Sådan kan du hjælpe dit barn med kolik

Som ny forælder ved du, at en grædende baby er en del af dit nye liv. Og selvom lejlighedsvis gråd er én ting, er kolik en helt anden historie. Timers jamrende, dag efter dag, kan forstyrre hele huset. Og det er endnu værre, når du ikke ved, hvorfor din baby græder så meget, og alt du gør synes ikke at hjælpe. Det anslås, at 10% -26% af sunde nyfødte vil opleve symptomer på kolik. Definitionen af ​​kolik er, at en ellers sund baby vil græde i mere end tre timer om dagen, mindst tre dage om ugen, i mindst tre på hinanden følgende uger. Koliksymptomer starter generelt når en baby er omkring 2 uger gammel, de topper når baby er 6 uger, og bliver mindre mellem 12-16 ugers alderen.

Før du selv prøver at afhjælpe dit barns kolik, er det vigtigt at fortælle din læge om dit barns utrøstelig gråd og at udelukke et medicinsk problem. De fleste babyer med kolik er helt raske, der spiser og udvikler sig godt.

Men hvis nonstop gråd er ved at tage modet fra dig, så tag en dyb indånding og prøv disse måder at berolige din baby – og dine nerver.

Tips til fodring

“Prøv først det indlysende, at give din baby mad” rådgiver Stanley Spinner, MD, chief medical officer of Texas Children’s Pediatrics i Houston. “Typisk græder babyer med kolik meget imellem fodringer. Når du tager dem op og ammer dem eller tilbyder dem en flaske, vil de som regel blive rolige” siger Dr. Spinner.

Selvfølgelig kan du ikke fodre din baby hele tiden, og det bør du heller ikke. Pas på ikke at overfodre, da dette kan forårsage luft i maven og endnu mere gråd. Dette er mest et problem, hvis dit barn får maden via flaske, siger Spinner. Når den nyfødtes første måned af livet er overstået, anbefales det at vente mindst tre til fire timer fra starten af en fodring til starten af den næste.

Her er nogle andre kostændringer, der kan hjælpe et barn med kolik:

Justér din kost. Hvis du ammer, er det en god idé at begrænse indtaget af krydret mad og koffein. Kaffe og nogle former for sodavand indeholder koffein, som kan stimulere dit barns nervesystem og udløse gråd, forklarer Spinner. Nogle krydrede fødevarer kan også være irriterende for dit babys sarte fordøjelsessystem.

Skift mærke? Forældre (og endda læger) af flaskebørn med kolik skifter ofte mælkeerstatnings mærker for at se om det hjælper. Når forældrene kommer til det sidste (og oftest dyreste) mærke, vil de ofte sige, at barnets kolik er forbedret, fortæller Spinner. Men som regel har det kun lidt at gøre med mærket, tilføjer han. På dette tidspunkt er barnet blot begyndt at vokse sig fra kolik.

Spring riskorn over. Nogle kan anbefale dig at blande lidt riskorn i dit barns flaske. Men Spinner anbefaler ikke dette fordi “for meget korn kan få barnet til at føle sig kunstigt mæt, og derfor nedsætte indtaget af mad. Sunde babyer, især dem der er mindre end 4 måneder, skal have alle deres kalorier enten via mælkeerstatning eller modermælk.” Før barnet er 4 måneder gammelt, er evnen til effektivt at fordøje de kulhydrater der findes i korn begrænset, og kan fremme symptomer på kolik. Spinner tilføjer, at ris er en stivelse og kan forstoppe barnet, og være medvirkende til at forårsage mere kræsenhed.

Prøv probiotika. Probiotika, eller “gode” bakterier, kan hjælpe med at afbalancere de “dårlige” bakterier i dit barns tarme. “Vi ser nogle undersøgelser vise, at når man giver nyfødte probiotika, kan det reducere forekomsten af ​​kolik,” siger Spinner. En hollandsk undersøgelse, offentliggjort i februar 2013 i et nummer af tidsskriftet Pediatrics, viste at babyer med kolik havde lavere niveauer af gavnlige bakterier og højere niveauer af skadelige bakterier i deres afføring end børn, der ikke var plaget af kolik, hvilket tyder på, at en forøgelse af sunde bakterier kan være til gavn for babyer med kolik. Spinner siger, at han ofte anbefaler at tilføje probiotika til en modermælkserstatning eller modermælk.

Tæt og personlig kontakt

Hold din baby tæt: Hud-mod-hud kontakt kan hjælpe med at berolige en grædende baby, siger Spinner. Overvej at bruge en babyslynge eller bæresele, så du kan bære barnet, men har hænderne fri.

Du må ikke bekymre dig om, at tage din baby op hver gang han/hun græder. Ifølge Spinner, “udvikler babyer under 6 måneder ikke adfærdsmønstre, når det kommer til sådan noget.”

Prøv lyd og bevægelse

Bevægelse og visse lyde kan hjælpe. Giv disse muligheder en chance:

Brug hvid støj. start en vakuum eller en føntørrer. Den slags hvid støj lindrer mange babyer, siger Spinner. Eller invester i en hvid støj maskine til at sætte i dit barns værelse. Lyden af ​​en rislende bæk eller nedbør kan hjælpe med at sende barnet afsted til drømmeland.

Flyt rundt med baby. Tag din baby op og gå rundt i huset, hvilket beroliger mange små børn.

Kør en tur. Spænd baby fast i bilsædet og kør en tur rundt i nabolaget. Vibrationer og bevægelse kan berolige gråd og endda gøre baby døsig.

Snyd barnet til at falde i søvn. Spinner siger, at når forældre er ved at opgive, anbefaler han dem ofte at investere i en maskine, der kan hænges på krybben og efterligner de lyde og vibrationer fra en køretur. “Ofte fortæller forældrene, at det kan gøre en forskel for barnet.”

Tag en pause.
At have et barn med kolik er nervepirrende, så nu er det ikke tid til at være “supermor” eller “superfar.” Spørg familie eller en betroet ven om at hjælpe med barnet, så du kan få en pause og samle ny energi.

Hvis du bliver for overvældet, når du er alene med barnet, kan du ligge barnet sikkert i sin krybbe og gå væk. “Gråden kommer ikke til at skade barnet … du kan ligge barnet fra dig, hvis du har brug for det,” siger Spinner.

Uanset hvor frustreret du er, må du aldrig ryste baby. Dette kan forårsage alvorlig hjerneskade eller i værste fald død.

Og hvis alt andet fejler, skal du huske på, at det nok skal blive bedre. Kolik går normalt væk med tiden, når baby er 3 eller 4 måneder gammel.

Kilde:
http://www.medicinenet.com/

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

En tanke om "Sådan kan du hjælpe dit barn med kolik"

  1. Hej. Som praktiserende zoneterapeut i 32 år har jeg haft mange spædbørn i behandling. De fleste har det rigtig godt efter 3-4 behandlinger. Flere oplever at barnet generelt bliver mere rolig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *