Kronisk træthedssyndrom flare-ups skyldes belastning af muskler og nerver

En nylig undersøgelse foretaget af forskere ved University of Alabama i Birmingham og Johns Hopkins University School of Medicine offentliggjort i PLOS ONE viser, at symptomer på kronisk træthedssyndrom (ME/CFS), en kompleks og invaliderende multisystemisk lidelse, kan provokeres ved at påføre muskler og nerver en mild til moderat belastning.

80 personer, 60 med ME/CFS og 20 uden ME/CFS, indberettede deres niveauer af træthed, smerter i kroppen, svimmelhed, koncentrationsbesvær og hovedpine hvert femte minut, mens de i 15 minutter enten lå på ryggen og statisk havde benene løftet fra gulvet – lavede dynamiske benløft – eller en øvelse, der ikke forårsagede belastning.

Deltagerne blev kontaktet 24 timer senere og rapporterede igen deres symptomer. I forhold til dem med ME/CFS, der gennemgik øvelsen uden belastning, rapporterede de personer med ME/CFS, som gennemgik de øvelser, der belastede deres muskler og nerver, en signifikant øget kropslig smerte samt koncentrationsbesvær og svimmelhed. De personer med ME/CFS, der belastede deres muskler og nerver, rapporterede også flere symptomer under- og 24 timer efter belastningen i forhold til personerne uden ME/CFS.

“Disse resultater er vigtige for at forstå, hvorfor motion og daglige aktiviteter kan fremprovokere ME/CFS symptomer,” siger Kevin Fontaine, Ph.D., professor, formand for UAB School of Public Health Department of Health Behavior og en af forskerne på studiet. “Hvis en person med ME/CFS blot ved at lave benløft med mild til moderat belastning er i stand til at provokere symptomerne, kan langvarig eller overdreven muskelbelastning ud over det sædvanlige daglige aktivitetsniveau, også medføre en forværring af symptomerne.”

Som Peter Rowe, MD, ledende forsker og direktør for Johns Hopkins Børnecentret ME/CFS Clinic, bemærkede i studiet, “En længerevarende belastning af nerver og muskler i benet vil forværre symptomerne hos personer med ME/CFS i op til 24 timer, hvilket indikerer, at en forøget mekanisk følsomhed kan bidrage til opblusning af symptomer hos personer med denne lidelse.”

Rowe og Fontaine, og deres samarbejdspartner fysioterapeut Rick Violand, har til hensigt at udvide dette arbejde til yderligere at forstå hvilken virkning fysisk belastning har på muskler og nerver hos personer med ME/CFS, samt om specifikke fysiske terapi metoder kan bruges til at forbedre symptomerne.

Kilde:
https://www.sciencedaily.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *