ADHD: Yngre børn kan være overdiagnosticeret

Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) påvirker millioner af børn hvert år. Selvom det endnu ikke er kendt, hvad der forårsager tilstanden, har forskerne peget på en række forskellige risikofaktorer. Ny forskning tyder på, at et barns fødselsdato kan påvirke chancerne for at blive diagnosticeret med sygdommen.

ADHD er en psykisk lidelse karakteriseret ved uopmærksomhed, hyperaktivitet, og impulsivitet, som alle forstyrrer barnets daglige funktion.

The Centers for Disease Control and Prevention (CDC) rapporterer, at i 2011 var ADHD blevet diagnosticeret hos omkring 6,4 mio amerikanske børn mellem 4-17 år.

Mens forskerne indtil videre ikke ved, hvad der forårsager ADHD, har forskningen angivet en række risikofaktorer. Sygdommen synes at være mere udbredt blandt mænd end kvinder, og med en dobbelt så stor tilbøjelighed hos drenge.

Andre risikofaktorer omfatter genetik, hjerneskader, lav vægt ved fødslen, tobak eller alkoholindtag under graviditeten, samt udsætning for miljømæssige giftstoffer.

Ny forskning, publiceret i Medical Journal of Australia, antyder, at der også kan være en sammenhæng mellem børns fødselsdato og risikoen for at få en ADHD diagnose.

Vurdering af diagnose og fødselsdato hos australske børn
Et team af forskere, ledet af Dr. Martin Whitely fra Curtin University i Perth, Vestaustralien, satte sig for at analysere data af fødsels- år og måned fra 311,384 skolebørn over en 5-årig periode.

Den ene gruppe af skolebørn var i alderen 6-10 år og født mellem juli 2003 og juni 2008, mens børnene i den anden gruppe var i alderen 11-15 år og født mellem juli 1998 og juni 2003.

Af disse børn fik 5.937 (eller 1,9 procent) ADHD medicin. Drengene fik mere medicin end pigerne – hhv. 2,9 procent sammenlignet med 0,8 procent

Analysen viste, at de yngste børn i en skoleklasse var mere tilbøjelige til at få ordineret ADHD medicin end deres ældre klassekammerater.

Mere specifikt var sandsynlighed for at modtage medicin, i den 6-10-årige gruppe, omtrent dobbelt så stor hos dem der var født i juni, sammenlignet med dem der var født i starten af juli året før.

I den anden gruppe, der omfattede børn mellem 11-15 år, var sandsynlighed for at modtage medicin mindre udtalt, men stadig statistisk signifikant.

Resultater kan indikere overdiagnosticering
Forfatterne siger, at disse resultater bekræfter tidligere internationale undersøgelser.

Resultaterne kan betyde, at børn overdiagnosticeres med ADHD, fortæller Dr. Whitely og hans team, og konkluderer, at selvom den procentvise udskrivning af medicin mod ADHD er forholdsvis lav, “er der betydelige bekymringer om gyldigheden af ​​ADHD som en diagnose.”

Kilde:
http://www.medicalnewstoday.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *