Forskere finder australsk honning med antibakterielle egenskaber

Ny forskning har opdaget, at en australsk honning har de samme potente antibakterielle egenskaber som mānuka honningen fra New Zealand.

Manuka blomster

Mānuka blomsternes nektar har antibakterielle egenskaber.

Med en stigende antibiotikaresistens, er forskerne interesseret i at finde alternative måder at bekæmpe patogener. Et af disse produkter er mānuka honning – honning fra den blomstrende mānuka plante (Leptospermum scoparium) fra New Zealand.

Inden for den nærmeste fremtid vil du dog ikke få ordineret dyr honning i stedet for antibiotika mod en infektion, selvom det er effektiv til at hæmme bakterievækst på overflader og muligvis huden.

Men efterspørgslen efter mānuka honning er stadig langt højere end den honning, bierne kan producere. Der bliver kun produceret 1.700 tons af mānuka honning om året i New Zealand.

Forskere, ledet af Liz Harry fra University of Technology Sydney (UTS), har nu vist, at en australsk honning, lavet fra lignende Leptospermum træer, har de samme antibakterielle egenskaber og ville kunne hjælpe med at opfylde en del af den enorme efterspørgsel.

“Disse resultater sætter australsk mānuka honning på den internationale radar på et tidspunkt, hvor antibiotikaresistens er anerkendt som en global krise,” siger en af ​​forskerne, Nural Cokcetin, fra ithree institut på UTS.

“Al honning har forskellig smag og medicinske egenskaber, afhængig af blomsterne bierne får nektar fra.”

“Det som gør mānuka honning så specielt er dets usædvanligt høje stabile antibakterielle aktivitet, der opstår fra et naturligt forekommende stof i mānuka blomsternes nektar. Det er den ingrediens, som vi ved virker mod gule stafylokokker og andre bakterier, der er resistente over for de nuværende antibiotika,” tilføjer hun.

Stoffet fra både den new zealandske og australske mānuka honning kaldes methylglyoxal, og kommer fra et anden naturligt forekommende stof i disse blomsters nektar.

“Det er spændende at være i stand til at bruge vores forskning og viden til at hjælpe bi-industrien og hjælpe til i kampen mod antibiotikaresistens,” siger Liz Harry.

“Det positive ved honningen er, at det ikke kun dræber bakterierne, vi har også tidligere påvist, at bakterier ikke bliver resistente over for honning.”

Forskningen betyder, at australske biavlere kan producere mere medicinsk aktiv honning til at supplere det new zealandske marked.

“Vores undersøgelse giver bevis for, hvad vi har længe antaget – at dette stof, methylglyoxal (MGO), er til stede i høje niveauer i australsk mānuka honning,” siger Cokcetin.

Australien er hjemsted for 83 af de 87 kendte Leptospermum arter af planter, og er fri for varroamider, som de fleste af verdens biavlere kæmper med.

I en verden hvor bakterier bliver mere og mere resistente over for antibiotika, er det spændende, at noget så simpelt som honning kan være nyttigt i kampen mod superbakterierne.

Den nye forskning er blevet offentliggjort i PLOS ONE.

Kilde:
http://www.sciencealert.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *