Skiftearbejde øger risiko for diabetes og hjertesygdom

Med over 20% af befolkningen i industrilande, der arbejder på skiftehold – inden for sektorer som sundhedspleje og transport – er vi nødt til at forstå, hvilke konsekvenser det kan have for sundheden.

Mange undersøgelser har vist, at skiftearbejde er forbundet med hjerte- og stofskiftesygdomme, men ny forskning udgivet i Experimental Physiology har præciseret, hvordan skiftearbejde kan have en langsigtet effekt på risikoen for hjertesygdomme og diabetes.

Undersøgelsen foreslog specifikt, at skiftearbejde har en negativ indvirkning på den måde, en type fedt (kaldet triglycerider) nedbrydes, samt på den måde sukker anvendes i vores kroppe. Begge disse øger risikoen for hjertesygdomme og diabetes, fordi de påvirker, hvordan vores krop behandler sukker og fedt.

Forskere ved University College of Medical Sciences, University of Delhi gennemførte forskningen på to grupper af sundhedsarbejdere. Den første gruppe omfattede sygeplejersker, læger og andre sundhedsarbejdere i alderen 20 til 40 af begge køn, der ikke havde haft natskift i det sidste år eller nogensinde og havde normale blodsukkerniveauer. Den anden gruppe var af samme faglige baggrund og alder, men havde haft roterende natskifteopgaver (mere end 4 nattevagter pr. måned det sidste år) og havde normale blodsukkerniveauer.

Blodsukkerniveauet blev målt ved anvendelse af en Oral Glukose Tolerance Test (OGTT). Derefter fik deltagerne efter 12 timers fasten et måltid med et højt fedtindhold. Insulinniveauer og triglyceridniveauer, blev målt hos alle undersøgelsens deltagerne efter fasten og efter måltidet . Disse blev sammenlignet mellem sundhedspersonale med og uden natskifteopgaver.

“Denne undersøgelse giver os en bedre forståelse for, hvorfor skiftearbejde på lang sigt er forbundet med hjerte og stofskiftesygdomme, der hjælper os i arbejdet med at reducere forekomsten af ​​hjertesygdomme, diabetes og fedme i fremtiden,” siger undersøgelsens ledende forfatter, SV Madhu.

Kilder:
https://www.sciencedaily.com

Keithellakpam Kiranmala, Mohammad Aslam, Brijesh Kumar Mishra, Rajat Jhamb, Sri Venkata Madhu. Association of postprandial triglyceride responses with insulin resistance among rotational night shift healthcare workersExperimental Physiology, 2019; DOI: 10.1113/EP087514

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *