Overvægt kan øge risikoen for 8 kræftformer

At holde en sund kropsvægt kan medvirke til at afværge endnu flere typer af kræft, end forskerne hidtil har troet. En undersøgelse, offentliggjort torsdag 25 august 2016 i The New England Journal of Medicine, fandt at overvægt var knyttet til yderligere otte typer af kræft- mave, lever, galdeblære, bugspytkirtel, æggestok, hjernesvulst, kræft i skjoldbruskkirtlen og blodkræft.

Forskning fra 2002, ledet af Dr. Graham Colditz under World Health Organization’s (WHO) Internationale agentur for kræftforskning (IARC), viste også en sammenhæng mellem overvægt og en højere risiko for tarm, spiserør, nyre, bryst og livmoder kræft.

Colditz, vicedirektør for Institut for Folkesundhed ved Washington University School of Medicine i St. Louis, siger i en pressemeddelelse. “Antallet af kræfttilfælde på grund af overvægt eller fedme er mere omfattende, end hvad der tidligere er blevet antaget.”

Mens tidligere undersøgelser har fundet, at fedme kan øge chancerne for at udvikle sundhedsproblemer som diabetes og hjertesygdomme, som også kan øge risikoen for tidlig død, bemærkede undersøgelsens forfattere at overvægt specifikt kan føre til udvikling af kræft ved at fremme inflammation. At være overvægtig fører til en overproduktion af østrogen, testosteron og insulin, hvilket yderligere kan give næring til udviklingen af kræft.

Forskerne observerede, at jo højere en persons body mass index (BMI) var, jo større var hans eller hendes risiko for kræft. Ifølge National Institutes of Health, indikerer et BMI mellem 18,5 og 24,9 for voksne mænd og kvinder, en sund vægt. Overvægt defineres som et BMI mellem 25 og 29,9, og et BMI på 30 eller højere indikerer fedme.

“Livsstilsfaktorer såsom at spise en sund kost, at opretholde en sund vægt og træning, foruden ikke at ryge, kan have en betydelig indvirkning på at reducere ens kræftrisiko,” siger Colditz og fortsætter “Indsatsen mod kræft bør fokusere på disse ting, som folk har en vis kontrol over.”

“Et væsentligt antal af verdens befolkning er overvægtige, og dette er endnu et wake-up call. Det er tid til at tage vores sundhed og vores kost alvorligt,” afslutter Colditz.

Kilde:
http://www.foxnews.com

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *