Kan smertestillende håndkøbsmedicin påvirke tanker og følelser?

Smertestillende håndkøbsmedicin som ipren og paracetamol (handelsnavne: Panodil, Pamol og Pinex) kan påvirke hvordan man bearbejder informationer, oplever svære følelser og reagerer på stemningsfulde billeder, viser nye undersøgelser. I en ny artikel i Policy Insights from the Behavioral and Brain Sciences, en FABBS-journal, der er blevet offentliggjort i samarbejde med SAGE Publishing undersøges disse resultater.

Artiklens forfattere har gennemgået tidligere forskning, der tyder på, at smertestillende håndkøbsmedicin kan påvirke individer:

  • Følsomhed overfor følelsesmæssigt smertefulde oplevelser: Sammenlignet med dem, der tog placebo, rapporterede kvinder, der fik en dosis ibuprofen, færre triste følelser fra følelsesmæssigt smertefulde oplevelser, som for eksempel at blive udelukket fra et spil eller skrive om en tid, hvor de blev forrådt. Mænd viste det modsatte mønster.
  • Evne til at have empati med andres smerter. Sammenlignet med dem, der tog placebo, var personer, der tog en dosis paracetamol, mindre følelsesmæssigt påvirkede, mens de læste om en person, der oplevede fysisk eller følelsesmæssig smerte og de følte mindre medlidenhed med personen.
  • Evne til at behandle information: Sammenlignet med dem, der tog placebo, lavede personer, der tog en dosis paracetamol, flere fejl i et spil, hvor de blev bedt om, på forskellige tidspunkter, enten at udføre eller ikke udføre en opgave.
  • Reaktioner på følelsesmæssige objekter: Personer, der tog en dosis paracetamol, vurderede behagelige og ubehagelige fotografier mindre ekstremt end dem, der tog placebo.

“På mange måder er de gennemgåede resultater alarmerende,” skriver forfatterne. “Forbrugerne antager, at når de tager smertestillende håndkøbsmedicin, vil de lindre deres fysiske symptomer, men de forventer ikke større psykologiske virkninger.”

Forfatterne skriver også, at mens medicinen kan have nyt potentiale til at hjælpe folk med at håndtere ubehagelige følelser, er der behov for mere forskning for at undersøge effektiviteten og afgøre, om det vil have negative virkninger for mennesker, der tager det i kombination med andre lægemidler eller som er deprimeret og har svært ved at trives.

Selvom de understreger, at yderligere undersøgelser er nødvendige, anbefaler de, at man begynder at tænke på potentielle sundhedsrisici og fordele, hvis foreløbige undersøgelser bekræftes.

Kilder:
1) https://www.sciencedaily.com

2) Ratner et al. Can Over-the-Counter Pain Medications Influence Our Thoughts and Emotions? Policy Insights from the Behavioral and Brain Sciences, 2018

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *