Interview med Hypnoterapeut Jeanette Briem

BetterWing bringer her et interview med Hypnoterapeut Jeanette Briem om hvorfor hun har valgt at arbejde med hypnose, hvordan hypnose virker, hvordan en behandling foregår og hvad hypnose, ifølge hendes erfaring, er effektiv imod.

Læs dette interview og bliv klogere på hypnose.

Jeanette Briem

Hypnoterapeut Jeanette Briem

Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?
Jeg er uddannet NGH hypnotisør med speciale i alkohol og smertefri fødsel.

Hvorfor har du valgt at arbejde med hypnose?
Jeg valgte at arbejde med hypnose på baggrund af, at jeg selv havde været neglebider i ca. 30 år. Så “faldt jeg over en hypnotisør”. Da jeg jeg spurgte om hun evt. kunne hjælpe, sagde hun ja og at det var nemt. Jeg modtog en session og har ikke bidt negle siden (nu 6 år). Så spurgte jeg om hun kunne klare vægt/sukkertrang og igen var svaret ja. Efterfølgende smed jeg de overflødige kilo og kom i kontrol med min mad. SÅ var det jeg tænkte: Det der hypnose er da for vildt, tænk en kæmpe forskel man kan gøre for andre mennesker.

Hvordan virker hypnose?
Hypnose er i al sin enkelthed kommunikation med det underbevidste sind. Vores underbevidsthed er 90% af vores sind og det bevidste (som vi bruger i det daglige) er kun 10%. Så når man med hypnose får adgang til underbevidstheden, er “arkivskabet” jo noget større. Her skal man ind og ændre mønstre/tanker/vaner osv. Under hypnosen er man vågen og bevidst. TV giver et billede af, man er helt væk – dette er IKKE tilfældet!

Virker hypnose på alle?
Alle med en normal intelligens kan hypnotiseres.

Hvilke problemer har de klienter, der kommer til dig typisk?
I min klinik kommer der mange rygere, jeg har en succesrate på 93%, som er røgfri med EN behandling. Men vægt/sukker er der også mange med. Ligeledes har jeg børn med sengevædningsproblemer, folk med alkoholproblemer, stress, angst, depressioner, om foråret og sommeren kommer der mange med allergier osv.

Hvilke tilstande har du bedst erfaring med at hypnose kan afhjælpe?
Hypnose er hurtig og effektiv behandling. Så stress, depressioner og sengevædning eksempelvis, som igennem offentlig behandling kan tage månedsvis er overstået på kort tid med hypnose. Man får omprogrammeret hjernen så at sige.

Hvordan foregår et typisk behandlingsforløb med hypnose?
Behandlingstiden kan variere. Rygning og allergier og fobier (fly,edderkopper, tandlægeskræk osv.) er oftest kun en enkelt behandling.

Hvor stress, depression, sengevædning, alkoholbehandling osv. kræver nogle flere behandlinger, op til 5 stk. Man føler sig frem og får en ny tid, fra gang til gang, som efterfølgende aflyses når man er tilbage på sporet.

Hvor kan man læse mere om hypnose?
Man kan læse mere om hypnose på min hjemmeside: www.hypnoterapeut-jb.dk der er også udtalelser osv på min facebook side: Din Hypnoterapeut

Tak til Jeanette for dette interview. Jeanette er også oprettet på BetterWing, du kan se hendes profil her – Din Hypnoterapeut V. Jeanette Briem

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *