med. Brug ti minutter på at meditere, mindst hver dag.

 

Vi er rigtigt glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til her.

Dette interview er lavet af Kasper Valentin.