Interview med Anne Bülow-Olsen omkring migræne

Det anslås at 600.000 danskere og over 10 % af verdens befolkning lider af migræne.

BetterWing synes vi, at migræne får alt for lidt opmærksomhed i samfundet i forhold til, at en så stor del af Danmark og verden lider af det. Derfor har vi valgt at sætte fokus på det og interviewe formanden for Migrænikerforbundet Anne Bülow-Olsen, for bl.a. at blive klogere på hvad migræne er, hvordan det udløses, hvordan man kan forebygge det samt hvad man kan gøre, hvis man skulle få det.

Anne Bülow-Olsen, formand for Migrænikerforbundet

Anne Bülow-Olsen, formand for Migrænikerforbundet

Hvad er forskellen på migræne og på en almindelig hovedpine?
Der er faktisk ikke noget, der i lægernes sprogbrug hedder ‘almindelig hovedpine’. De taler om spændingshovedpine, og skelner klart mellem om det f.eks. er tømmermænd, hovedpine pga. hjernerystelse eller noget helt andet. Spændingshovedpinen kommer ofte i forbindelse med muskelspændinger i skuldre, nakke og ryg.

Både migræne og spændingshovedpine (det som de fleste nok anser som almindelig hovedpine) er defineret af en international gruppe af eksperter på området. Begge diagnoser er derfor det, man kalder konsensus-diagnoser, dvs. at en gruppe eksperter ud fra deres oplysninger fra patienterne er blevet enige om, at det er sådan, de to lidelser defineres. Derfor er de to diagnoser nok også samlediagnoser, dvs. der er flere forskellige typer af migræne og hovedpine, som falder indenfor diagnosen. Lige i disse år er der fuld fart på at undersøge genetikken bag migræne, og det viser sig, at små afvigelser i vores gener afgør, hvilken undertype af migræne vi har.

I mangel af bedre har lægerne delt migræne og hovedpine i op mod 300 forskellige undertyper ud fra de symptomer, som patienterne fortæller om. Disse undertyper ser desværre ikke i alle tilfælde ud til at falde sammen med de undertyper, som genetikerne nu finder grundlag for. Men det er særdeles spændende at følge med i, hvordan den genetiske forklaring på migrænen og hovedpinen vil komme til at påvirke udviklingen af ny medicin, og hvordan lægerne vil behandle de to lidelser.

Migræne Spændingshovedpine
Hovedpineanfald varende 4-72 timer (ubehandlet eller behandlet uden held)
Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika:1. Unilateral lokalisation
2. Pulserende karakter
3. Moderat eller stærk intensitet
4. Forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet som f.eks. at gå op ad trapper
Under hovedpinen mindst ét af følgende:
5. Kvalme og/eller opkastning
6. Fotofobi og fonofobi
Hovedpine varende fra 30 minutter til 7 dage
Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika:1. Bilateral lokalisation
2. Pressende/strammende (ikke pulserende) karakter
3. Mild eller moderat intensitet
4. Ingen forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet som f.eks. at gå op ad trapper
Begge de følgende:
5. Ingen kvalme eller opkastning (anoreksi kan optræde)
6. Højst et af følgende: fotofobi eller fonofobi

Fra http://dhos.dk/wp-content/uploads/2016/08/Referenceprogram-2010.pdf

Ovenfor er beskrevet migræne uden aura. Op til halvdelen af migrænikerne oplever af og til at have synsforstyrrelser (de ser grå områder eller farverige siksak-mønstre) i en halv times tid inden hovedpinen begynder. Det kaldes migræne med aura og kan virke meget skræmmende, første gang man oplever det. Heldigvis kommer synet tilbage efter ca. ½ time, og der sker ikke varige skader. Et lille antal migrænikere får aura-symptomer, som også omfatter følelsesløshed i arme og ben i den ene side og endog talebesvær.

Hvilke symptomer har man, hvis man lider af migræne?
Når man har et migræneanfald, har man det rigtigt skidt. Hovedpinen sidder som regel i den ene side (men kan også være i begge sider) af hovedet, og hos de fleste dunker det i takt med pulsen. Hovedpinen bliver værre, når man bevæger sig, så migrænikere har tendens til at søge mod sengen eller en lænestol, hvor man kan sidde musestille. Migrænen følges også ofte af foto- og/eller fonoforbi – dvs. man bliver stærkt følsom for lys og lyde. Børn, radio, fjernsyn og anden larm og flimmer er derfor stærkt ubehagelige, og et mørkt, stille rum er migrænikerens førstevalg. Oven i hovedpinen, som forværres ved enhver form for bevægelse, har mange migrænikere kvalme og kaster op. Så en spand ved sengen er en god løsning – så skal man ikke løbe til toilettet, når maven vender.

Børn kan også have migræne. Ca. et barn i hver skoleklasse lider af migræne. Deres migræneanfald er som regel kortvarige (en time eller to), mens voksnes migræne kan vare fra få timer til mere end 3 dage.

Ind i mellem anfaldene er migrænikere lige som alle andre. De har ingen symptomer og glemmer ofte, at de nok vil få flere migræneanfald i fremtiden. Man kan have et enkelt migræneanfald i løbet af et langt liv, eller man kan få mange. Rundt regnet har ca. 12% af alle voksne danskere haft et migræneanfald indenfor de sidste 12 måneder. En tredjedel af migrænikerne har kun ganske få migræneanfald, en tredjedel har mere end 10 dage med migræne om måneden, og den sidste tredjedel har migræne af og til.

Hvad kan udløse et migræneanfald?
Alle migrænikere spekulerer over, hvorfor de får disse ubehagelige anfald. Men der er meget lidt konkret viden om, hvad der udløser anfaldene. Det, som man med nogenlunde sikkerhed ved, er, at et eller flere blodkar i hjernen trækker sig sammen og derefter udvider sig, mens man har migræne. Så forskerne leder efter årsager til denne ændring i diameteren på blodkarrene, efter måder at hindre ændringerne, foruden at de prøver at standse de smerter, som det udløser.

Der er lavet lange lister over faktorer, som mistænkes for at udløse migræne. Med større viden om migrænikernes genetik vil listen nok ændres, fordi nogle af de udløsende faktorer nok viser sig at høre sammen. Det vil f.eks. nok gælde for chokolade, alkohol og stærk ost, som alle indeholder stoffer, som får blodkar til at trække sig sammen, hvis man ikke nedbryder disse stoffer helt så effektivt, som ikke-migrænikerne gør det.

Med den nuværende uvished om de udløsende faktorer, er det bedste en migræniker kan gøre, at skrive dagbog med noter for hver dag, om hvad man laver, og om man har migræne (evt. velbehandlet). Så kan man i ro og mag gennemgå dagbogen efter nogen tid, for at se om der er en sammenhæng f.eks. mellem at sove længe og migrænen.

Liste over mulige migræne-udløsere (oversat fra http://www.webmd.com/migraines-headaches/migraine-triggers-your-personal-checklist)
Alkohol

Bacon

Blinkende lys

Chokolade

Citrus frugter

Dehydrering

Depression

Dufte

En del medicintyper

Flimmer

Hormonsvingninger/menstruation

Koffein (i store mængder eller når man stopper med at indtage koffeinen)

Larm

Løg

Motion

Nødder

Saltede fødevarer

Stærk ost

Sult

Sødemidler (især aspartam)

Søvn (for lidt eller for meget, ændrede søvnvaner
Stress

Tilsætningsstoffer i maden (nitrit, nitrat, Det tredje krydderi)

Træthed

TV og film

Tørret fisk

Tørret frugt

Vejrskift

Kan man helbrede migræne?
Migræne kan ikke helbredes. Men migræne kan forsvinde af sig selv, f.eks. i forbindelse med kvindernes overgangsalder, eller med alderen generelt. Migræne er hyppigst hos kvinder i den fødedygtige alder (ca. 20 – 50 år), hvor op til hver fjerde kvinde har migræneanfald.  Migrænikere er derfor nødt til at behandle hvert enkelt migræneanfald, enten med smertestillende medicin (oftest håndkøbs) eller med den helt specielle migrænemedicin, som kaldes triptaner. Triptanerne tages som tabletter, stikpiller, næsespray eller injektioner. De fleste bruger tabletterne, bl.a. fordi de er billigst.

Hvad kan man gøre, hvis man har migræne?
Har man mistanke om at man har migræne, er det godt at få en snak med lægen. Der er anfaldsmedicin på recept (såkaldte triptaner), som kan hjælpe de fleste (ca. 8 ud af 10) migrænikere til at leve et næsten normalt liv, selvom de har anfald. Er migrænen ikke specielt plagsom, kan håndkøbsmedicin mod smerter være en udmærket løsning. Har man migræne mange dage om måneden, og er det vanskeligt at passe arbejde/skole og andre opgaver i dagligdagen, kan man tale med lægen om at få forebyggende behandling.

Hvordan diagnosticerer man migræne?
Der er ikke noget lægen kan måle, for at se om vi har migræne. Derfor er det vigtigt at komme med så konkrete oplysninger om den potentielle migræne som muligt. Dagbogen er et meget fint hjælpemiddel i samtalen med lægen, da den dokumenterer hyppigheden af anfaldene, og måske også hvor ofte man kaster op eller må lægge sig.

Er migræne en psykisk eller fysisk lidelse?
For mange år siden mente mange (mænd?), at migræne var noget, som hysteriske kvinder fik. Mange husker Maude i Matador. Hun gik og lagde sig, når verden gik hende lidt imod, og antagelsen var, at hun havde migræne. Migrænikerforbundet spurgte Lise Nørgaard, som skrev Matador, om Maude havde migræne. Nej, svarede Lise Nørgaard, hun var en ‘sengedame’. Hun gik i seng, når verden ikke passede hende.

Migræne er jo usynlig, og derfor er der mange myter om migræne. Nogle af dem handler om at migrænikere er sarte, vanskelige, let påvirkelige, pertentlige og meget andet. Det passer ikke. Migrænikere er i gennemsnit præcis lige som alle andre – nogle er sarte, andre er robuste osv.

Migrænikere fortæller ikke ret meget om deres sygdom. Måske fordi de regner med, at det ikke er karriere-fremmende at lide af migræne. Der har været en del opmærksomhed på, at migræne giver 5 ekstra sygedage om året, og i tider med prikkerunder er der tendens til at afskedige dem med ekstra sygedage. Oplysningerne om de ekstra sygedage på grund af migræne stammer formentlig fra en kampagne for at få flere penge til forskning i migræne, men har samtidig stemplet en stor del af arbejdsstyrken som ‘ikke så duelige’, og har derved afskrækket migrænikerne fra at fortælle åbent om lidelsen. Det lægernes info-materiale ikke omtalte. var, at mere end 70% af migrænikerne ikke har ekstra sygedage pga. migrænen, og at der er en mindre gruppe meget hårdt ramte migrænikere, som har mange sygedage eller er sygemeldte i lang tid inden de endeligt bliver afskediget.

En dansk undersøgelse lavet for Migrænikerforbundet viste i 2014, at en ikke-migræniker højst kendte til to personer med migræne, uanset at ca. hver ottende i bekendtskabskredsen (og hver fjerde blandt de yngre kvinder) har migræne af og til. Om denne ‘hemmeligholdelse’ af migrænen er en følge af info-kampagnen om migrænikernes mange ekstra sygedage ved vi ikke.

Kan man gøre noget for at forebygge migræne?
Et sundt liv med rimelig motion, kost bestående af rene friske råvarer, måltider til tiden, rimelige mængder af stress og rolige forhold, kan måske begrænse migrænedagene. Men der er mange faktorer her i livet, som vi ikke er herrer over, f.eks. vejret. Så hvis man har migræne, er det vigtigt at have anfaldsmedicinen med sig på arbejde og andre steder, så man kan tage medicinen, så snart et anfald melder sig. Medicinen virker langt bedre, mens anfaldet er under udvikling, end hvis man først tager den, når man har kvalme og helst vil ligge helt stille i et mørkt rum.

Samarbejdet med lægen er også vigtigt. Snak evt. med lægen om forebyggende medicin, men som med al medicin er der en del bivirkninger ved den medicin, som lægerne tilbyder som forebyggende, og virkningen kommer kun for et mindretal af de migrænikere, som tager forebyggende medicin.

Hvad er den nyeste forskning på området?
Moderne analysemetoder til at ‘læse’ vores genetiske kode er nu så billige, at de rutinemæssigt kan bruges til forsøg. Vi er lige nu (i 2015) begyndt at få rigtigt mange og spændende oplysninger om migrænikernes særlige genetik. Ud fra en genetisk kortlægning kan man forudse, om man vil få migræne af noget man spiser (f.eks. stærk ost og chokolade), eller om man får den forventede virkning af anfaldsmedicinen.

Formentlig er der blandt migrænikere en lang række forskellige afvigelser fra normalen, rent genetisk. Indtil videre kender vi kun nogle ganske få af disse, og venter nu på at forskerne vil kortlægge videre, og derefter finde de lidt mere overordnede mønstre i migræne-genetikken. Så bliver der basis for udvikling af en helt ny generation af medicin, som måske – med lidt held – vil kunne kompensere for de genetiske afvigelser, som nu giver migrænikerne anfald og forskerne hovedpine.

Læs gerne mere om migræne på www.migraeniker.dk

Tusind tak til Anne Bülow-Olsen for dette interview. 

Vi er rigtigt glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev herunder.

Dette interview er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *