Snyd eller borrelia – møder kritik fra medvirkende

Torsdag d. 29. september 2016 blev programmet Snyd eller borrelia vist På TV 2, men programmet møder kritik fra en af de medvirkende, der føler at TV 2 har fordrejet hendes historie.

Karina Lykke sammen med sin datter Elvira

Karina Lykke sammen med sin datter Elvira

Karina Lykke er mor til treårige Elvira, der har været i behandling på tyske privatklinikker for en borrelia-infektion. Hun sagde ja til at medvirke i programmet Snyd eller borrelia, der blev sendt 29/09 2016 kl. 20.00 på TV 2, men er dog ikke tilfreds med den måde TV 2 har valgt at fremstille hende på, og føler at TV 2 ikke fortæller hele sandheden.

Karina Lykke skriver følgende på sin facebook profil:

Onsdag d. 28/09 2016

’I morgen aften viser TV2 en dokumentar, der hedder “snyd eller borrelia” Elvira og jeg deltager i programmet, som tager en anden drejning, end vi først havde håbet. Jeg er i forbindelse med programmet, blevet inviteret til at deltage i Go morgen Danmark. Dette er så efter at have snakket med en journalist derfra blevet aflyst. Elviras historie og mine holdninger harmonerer åbenbart dårligt med programmet “snyd eller borrelia”. Det virker til, at det er blevet lukket ned, af nogle længere oppe i systemet. Til trods for at jeg siger det samme i selve programmet, må det åbenbart ikke få for meget taletid, at vi er meget utilfredse med det danske sundhedsvæsen, og at vi føler, det er dem, der har tvunget os til at finde en anden løsning for at få Elvira rask. Samt at behandlingen rent faktisk har virket, og at Elvira i dag har det markant bedre end før behandlingen.

Selvom det viser sig, at de tyske prøver er lige så usikre som de danske, må man ikke glemme at borrelia jo stadig findes, og at Elvira jo rent faktisk fik det diagnosticeret i Danmark. Dog uden mulighed for at få den behandling hun havde brug for, fordi lægerne ikke lyttede til os som forældre.

Husk i morgen, når i ser programmet at tage de kritiske briller på. Ikke kun for hvad der sker i Tyskland, med også for hvad der sker i Danmark.

Opdatering: Jeg skulle have været i nyhederne på TV2 news i morgen tidlig, dette er for 10 min siden (21:50) også blevet aflyst. De vil kun snakke om de tyske prøver, og det vil derfor ikke blive et interview, jeg vil kunne stå inde for.’

Torsdag d. 28/09 2016

’Tv2 fortæller kun den halve sandhed og ligger låg på resten af historien.

Jeg er ufattelig ked af klippet, som TV2 har delt af en grædende og tvivlende mig, da det ikke er et udtryk for mine holdninger, og ikke viser andet end hvad der sker, når man får overbragt en afsløring for rullende kamera. Uden mulighed for at samle sig, og lige tænke tingene igennem.

Det var meningen, at jeg både skulle have været i Go morgen Danmark og TV2 news. Men da jeg ikke vil rette ind, og kun snakke om hvor dårligt vi angiveligt føler os behandlet i Tyskland, er dette blevet aflyst. Vi kunne ikke få tilstrækkelig hjælp i Danmark, på trods af både positiv blodprøve og klinisk diagnose i Danmark, og derfor betalte vi selv, for at vores datter kunne blive rask. Denne historie er hverken Go morgen Danmark eller TV2 nyhederne interesseret i at fortælle.’

Efter Karina Lykkes opdateringer på facebook blev hun dog interviewet på TV2 News.

Elvira er i klar bedring efter behandling i Tyskland

Til BetterWing skriver Karina Lykke:

Elvira har nogle meget svingende perioder, og det er tydeligt at se, at da hun får den ekstra omgang antibiotika, at hun igen får det bedre.

Da hun sidst i februar er færdig med kuren, bliver hun igen dårligere, og vi kontakter igen Elviras tyske læge, som vi tager ned til i marts. Han lytter endnu engang til mine observationer af Elvira og tjekker hendes blod. Vi får at vide, at hun stadig er syg, men at hun helt klar er i bedring. Hvilket jo også er det samme, vi kan konstatere derhjemme. Hun kommer på en sidste 3 ugers antibiotika kur, samt noget der skal udrense hendes lever. Hun får under opholdet igen ozon terapi alle dage og får det hurtigt bedre igen.

I maj måned begynder hun på en ugentlig behandling med ozon terapi, og efter nogle få behandlinger bliver vi hurtigt overbeviste om, at dette er vejen frem for at få Elvira rask. I løbet af sommerferien har vi lidt tilbagegang, men efter ferien og behandlingerne igen går i gang, får hun det hurtigt meget bedre, og i slutningen af august begynder hun at kunne have hele dage, 5 dage i træk i børnehaven.

Vi skulle have været i Tyskland i september igen, men vælger ikke at tage afsted, da Elvira har det så godt og hvis mørkefeltsmikroskopi er så tvivlsom, mener vi ikke, at det kan betale sig at bruge penge på det. Vi har intet negativ at sige om selve behandlingen, og vi turde ikke tænke på hvordan Elvira havde haft det i dag uden behandlingen fra Tyskland. Fordi en test er usikker, betyder det jo ikke, at borrelia slet ikke findes.

TV 2 undlod også at fortælle om en række vigtige informationer:

Private økonomiske interesser bag dansk borrelia-diagnostik

Usikkerhed om danske borrelia-diagnoser

Borrelia-retningslinjer kan være mangelfulde

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *