Bedre forståelse af kronisk træthedssyndrom skal skabe håb

Ved bedre at forstå det daglige aktivitetsniveau og pulsmønstre hos dem, der lider af kronisk træthedssyndrom (ME/CFS), håber forskerne på at lære mere om denne komplekse sygdom. Fred Friedberg, PhD, lektor i psykiatri ved Stony Brook University School of Medicine, har modtaget et tilskud på 1,5 millioner dollar fra National Institutes of Health til at starte en forskning, der skal vise, om hjerte-udsving i kombination med visse daglige aktivitetsmønstre kan anvendes til at forudsige eller forebygge tilbagefald hos mennesker med ME/CFS.

Ifølge Dr. Friedberg, der også er formand for den internationale sammenslutning for kronisk træthedssyndrom / Myalgisk Encephalomyelitis, påvirker ME/CFS en million mennesker i USA og millioner af mennesker verden over. Denne sygdom er karakteriseret ved en tilstand af kronisk træthed og andre invaliderende symptomer, såsom betydelig udtrætning efter fysisk anstrengelse og kognitive vanskeligheder. For at der er tale om ME/CFS, skal der have været en lammende træthed til stede i mere end seks måneder og ikke være nogle andre klare årsager.

Læs om symptomerne på kronisk træthedssyndrom (ME/CFS)

I undersøgelsen vil patienterne selvrapportere deres symptomer og aktiviteter hver uge til en online dagbog over en periode på seks måneder. Der vil også blive indsamlet data fra hjerte- og aktivitets overvågning af patienterne ved hjælp af en monitor, patienterne skal bære. Gennem undersøgelsens periode vil patienterne regelmæssigt sende deres data tilbage til Stony Brook laboratoriet, hvor oplysningerne vil blive hentet og analyseret efter mønstre, der er relateret til ME/CFS symptomer, aktiviteter og forværringer. Deltagerne vil derefter blive interviewet af en psykiatrisk sygeplejerske via telefon om andre potentielt vigtige sygdomsfaktorer, herunder de store livsbegivenheder, de har oplevet i løbet af undersøgelsesperioden, deres fysiske og sociale funktion, og ændringer i deres sygdoms status – dvs. forbedret eller forværret.

“Det er lovende, at vi har en model til potentielt at identificere de faktorer, der fører til tilbagefald eller forbedring,” siger Dr. Friedberg. “Hvis en indikator for tilbagefald opdages, såsom forskel i hjertefrekvens i forbindelse med visse aktivitetsmønstre, kan vi være i stand til at forebygge eller reducere tilbagefald ved at justere sådanne aktivitetsmønstre på forhånd. Dette kunne potentielt være den første biomarkør af forværring eller forbedring af denne sygdom.”

Dr. Friedberg forventer, at de indsamlede data fra studiet vil blive brugt til at skabe et nyt potentielt mere effektivt selvbehandlingsprogram, der i sidste ende kan hjælpe patienterne med at undgå tilbagefald, og at de får det bedre og også fungerer bedre i hverdagen.

Kilde:
https://www.sciencedaily.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *