Kogevandet fra søde kartofler kan bidrage til vægttab

Søde kartofler er cremede og søde, men de er også overraskende sunde og nærende. Ud over dette, tyder ny forskning på, at selv kogevandet fra søde kartofler kan hjælpe med fordøjelsen og vægttab.

Søde kartofler er en usædvanlig nærende grøntsag, med et højt indhold af carotenoider, masser af A-vitamin, som er fantastisk til øjets sundhed. De har antioxidant og anti-aldrings egenskaber, og har også været forbundet med forebyggelse af kræft.

Derudover er søde kartofler rige på en lang række B-vitaminer, herunder B-1, eller thiamin, B-2 og B-3 – riboflavin og niacin, samt B-5 og B-6. Ifølge National Institutes of Health, hjælper B-vitaminer vores krop med at omdanne fødevarer til energi, samt danne røde blodlegemer.

Ny forskning – offentliggjort i tidsskriftet Heliyon – viser at det stivelsesholdige vand, der er tilovers fra kogningen af søde kartofler kan have en slankende effekt og hjælpe fordøjelsen.

Et hold af forskere – ledet af Dr. Koji Ishiguro fra National Agriculture and Food Research Organization i Japan – var på udkig efter måder at genbruge spildevandet fra søde kartofler.

Miljømæssige konsekvenser ved industrielt brug af søde kartofler
Ifølge the International Potato Center, er søde kartofler en af verdens vigtigste fødevareafgrøder, med en produktion på 105 millioner tons hvert år omkring i verden, og 95 procent af afgrøderne dyrkes i udviklingslandene.

Søde kartofler er meget velegnede til forarbejdning på grund af deres høje indhold af stivelse. Søde kartofler anvendes i øjeblikket til fremstilling af mel, nudler, brød, slik, pektin, væsker og andre stivelses- og stivelsesbaserede industriprodukter.

I Japan bliver omkring 15 procent af de søde kartofler brugt til at producere stivelse til forskellige produkter samt til forarbejdede fødevarer og brændevin.

Resultatet er en stor mængde spildevand, som indeholder organiske rester og som normalt kasseres i floder og have. Dette kan medføre alvorlige miljøproblemer.

Da spildevandet også indeholder proteiner, besluttede Dr. Ishiguro og hans team, at undersøge dets virkninger på fordøjelsen hos mus.

Proteiner fra kogevand har slankende effekt hos mus
Forskere fodrede tre grupper af mus med en kost med et højt fedtindhold. En af grupperne fik peptid-proteinet fra søde kartofler (SPP) i en høj koncentration, og en anden gruppe i en lav koncentration.

Efter 28 dage, vejede forskerne musene og tog en række målinger. De undersøgte deres lever-masse og målte deres fedtvæv, kolesteroltal, og triglyceridniveauer. Forskerne målte også niveauet af leptin og adiponectin, som regulerer kroppens stofskifte og spiller en central rolle ved fedme og metabolisk syndrom.

Mus, der blev fodret med høje niveauer af SPP havde væsentlig lavere legemsvægt og lever-masse.

Disse mus havde også lavere kolesteroltal og triglycerider samt højere niveauer af de metaboliske hormoner leptin og adiponectin.

Resultaterne tyder på, at SPP undertrykker appetitten og styrer lipid-metabolismen hos mus.

Yderligere forskning er nødvendig for at finde ud af, om de samme virkninger gælder for mennesker, men Dr. Ishiguro fortæller, at resultaterne er “meget lovende.”

Kilde:
http://www.medicalnewstoday.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *