Derfor blev borrelia-ramte Elvira behandlet i Tyskland

Borreliadebatten kører for fulde gear i øjeblikket efter TV 2 dokumentaren snyd eller borrelia. Det er en vigtig men svær debat, for dem der ikke bliver raske vil føle sig snydt, og dem der enten får det bedre eller bliver raske vil føle, at det er de bedste penge, de nogensinde har brugt. Et vigtigt spørgsmål presser sig dog på. Hvorfor føler syge danskere sig nødsaget til at tage til Tyskland og betale mange penge på behandling?
Ifølge flere kilder som BetterWing har haft kontakt med, skyldes det, at de danske patienter mener, de har fået dårlig eller mangelfuld behandling i det danske sundhedssystem og ikke bliver hørt. En af disse er Karina Lykke, hvis datter blev smittet med borrelia. Her er hendes historie, om hvorfor de valgte at tage til Tyskland for at få behandling.

elvira-lykke-flaatbid

Elvira udvikler en stor rød rund plamage

Karina Lykke opdager en dag, at hendes datter Elvira har et rødt mærke ved højre armhule, der ligner et aftryk af to voksne fingere. Elviras forældre bliver enige om at observere mærket, for at se om det bliver blåt. Det bliver det dog ikke, og 2 uger efter er det der stadigvæk, det er dog vokset minimalt, og de vælger at se tiden an.
Nogle uger efter observerer Karina, at Elvira nu har et rødt mærke på oversiden af højre underarm, og da der dannes en rød rund plamage omkring mærket, ringer hun til vagtlægen, hvor hun får af vide, at det er et flåtbid, og at de skal komme forbi vagtlægen. Her får de dog en lidt anden besked, da lægen mener, at det bare er et myggestik, med en allergisk reaktion. Da Karina begynder at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt, hidser vagtlægen sig op og fortæller Karina, at han har andet at se til end at kigge på myggestik.
Elvira begynder i den efterfølgende tid at klage over smerter diverse steder, ændre adfærd, blive meget pylret, og kan ofte ikke overskue de simpleste situationer. Hendes humør ændrer sig, og i stedet for at være fuld af gå-på-mod, bliver hun usikker, selv over for mennesker hun kender rigtig godt. Siden da kommer der flere symptomer til.
Ugen efter besøget hos vagtlægen begynder plamagen ved armhulen at ændre udsende og vokse stille og roligt, og den kommende tid begynder Elviras symptomer gradvist at blive værre.
Karina tager derfor Elvira med til læge igen. Da Elvira tager trøjen af inde ved lægen, siger hun med det samme, at det er et flåtbid, men forsikrer samtidig Karina om, at det ikke er farligt. Elvira skal bare have en penicillinkur på 10 dage, så er det overstået, og desuden beroliger lægen også Karina med, at borrelia-bakterien er død efter 10 dages penicillin, så det er ikke noget, der skal følges op på.
Karina syntes informationen hos lægen var sparsom og undrer sig også over, at der på intet tidspunkt blev spurgt ind til specifikke symptomer, så hun begynder selv at læse om borrelia på internettet og kan pludselig se en sammenhæng mellem udslættet og Elviras mange symptomer og ændrede adfærd.

elvira-lykke-borrelia-haevet-kind

Elvira hæver op i højre side af ansigtet

Symptomerne tager til
Elviras højre øje begynder at blive så hævet, at hun næsten ikke kan åbne det, så Elvira bliver indlagt på børneafdelingen på Viborg sygehus.
Her mener de dog, at hun er i relevant behandling, og afviser at hun er hævet i højre side af ansigtet. I journalen kan Karina efterfølgende dog se, at sygeplejersken der har skrevet journalen bemærker, at hun godt kunne se, at Elvira var lidt mere hævet i højre side af ansigtet, men lægen mente noget andet, og de bliver sendt hjem med beskeden om at være opmærksomme på nogle bestemte ting samt at tage kontakt til egen læge hvis Elviras hovedpine samt hævede lymfekirtler ved kæben, stadig er der 14 dage efter endt behandling.
Elviras symptomer forsvinder ikke under hendes penicillinkur. Hun får lidt mere energi, men symptomer bliver der flere af. De får endnu en tid hos deres egen læge og har denne gang en A5 side med, der beskriver Elviras efterhånden mange symptomer, men Karinas læge er uforstående, og da hun spørger om Karina ikke ville synes, hun havde et normalt barn, hvis hun ikke havde set det udslæt, føler Karina ikke, at hun kan trænge igennem og vælger derfor at skifte læge. Lægen indvilger dog i at give dem en ny henvisning til børneafdelingen.
Tilbage på børneafdelingen observerer lægen, at Elviras bicepsreflekser er svage, og Karina kan senere hen læse, at han også noterer, at hendes højre mundvige hænger lidt, hvilket han dog ikke nævner. Elvira får taget lumbalpunktur samt blodprøver, men da de første prøver ser fine ud, må de fortvivlede tage hjem igen. Ugen efter får de alle svarerne, som heller ikke viser noget unormalt, men Elvira var jo stadig ikke rask, så at borrelia-bakterien skulle være død, havde Karina rigtig svært ved at tro på.

Skifter læge med håb bedre behandling
De vælger at skifte praktiserende læge, da tilliden til hende er væk.
Ved den nye læge forklarer de ham situationen, og at Elvira stadig klager en del over symptomer. Han vil gerne have journalen fra børneafdelingen, inden han kan gøre mere.
Ved næste konsultation, hvor lægen har modtaget journalen, beder Karina ham om at tage nogle specifikke prøver, som en sygeplejerske Karina igennem noget tid har haft kontakt med, og som selv har sygdommen borrelia, har anbefalet dem at få taget.
Dette vil lægen dog ikke, da han ikke aner, hvad han skal stille op med svarene. Karina får ham dog til at lave en henvisning til Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner på OUH, en underafdeling til infektionsmedicinsk afdeling. Hun får ham også til at hjælpe med at tage blodprøver på Elvira, de kan få sendt til Tyskland, så de forhåbentlig kan få nogle af de svar, de ikke kan få herhjemme i Danmark.
Blodprøverne bliver efterfølgende sendt til Tyskland for egen regning.
Karina er vedholdene og tager endnu en gang til deres læge for at få taget den blodprøvepakke, der hedder flåtpakken, og denne gang går lægen med til det.
Efter en uges tid får de svarene fra både Tyskland og fra deres egen læge. Den tyske test er positiv for borrelia burgdorferi, og viser også at Elviras immunforsvar er meget undertrygt. Derudover viser den også aktivitet mod en af de co-infektioner, de har bestilt en test på, samt aktivitet på to forskellige virusser. Svarene fra deres egen læge bliver sendt på en mail, og her kan de selv se, at Elvira også her testes positiv for borrelia. Så nu har de både en test fra Tyskland og en test fra Danmark, der viser, at Elvira har borrelia.
Elvira får færre og færre dage i børnehave samt flere og flere symptomer, og da Elvira en dag er fjern og ukontaktbar i nogle timer, tager de igen kontakt til lægen, hvor de får en tid dagen efter. Lægen finder ikke noget usædvanligt, og vil ikke se på de tyske prøver, men sender dem alligevel afsted til børneafdelingen.
På børneafdelingen får de af vide, at Elvira er rask, hun har fået den rigtige behandling. De skal bare vente, da det er lidt som, når man har haft kyssesyge, det kan godt tage lidt tid at komme sig over. Her vil de heller ikke se på de tyske prøver, og lægen fortæller Karina, at han heller ikke vidste om Elvira nogensinde havde haft borrelia, da det kunne jo være så meget, der havde været efter hende.
Derefter vælger de, at dette var det sidste forsøg på at få hjælp i det danske system for nu. Det tager for hårdt på kræfterne ikke at blive lyttet til, og få at vide at deres datter er rask, selvom de kan se, at det ikke er tilfældet.

Søger hjælp i Tyskland
Elvira bliver stadig dårligere og dårligere. Hun får store rander under øjnene, blå mærker på hendes næseryg, uforklarlige knopper i ansigtet, samt røde plamager der forsvinder efter et par timer. Hendes appetit er ikke længere bare som en almindelig 3 årig, hun spiser ikke ret meget og nogle dage nærmest ingenting.
De får en tid til Elvira hos en tysk læge i Köln, og for første gang føler de sig taget alvorligt, og at de ikke er hos en læge, der skal gøre hvad han/hun kan for at modbevise deres observationer. Lægen vurderer at Elvira stadigvæk kæmper mod borrelia-bakterien, flere co-infektioner, en svamp, en stafylokok bakterie, en overanstrengt lever samt at de store hvide blodceller har givet op og har bygget en skal omkring sig. Elvira bliver startet op med antibiotika samt ozon-terapi.
Halvanden dag efter hun er startet op på behandlingen, går hun 1.1 km. uden at klage og småløber engang imellem, hun er bare en glad 3 årig. Med en behandlingsplan på 3 måneder, der bl.a. Involverer 9 ugers antibiotika, og fordi at de har handlet hurtigt, håber den tyske læge, at Elvira kan blive helt rask. Elviras helbred er siden da gået fremad, hun er begyndt at kunne have 5 hele dage i børnehaven, og Karina vurderer, at Elvira i dag har det markant bedre end før behandlingen.

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *