Hvordan faste kan forbedre det generelle helbred

Ved et universitet i Californien, fandt forskerne tegn på, at faste påvirker cirkadiske ure i lever- og skeletmuskulaturen, hvilket får dem til at ombygge deres stofskifte, hvilket i sidste ende kan føre til forbedret sundhed og beskyttelse mod aldersrelaterede sygdomme. Undersøgelsen blev offentliggjort for nylig i Cell Reports.

Det cirkadiske ur (indre ur) vedrører det biologisk bestemte rytmiske forløb i en organisme i løbet af et døgn. Mens mad er kendt for at påvirke urene i det perifere væv, var det uklart, indtil nu, hvordan manglen på mad påvirker urfunktionen og i sidste ende påvirker kroppen.

“Vi opdagede, at faste havde indflydelse på det cirkadiske ur, og at skelettmuskulaturen synes at være dobbelt så påvirkelig overfor faste som leveren,” siger ledende forfatter Paolo Sassone-Corsi, Donald Bren professor i biologisk kemi ved UCI’s School of Medicine.

Undersøgelsen blev udført ved anvendelse af mus, som blev udsat for 24-timers perioder med faste. Under faste konstaterede forskerne, at musene udviste en reduktion i iltforbrug (VO2), respiratoriske udvekslings kvotient (RER) og energiforbrug. Samme resultater er også observeret hos mennesker.

“Faste er i stand til at omprogrammere en række forskellige cellers reaktioner. Derfor vil det være strategisk optimalt at faste på en tidsbestemt måde, så man kan påvirke cellulære funktioner positivt og i sidste ende gavne sundheden og beskytte mod aldersrelaterede sygdomme.”

Denne undersøgelse åbner nye undersøgelsesområder, der i sidste ende kan føre til udvikling af næringsstrategier til forbedring af sundhed hos mennesker.

Kilder:
https://www.sciencedaily.com

Kenichiro Kinouchi, Christophe Magnan, Nicholas Ceglia, Yu Liu, Marlene Cervantes, Nunzia Pastore, Tuong Huynh, Andrea Ballabio, Pierre Baldi, Selma Masri, Paolo Sassone-Corsi. Fasting Imparts a Switch to Alternative Daily Pathways in Liver and MuscleCell Reports, 2018; 25 (12): 3299 DOI: 10.1016/j.celrep.2018.11.077

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *