Cannabis smertelindring uden at blive ‘høj’

I kølvandet på cannabis-legalisering til medicinsk brug har et team af forskere ved McGill Universitets sundhedscenter (MUHC) og McGill University Research Institute leveret opmuntrende nyheder til patienter med kroniske smerter ved at identificere den effektive dosis af cannabidiol (CBD) for sikker smertelindring uden den typiske “skævhed” eller eufori produceret af THC. Resultaterne af deres undersøgelse er blevet offentliggjort i tidsskriftet PAIN (Journal of the International Association for Study of Pain).

Cannabis indica og sativa er de to vigtigste cannabis-stammer, der producerer de farmakologiske stoffer kendt som tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD). Dr. Gabriella Gobbi’s team viste, at CBD ikke virker på CB1 cannabinoid receptorer som THC, men gennem den mekanisme, der binder specifikke receptorer involveret i angst (serotonin 5-HT1A) og smerte (vanilloid TRPV1). Forskere var i stand til at ekstrapolere den nøjagtige dosering af CBD, der giver smertestillende virkning og modvirker angst uden risiko for afhængighed og eufori, som man ser ved THC.

“Vi fandt hos dyr med kronisk smerte, at lave doser CBD indtaget i syv dage lindrede både smerte og angst, to symptomer ofte forbundet med neuropatisk eller kronisk smerte”, siger førsteforfatter på undersøgelsen Danilo De Gregorio fra McGill University. Læs resten

Fibromyalgi: Tilpassede modstandsøvelser er en faktor for succes

Fibromyalgi og modstandsøvelser er ofte blevet betragtet som en umulig kombination. Men med den rigtige støtte og individuelt justerede øvelser har kvindelige fibromyalgi patienter opnået betydelige forbedringer, ifølge forskning udført på Sahlgrenska Akademiet i Sverige.

“Hvis målet for disse kvinder er at forbedre deres styrke, bør de ikke være bange for at træne, men de skal træne på den rigtige måde. Det er længe blevet sagt, at de kun vil opleve mere smerte som følge af træning med modstandsøvelser, og at det ikke virker. Men faktisk gør det, “siger Anette Larsson, som er fysioterapeut og hvis afhandling var i fysioterapi.

Som led i sin afhandling studerede hun 130 kvinder i alderen 20-65 år med fibromyalgi, en sygdom, hvor ni ud af ti tilfælde er kvinder. Det er karakteriseret ved udbredt muskelsmerte og øget smertefølsomhed, ofte kombineret med træthed, nedsat fysisk kapacitet og begrænsning af aktiviteter i dagligdagen.

Omkring halvdelen af ​​kvinderne i undersøgelsen (67) blev tilfældigt udvalgt til at gennemgå et program med individuelle, progressive modstandsøvelser ledet af en fysioterapeut. De øvrige 63 kvinder omfattede kontrolgruppen og gennemgik et mere traditionelt behandlingsprogram med afspændingsøvelser. Træningen og øvelserne varede i femten uger og blev udført to gange om ugen. Læs resten

Ny terapi får hjernen til at bekæmpe depression

Bob Holmes fra Californien er en af ​​de 16 millioner mennesker i USA, der lider af store depressive perioder hvert år. Holmes har lidt af depression hele sit liv og har forsøgt flere forskellige medikamenter mod depressionen, men intet syntes at virke.

“De forsøgte at justere min medicin, men medicinen havde bivirkninger, der ikke var ønskelige,” fortæller Holmes.

Læger ved Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior ved UCLA Health tager en anden tilgang for at hjælpe patienterne.

I stedet for medicin sender de magnetiske impulser dybt ind i patientens hjerne for at ændre den måde, som depressions-symptomer opfattes på. Det hedder transkraniel magnetisk stimulation eller TMS, og det er i øjeblikket FDA godkendt til kun at behandle depression. Læs resten

Nyt smertestillende middel kan erstatte opioider

Forskere har udviklet en ny klasse af smertelindrende midler, der åbner vejen for en ny og bedre medicin.

Stoffet synes at fungere lige så godt som andre opioid-alternativer, men kræver en mindre dosis og virkningen forbliver effektiv i længere tid.

Forskningen ledet af forskere fra University of Texas har identificeret en gruppe af molekyler, der binder sig til et par nervereceptorer, hvoraf den ene har været et mysterium indtil for nylig.

Sigma-one-receptorproteinet (σ1R) er blevet anerkendt som et potentielt mål for en række terapeutiske lægemidler i godt over et årti, med forskellige lægemidler, der blokkerer eller aktiverer denne vigtige receptor på membranerne i nervecellerne.

Men en anden receptor kaldet sigma 2 receptor (σ2R) har været gådefuld for forskerne. Opdaget for et kvart århundrede siden, var det først i år, at forskere offentliggjorde detaljer om genet, som koder for proteinet, officielt identificeret som transmembranprotein 97 (Tmem97). Læs resten

Lyrica har ingen virkning på iskias-smerter

Lyrica

Pregabalin bliver også markedsført under navnet Lyrica

Et medikament, der i stigende grad bliver ordineret til behandling af iskias-smerter, viser sig, ifølge ny forskning fra The George Institute for Global Health, ikke at være bedre end placebo.

Undersøgelsen i New England Journal of Medicine viste også at mennesker, der tager stoffet pregabalin rapporterede næsten dobbelt så mange bivirkninger end dem, der modtager placebo.

Lektor Christine Lin fra The George Institute for Global Health, Sydney, siger: “Vi har set en enorm stigning i mængden af ​​recepter, som bliver udskrevet hvert år til patienter, der lider af iskias. Det er en utrolig smertefuld og invaliderende tilstand, så det er ikke så mærkeligt, at folk er desperate for hjælp, og medicin som pregabalin er ofte blevet ordineret.”

“Vores resultater har vist, at behandling med pregabalin ikke lindrer smerter, men giver bivirkninger såsom svimmelhed.”

Iskias er smerter, snurren eller følelsesløshed langs ​​iskiasnerven, oftest forårsaget af irritation af nerverødder. Smerter mærkes hovedsageligt i underekstremiteterne (benene), men kan være ledsaget af rygsmerter. Læs resten

Tungmetalforgiftning skyld i kronisk sygdom

Tungmetalforgiftninger er et alvorligt problem, som der desværre er alt for lidt kendskab til, og derfor er der mange, der ikke får den fornødne hjælp. Tungmetaller er metaller, der aldrig bliver nedbrudt i kroppen og derfor ikke kan udskilles. Tungmetaller findes mange steder f.eks. i fødevarer, medicin og miljøet vi lever i. Nogle tungmetaller er nyttige for kroppen og gør ingen skade, imens andre er giftige såsom kviksølv, bly, tin og cadmium, og kan skabe store problemer og et hav af ‘uforklarlige’ symptomer. En af dem der har kæmpet med tungmetalforgifting er Berit Vestergaard. Her er hendes historie. 

Jeg er en kvinde på 44 år, og har sammen med min mand 2 drenge på 15 og 16 år. Efter at have rendt rundt i lægesystemet, og siden søgt alternative løsninger, blev jeg tungmetal-testet hos en alternativ læge, som konstaterede en kraftig kviksølvs- og kobber-forgiftning. I foråret 2010, og et par måneder senere, fik jeg et par forbigående blodpropper i hjernen. Tidligere har jeg haft lignende anfald.

I mange år har jeg haft det mærkeligt i min krop, hvilket er tiltaget gennem de sidste 10 år. Læs resten

Trykkammer kan hjælpe mange patienter

Trykkammerbehandling, også kaldet HBOT (hyperbaric oxygen therapy), har været kendt i mange år især blandt dykkere der, når de fik dykkersyge, kom i et trykkammer for at få deres tilstand normaliseret. Man fandt med tiden ud af, at trykkammerets virkning var langt mere omfattende end kun dykkersyge.

Trykkammer

Et trykkammer er en lukket beholder, hvor en eller flere personer kan sættes under tryk, der er større end det atmosfæriske tryk.

Hvad er trykkammerbehandling?
Et trykkammer er et kammer, hvor en eller flere personer kommer under tryk og samtidig indånder ilt enten igennem almindeligvis en maske eller en ilthætte. Det kan foregå i et stort kammer, hvor der kan sidde flere på en gang, eller i et lille transportabelt kammer, hvor der ofte kun er plads til en eller to personer.

I dag bruges trykkammerbehandling bl.a. på Rigshospitalet, Århus Universitets hospital samt Odense Universitets hospital især imod stråleskader efter kemobehandling, hjerneskader, kulilteforgiftning, alvorlige infektioner samt kroniske sår. Læs resten

Cannabis giver mig livskvalitet

Charlotte er en af de mange danskere, som bruger cannabis til sin sygdom. Hun har pga. helbredsproblemer måttet opgive sit arbejde som pædagog og familiecoach. Hendes hverdag er præget af mange smerter, men alligevel kæmper Charlotte en kamp for at forbedre sin livskvalitet, så hun kan være den mor, hustru og det menneske som hun ønsker at være.

Her er Charlottes historie, om hvordan cannabis har hjulpet hende med at få noget af livskvaliteten tilbage.

Cannabisplanten

Cannabisplanten som hjælper mange syge danskere med et bedre liv.

Jeg havde allerede problemer i de unge år med smerter, men man fandt aldrig ud af, hvad det var. Lægerne mente, at det kunne være fordi, jeg havde haft en voldsom madforgiftning. Det blev dog bedre med tiden, og jeg havde en del år, hvor jeg ikke havde ondt, men efter jeg fik mit første barn, fik jeg mange rygproblemer og problemer med mit stofskifte.

I 2005 var jeg så uheldig, at jeg fik en diskusprolaps, og i 2007 fik jeg en protese sat ind i ryggen pga. af manglende diskusskive. Derefter tog mine smerter for alvor til, og jeg fik tilkendt flexjob, da jeg ikke kunne passe et normalt arbejde.

En ulykke kommer sjældent alene, og jeg fik derudover også urinsyregigt og slidgigt i flere led. På dette tidspunkt fik jeg rigtig meget forskellig medicin, og kom også på smerteklinik, men de kunne desværre ikke smertedække mig. De mente også, at der ville komme mange flere sygdomme til, fordi mit nervesystem var så ødelagt, at mine egne celler var med til lave koks i det hele og sende forkerte signaler ud i kroppen, og det må man sige, der gjorde. Læs resten

Iskoldt vand kan lindre smerter

Et iskoldt bad lyder ikke nødvendigvis som en behagelig oplevelse. I mødet med det kolde vand går kroppen da også i en form for kortvarig choktilstand og hyperventilerer.  Men faktisk viser forskning, at det efterfølgende kan have en række positive effekter på kroppen. En af disse er en smertelindrende effekt.

Et iskoldt bad har en smertelindrende effekt

En af de vigtigste forklaringer på det kolde vands smertelindrende funktion skal findes i den øgede udskillelse af endorfiner.

Endorfiner er hormoner, som foruden at give en lykkefølelse også nedsætter følelsen af smerte. Det gør de ved at hæmme aktiviteten i hjernens smerteførende receptorer. Endorfiner kan sammenlignes med stoffer som morfin og kodein, men adskiller sig ved ikke at have så høj en risiko for afhængighed.

En kendt måde at få kroppen til at udskille endorfiner på er ved at dyrke motion. Lider man af stærke kroniske smerter, er det dog ikke nødvendigvis muligt at dyrke hård motion. Læs resten

Funktionelle lidelser – en farlig modediagnose?

Funktionelle lidelser er en psykiatrisk forskningsdiagnose, der ikke er godkendt af WHO, som vi ellers har brugt som diagnosesystem siden 1994 (ICD-10). Ifølge flere fagkyndige er evidensen for funktionelle lidelser begrænset.
Alligevel bliver funktionelle lidelser brugt som en gyldig diagnose i vores sundhedssystem. Mange patienter ønsker ikke at få diagnosen, da det medfører, at de får deres anerkendte fysiske WHO diagnose konverteret til en psykisk lidelse. Det kunne f.eks. være fibromyalgi, irritabel tyktarm, ME/CFS, kroniske smerter, piskesmæld mfl., som patienterne får konverteret til en funktionel lidelse. Men hvad er problemerne med funktionelle lidelser, hvorfor bruger man en diagnose, der ikke er godkendt og hvorfor tillader politikere og læger det?

Vi har interviewet praktiserende læge Stig Gerdes for at blive klogere på problematikkerne omkring funktionelle lidelser.

Læge Stig Gerdes

Praktiserende læge Stig Gerdes er en af de få læger, der tør stille sig frem og tage kampen op mod funktionelle lidelser.

Hvordan behandles funktionelle lidelser?
Funktionelle lidelser behandles i psykiatrisk regi med mindfulness, kognitiv terapi, gradueret træning og evt. psykofarmaka.

Hvem er det typisk, der vil få en funktionel lidelse diagnose?
De patienter, som typisk får en ’funktionel’ diagnose, er patienter, som er svære for lægen at udrede. Det er ofte patienter, som har smerter, som lægen ikke kan diagnosticere, men det kan også være patienter med stofskiftesygdomme, mangelsygdomme, borreliose-infektioner, overfølsomhedssygdomme og udmattelses-sygdomme, som lægen ikke undersøger for og derfor ikke finder, eller som lægen vil spare sundhedssystemet for at udrede ved hjælp af undersøgelser på sygehusene.

Hvorfor mener du, at funktionelle lidelser er et problem?
Funktionelle lidelser er et problem, fordi mange patienter ikke bliver udredt rigtigt, så deres fysiske sygdomme ikke findes og derfor ikke behandles. Mange af de fysiske sygdomme, som fejlagtigt diagnosticeres som funktionelle lidelser, kan behandles med den rette behandling. En borger kan risikere at blive uarbejdsdygtig f.eks. på grund af en mangelsygdom, men får borgeren tilført det manglende stof, så kan borgeren igen få et normalt liv med arbejde og skattebetaling, og det siger jo sig selv, at det er det bedste for alle parter, for borgeren og samfundet. I meget ulykkelige tilfælde kan en begyndende kræftsyg borger risikere at få en fejlagtig funktionel diagnose, som hvis den ikke korrigeres i tide, kan medføre borgerens alt for tidlige død. Læs resten