Kan psoriasis behandles med gurkemeje?

Gurkemeje er et gullig-farvet, aromatisk krydderi almindeligt anvendt i det indiske køkken. Dets anvendelse i fødevarer, samt naturmedicin, har været fremherskende i østlige kulturer i tusinder af år.

Forskning har bekræftet, at gurkemeje indeholder potente anti-inflammatoriske og antioxidante egenskaber, der kan spille en rolle i bekæmpelsen af mange sygdomme.

Curcumin, den aktive forbindelse i gurkemeje, er det som mange af krydderiets sundhedsmæssige fordele stammer fra.

Mens forskningen ikke er endegyldig, tyder de nuværende resultater på, at dette krydderi kan hjælpe imod visse hudsygdomme, såsom psoriasis.

Hvad er psoriasis?
Psoriasis er en hudsygdom præget af betændt, skællende hud. Mennesker med sygdommen rapporterer ofte om varme, smerte og hævelse. Mange oplever forlegenhed i sociale situationer på grund af rødme og hævelse af huden.

Ved psoriasis skubbes hudceller op til overfladen hurtigere end normalt. Dette resulterer i en hurtig omsætning af cellerne.

Hos mennesker med psoriasis er de hvide T-celler i immunsystemet udløst ved en fejltagelse. Dette er hvad der forårsager ukontrolleret inflammation og en øget celle omsætning.

Da lidelsen indebærer et problem med immunsystemet, bliver psoriasis betragtet som en autoimmun sygdom.

Inflammationen påvirker normalt huden på benene, albuer, knæ, hovedbund, ryg, og ansigt.

Årsager
En række risikofaktorer er forbundet med psoriasis.

Det har tendens til at være arveligt. En person, der har en forælder eller søskende med psoriasis er mere tilbøjelig til at have det end andre.

Psoriasis er mere tilbøjelig til at påvirke voksne end børn.

Symptomer
Symptomerne på psoriasis varierer fra person til person.

De væsentligste symptomer omfatter rød tør hud, der skæller. Det kan også være kløende. Der kan være smerter i leddene og huden.

Konventionelle behandlinger
De konventionelle behandlinger, der er tilgængelige, har til formål at standse eller mindske hastigheden af cellefornyelsen. De sigter også mod at forhindre inflammation.

Topiske cremer eller salver kan anvendes til at undertrykke immunsystemet, reducere inflammation og bremse væksten af hudceller hos patienter med psoriasis.

Lysterapi fra solen eller kunstigt ultraviolette lyskilder synes også at hjælpe med at bekæmpe sygdommen.

Receptpligtig medicin er til rådighed for flere alvorlige former af sygdommen. Nogle anti-inflammatoriske lægemidler anvendes til at reducere hævelse og rødme.

Hvad er gurkemeje?
Gurkemeje er hovedsageligt kendt for at tilføje smag til indiske retter, ligesom karry. Det er et gulfarvet krydderi, der synes at have stærke anti-inflammatoriske og antioxidante egenskaber.
Gurkemeje kan anvendes i pulverform, som hel rod eller som et kosttilskud.

Forskere har undersøgt brugen af gurkemeje i forebyggelse og håndtering af en række lidelser, især dem, der involverer inflammation. Det kan hjælpe med at lindre psoriasis og andre inflammatorisk-relaterede hudsygdomme, men der er stadig behov for mere forskning.

Gurkemeje er generelt anset for sikker at bruge for de fleste mennesker, men der er nogle forholdsregler.

Mennesker med sygdom i galdeblæren bør f.eks. ikke bruge gurkemeje kosttilskud, da det kan forværre tilstanden.

Gurkemeje i høje doser over en længere periode kan forårsage kvalme, diarré og fordøjelsesbesvær.

Personer, der bruger gurkemeje mod psoriasis, bør tale med deres læge først for at sikre, at det ikke vil have en negativ indvirkning på andre medikamenter, som man eventuelt tager.

Kan gurkemeje behandle psoriasis?
En undersøgelse offentliggjort i Iranian Journal of Pharmaceutical Research undersøgte de potentielle fordele ved et topisk gurkemeje-præparat for psoriasis.

Efter 9 ugers påførelse af det topiske gurkemeje-præparat, bemærkede deltagerne en betydelig forbedring i deres symptomer og en reduktion af læsioner.

En nyere undersøgelse viser, at de anti-inflammatoriske egenskaber ved gurkemeje kan spille en rolle i behandlingen af psoriasis.

En anden undersøgelse fra Journal of American Academy of Dermatology så på effekten af oralt indtaget curcumin ift. psoriasis. Men denne undersøgelse fandt, at kosttilskuddet kun havde en lille effekt, hvis nogen.

Forskerne konkluderede, at kosttilskuddet sandsynligvis ikke var bedre end placebo ift. at kontrollere symptomerne ved psoriasis.

Andre mulige sundhedsmæssige fordele af gurkemeje
Depression er undertiden blevet forbundet med inflammation, og nogle undersøgelser har vist, at curcumin i nogle tilfælde kan lindre depression, men den nøjagtige mekanisme bag curcumin’s potentielle positive påvirkning af humøret er fortsat ukendt.

Kilde:
http://www.medicalnewstoday.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *