Kur mod psoriasis kommer snart til Europa

Et nyt lægemidddel, der kan kurere hudsygdommen psoriasis som over 200 millioner lider af, kommer snart på det europæiske marked.

Psoriasis viser sig som rød og plettet hud (ofte omkring albuer og knæ) og er forårsaget af en unormal ophobning af hudceller. Sværhedsgraden varierer fra person til person, og det er en kronisk lidelse, der indtil videre ikke har været nogen kur mod. Men det er der nu, takket være et nyt lægemiddel udviklet af forskere i USA.

Efter tre langvarige kliniske forsøg, er 70-80 procent af psoriasispatienterne i forsøgene blevet helt eller næsten fuldstændig helbredt – et imponerende resultat for en så genstridig sygdom som psoriasis.

Stoffet hedder ixekizumab, og det giver et nyt håb for en psoriasis-fri fremtid for de 3 procent af verdens befolkning, der lever med sygdommen.

Det er ikke bare den hudirritation, som denne meget synlige sygdom medfører, at de ramte kæmper med – psoriasis er også knyttet til en øget risiko for depression, hjertesygdomme og diabetes.

“Disse studier viser ikke kun meget høje og ensartede niveauer for sikkerhed og effekt, men også at effekten, hos de fleste, vedvarer mindst 60 uger,” fortæller en af undersøgelsens forskere, hudlæge Kenneth Gordon, fra Northwestern University Feinberg School of Medicine.

Det der gør forskningen så lovende er antallet af personer, der var involveret i forsøgene: 3.736 voksne patienter på tværs af mere end 100 undersøgelsessteder i 21 forskellige lande. Alle de involverede havde moderat til svær psoriasis, hvilket betyder, at mere end 10 procent af deres kroppe var dækket af hudsygdommen.

Ved den 60. uge, blev sygdommen klassificeret som »væk« eller »minimal« for 76,4-81,8 procent af deltagerne, afhængig af studiegruppen. Sammenlignet var tallet 3,2 procent hos kontrolgruppen, der modtog placebo-medicin.

“For ti år siden troede vi, at en fuldstændig helbredelse af denne sygdom var umulig,” siger Gordon.

Baseret på resultaterne af undersøgelsen, fortæller Gordon, at han forventer 80 procent af patienterne vil få en “ekstremt høj effekt” af ixekizumab, mens omkring 40 procent vil blive helt helbredt.

Ixekizumab virker ved at modvirke aktiviteten af et protein i immunsystemet, der er kendt for at fremme psoriasis, og lægemidlet er nu blevet godkendt af Food and Drug Administration (FDA) i USA.

Men der er, som ved alt andet medicin, nogle bivirkninger man skal være opmærksomme på herunder lavt antal af hvide blodlegemer, svampeinfektion i maven (candida) samt inflammatorisk tarmsygdom.

I Europa er midlet snart på markedet, men den præcise dato kendes dog ikke endnu. Briterne har netop godkendt det og fik mulighed for at købe det fra den 1. juli 2016.

Resultaterne af forsøget er blevet offentliggjort i The New England Journal of Medicine.

Kilde:
http://www.sciencealert.com/

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *