Ny trend: Flere og flere bruger cannabis til smertelindring.

Ny trend: Flere og flere bruger cannabis til smertelindring.

Cannabis bruges af flere og flere til smertelindring. Der findes mange forskellige former for cannabis, og den form som mange bruger, er en variant hvor man ikke tager det for at blive ”høj” eller ”skæv”, men hvor det er lindringen af smerten, der er i fokus.

De fleste tænker på Christiania, joints og hash-kager, når de hører ordet cannabis, men cannabis kan bruges til meget mere end blot som et fest-stof.

Det er muligt at indtage den cannabis, man vil tage til smertelindring, på flere forskellige måder. De tre måder, som den typisk indtages på i forbindelse med smertelindring, er enten frossen ned i mælk som isterninger (man koger sin cannabis sammen med mælken og fryser den derefter ned i isterningeposer), som cannabisolie eller som vist på billedet i chokolade, hvor der er cannabis inde i chokoladen. Ofte skal der meget små doser til for at få en smertevirkende virkning.

Cannabis chokolade, størrelse

Cannabis chokolade er nemt at dosere

Mange er frustrerede over, at det ikke er lovligt, at man må benytte den smertelindring, som de har fundet ud af virker for dem. Dette er ikke kun et dansk problem, her er et eksempel fra England.

Hvorfor virker cannabis smertelindrende?

Cannabisplanten indeholder over 400 stoffer heraf 80 såkaldte cannabinoider (de aktive stoffer i cannabisplanten).

Det er især det aktive stof THC (tetrahydrocannabinol), der skaber denne lindring.

THC er et psykoaktivt stof, hvilket betyder, at man kan blive påvirket af det. Det er faktisk det stof i cannabisplanten, som gør at man bliver skæv, når man ryger eller indtager det.

THC påvirker den måde, hvorpå neuronerne indbyrdes kommunikerer. Dette sker ved, at THC binder sig til receptorer i hjernen.

Der findes mange receptorer i de centre af hjernen, der kontrollerer vores koncentration, bevægelse, velvære, indlæring, hukommelse, koordination, samt til dels vores følelser.

THC ligner en del af hjernens naturlige signalmolekyler, der bliver benævnt endocannabinoider. Det er disse molekyler, der afbalancerer styrkeforholdet mellem alle de nervesignaler, der farer gennem vores hjerne det meste af tiden.

Når man eksempelvis er stresset og/eller optaget af bekymringer, kan enten ens naturlige endocannabinoider eller THC i cannabis, hvis man vælger det, ændre på hjernens fokus og få den væk fra disse følelser og få rettet din fokus imod mere dagligdags ting, og dermed kan man blive mere afslappet igen.

CBD (Cannabidiol) er en af de andre populære og kendte stoffer i cannabisplanten. I modsætning til THC er CBD ikke psykoaktivt, hvilket betyder, at man ikke bliver skæv når man indtager det. Desuden er CBD lovligt i Danmark.

I lægemedicinsk øjemed har man prøvet, at isolere THC til kemisk at kunne fremstille en cannabispille til patienter med bl.a. Sklerose og smerter. Desværre var dette ikke nogen stor succes, og virkningen var meget sparsom. En del eksperter slår på, at det ikke virkede efter hensigten, fordi man kemisk isolerede et enkelt stof ud af de 400 stoffer planten indeholder. En del tyder nemlig på, at det er interaktionen imellem de 400 stoffer, som gør, at man får den rigtige medicinske virkning af cannabis.

Herunder kan man se de mest kendte stoffer i cannabisplanten, og hvilken virkning de har imod bestemte tilstande.

Hvilke stoffer der er i CBD

Hvad THC og CBD hjælper imod

Hvis det virker så godt, hvorfor er det så ikke lovligt?

Det er det store spørgsmål, og en af forklaringerne er nok, at der ikke bliver forsket ret meget i det her i Danmark. Selvom man bruger det i andre lande, og mange internationale studier viser, at det virker både imod kræftceller, smerter, spasmer og meget andet. At cannabis dræber kræftceller, er også noget den amerikanske regering bekræfter i følgende artikel fra Videnskab.dk. En anden mulig forklaring er, at medicinalindustrien ikke kan få patent på cannabisplanten, det er der ingen, der kan.

Dermed er der ikke penge i det. Man prøvede, som tidligere nævnt, at lave en kemisk fremstillet cannabispille da man på den måde så kunne få patent på den og tjene penge på alle de mennesker, som ville bruge den. Dette bliver bl.a. bakket op af dekanen Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg i følgende indslag fra tv2 Østjylland.

Så selvom cannabisplanten viser lovende resultater imod en række forskellige lidelser, og ville kunne hjælpe mange syge mennesker, må man erkende, at vi lever i en verden, hvor penge desværre ofte kommer før mennesker.

Det afholder dog ikke flere og flere danskere fra at bruge medicinsk cannabis, og på internettet vokser forespørgslen dag for dag med danskere, der ønsker at vide mere om, hvordan det virker, hvordan man får fat i det, og hvordan man kan bruge cannabis som medicin imod ens lidelse.

Hvis du vil læse et interview med en dansk sælger af medicinsk cannabis, så læs mere her.

Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på lovgivningen i forbindelse med ens forbrug af cannabis, både straffeloven og færdselsloven.

Det kan være en god ide at tale med sin læge, før man begynder at indtage cannabis.

Vi er glade for at du læste med og håber du fik meget ud af det.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her, så går du ikke glip af nyheder i bloggen.

Denne blogpost er forfattet af Jesper Holme.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

13 thoughts on “Ny trend: Flere og flere bruger cannabis til smertelindring.

  1. Pingback: 8 hurtige sundhedsspørgsmål til Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti | BetterWing blog

  2. Jeg har uhelbredelig kræft og er meget interesseret i at høre om cannabis til smertelindring, og hvordan man får fat i det.

  3. Jeg har uhelbredelig kræft og er meget interesseret i at høre om cannabis til smertelindring, og hvordan man får fat i det.

    • Hej Yvonne,
      tak for din besked. Vi ved ikke hvor meget sådan noget koster, da vi hverken fremstiller eller sælger det, vi har blot skrevet om det.

      Mvh. BetterWing

  4. Pingback: Cannabis reducerer receptpligtig medicin | BetterWing blog

  5. Pingback: Iskoldt vand kan lindre smerter | BetterWing blog

  6. Pingback: Cannabis giver mig livskvalitet | BetterWing blog

  7. Hjælp min mor lider af Trigeminusneuragi voldsomme nervesmerter. Nerven ned til kæben blottes normal er alle nerve “isoleret” med sygdommen gør at de bliver blottet og giver voldsomme smerter så min mor går rundt og skriger af smerte. Han kan ikke tale, spise og drikke for bare det at åbne munden er en kæmpe smerte. Den eneste medicin der kan hjælpe er epilepsi medicin og nu har hun snar være igennem mange og de har virkning i en periode og så virker de ikke smerte stillende mere og der skal så finde nyt – dette er pt helt håbløst pt er intet fundet og hun skriger af smerter. Samtidig giver medicinen kvalme, opkast mm.
    Det er et rent helved og kun få personer i Dk har denne sygdom – det kan oplyses at min mor bestemt ikke er pivet og har en meget høj smerte tærskel så når hun skriger af smerte så er den slem.
    Så er det jeg tænker kan Cannabis olie hjælp og hvor for ikke prøve så PLEAS hjælp mig hvor kan jeg købe det til min mor.

    • Hej Susanne,
      tak for din mail. Det gør mig ondt at høre med din mor.
      Vi kan henvise dig til læge Tina Horsted, der som en af de få i Danmark udskriver cannabis som smertestillende. Hende kan din mor få en henvisning til via sin læge. http://min-smerte.com/

      Rigtig god bedring til din mor herfra.

      Mvh Kasper Valentin
      BetterWing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *