Fibromyalgi: Tilpassede modstandsøvelser er en faktor for succes

Fibromyalgi og modstandsøvelser er ofte blevet betragtet som en umulig kombination. Men med den rigtige støtte og individuelt justerede øvelser har kvindelige fibromyalgi patienter opnået betydelige forbedringer, ifølge forskning udført på Sahlgrenska Akademiet i Sverige.

“Hvis målet for disse kvinder er at forbedre deres styrke, bør de ikke være bange for at træne, men de skal træne på den rigtige måde. Det er længe blevet sagt, at de kun vil opleve mere smerte som følge af træning med modstandsøvelser, og at det ikke virker. Men faktisk gør det, “siger Anette Larsson, som er fysioterapeut og hvis afhandling var i fysioterapi.

Som led i sin afhandling studerede hun 130 kvinder i alderen 20-65 år med fibromyalgi, en sygdom, hvor ni ud af ti tilfælde er kvinder. Det er karakteriseret ved udbredt muskelsmerte og øget smertefølsomhed, ofte kombineret med træthed, nedsat fysisk kapacitet og begrænsning af aktiviteter i dagligdagen.

Omkring halvdelen af ​​kvinderne i undersøgelsen (67) blev tilfældigt udvalgt til at gennemgå et program med individuelle, progressive modstandsøvelser ledet af en fysioterapeut. De øvrige 63 kvinder omfattede kontrolgruppen og gennemgik et mere traditionelt behandlingsprogram med afspændingsøvelser. Træningen og øvelserne varede i femten uger og blev udført to gange om ugen. Læs resten

Cannabis giver mig livskvalitet

Charlotte er en af de mange danskere, som bruger cannabis til sin sygdom. Hun har pga. helbredsproblemer måttet opgive sit arbejde som pædagog og familiecoach. Hendes hverdag er præget af mange smerter, men alligevel kæmper Charlotte en kamp for at forbedre sin livskvalitet, så hun kan være den mor, hustru og det menneske som hun ønsker at være.

Her er Charlottes historie, om hvordan cannabis har hjulpet hende med at få noget af livskvaliteten tilbage.

Cannabisplanten

Cannabisplanten som hjælper mange syge danskere med et bedre liv.

Jeg havde allerede problemer i de unge år med smerter, men man fandt aldrig ud af, hvad det var. Lægerne mente, at det kunne være fordi, jeg havde haft en voldsom madforgiftning. Det blev dog bedre med tiden, og jeg havde en del år, hvor jeg ikke havde ondt, men efter jeg fik mit første barn, fik jeg mange rygproblemer og problemer med mit stofskifte.

I 2005 var jeg så uheldig, at jeg fik en diskusprolaps, og i 2007 fik jeg en protese sat ind i ryggen pga. af manglende diskusskive. Derefter tog mine smerter for alvor til, og jeg fik tilkendt flexjob, da jeg ikke kunne passe et normalt arbejde.

En ulykke kommer sjældent alene, og jeg fik derudover også urinsyregigt og slidgigt i flere led. På dette tidspunkt fik jeg rigtig meget forskellig medicin, og kom også på smerteklinik, men de kunne desværre ikke smertedække mig. De mente også, at der ville komme mange flere sygdomme til, fordi mit nervesystem var så ødelagt, at mine egne celler var med til lave koks i det hele og sende forkerte signaler ud i kroppen, og det må man sige, der gjorde. Læs resten

Funktionelle lidelser – en farlig modediagnose?

Funktionelle lidelser er en psykiatrisk forskningsdiagnose, der ikke er godkendt af WHO, som vi ellers har brugt som diagnosesystem siden 1994 (ICD-10). Ifølge flere fagkyndige er evidensen for funktionelle lidelser begrænset.
Alligevel bliver funktionelle lidelser brugt som en gyldig diagnose i vores sundhedssystem. Mange patienter ønsker ikke at få diagnosen, da det medfører, at de får deres anerkendte fysiske WHO diagnose konverteret til en psykisk lidelse. Det kunne f.eks. være fibromyalgi, irritabel tyktarm, ME/CFS, kroniske smerter, piskesmæld mfl., som patienterne får konverteret til en funktionel lidelse. Men hvad er problemerne med funktionelle lidelser, hvorfor bruger man en diagnose, der ikke er godkendt og hvorfor tillader politikere og læger det?

Vi har interviewet praktiserende læge Stig Gerdes for at blive klogere på problematikkerne omkring funktionelle lidelser.

Læge Stig Gerdes

Praktiserende læge Stig Gerdes er en af de få læger, der tør stille sig frem og tage kampen op mod funktionelle lidelser.

Hvordan behandles funktionelle lidelser?
Funktionelle lidelser behandles i psykiatrisk regi med mindfulness, kognitiv terapi, gradueret træning og evt. psykofarmaka.

Hvem er det typisk, der vil få en funktionel lidelse diagnose?
De patienter, som typisk får en ’funktionel’ diagnose, er patienter, som er svære for lægen at udrede. Det er ofte patienter, som har smerter, som lægen ikke kan diagnosticere, men det kan også være patienter med stofskiftesygdomme, mangelsygdomme, borreliose-infektioner, overfølsomhedssygdomme og udmattelses-sygdomme, som lægen ikke undersøger for og derfor ikke finder, eller som lægen vil spare sundhedssystemet for at udrede ved hjælp af undersøgelser på sygehusene.

Hvorfor mener du, at funktionelle lidelser er et problem?
Funktionelle lidelser er et problem, fordi mange patienter ikke bliver udredt rigtigt, så deres fysiske sygdomme ikke findes og derfor ikke behandles. Mange af de fysiske sygdomme, som fejlagtigt diagnosticeres som funktionelle lidelser, kan behandles med den rette behandling. En borger kan risikere at blive uarbejdsdygtig f.eks. på grund af en mangelsygdom, men får borgeren tilført det manglende stof, så kan borgeren igen få et normalt liv med arbejde og skattebetaling, og det siger jo sig selv, at det er det bedste for alle parter, for borgeren og samfundet. I meget ulykkelige tilfælde kan en begyndende kræftsyg borger risikere at få en fejlagtig funktionel diagnose, som hvis den ikke korrigeres i tide, kan medføre borgerens alt for tidlige død. Læs resten

En sur allieret i kampen mod Fibromyalgi

Æblesyre/malinsyre blev først opdaget i æblesaft af en svensk kemiker i 1785. Dens navn stammer fra malum, det latinske ord for æble.

På trods af sit uhyggelige-klingende navn, er æblesyre langt fra ondsindet. Faktisk ville bevægelse være meget vanskeligt uden. Din krop producerer malinsyre naturligt ved at konvertere kulhydrater til energi.
Det er også det, der giver ting som marmelade, slik, sorbet, vin og andre frugter og grøntsager en sur smag.

Fibromyalgi er en tilstand, der forårsager smerte og træthed i musklerne. Nogle undersøgelser viser, at mennesker der lider af det også har svært ved at producere malinsyre. Der er kun begrænset dokumentation, men en undersøgelse viste, at en kombination af høje doser af malinsyre og magnesium hjalp mennesker med fibromyalgi med at mindske smerter og ømhed i musklerne. Læs resten

Mindsk smerten: 6 behandlinger, der kan lindre fibromyalgi

Tender points fibromyalgi

Tenderpoints ved fibromyalgi

Fibromyalgi er en tilstand karakteriseret ved smerter i bevægeapparatet.
En læge kan fastslå diagnosen, hvis du har haft udbredte smerter i mindst tre måneder, hvilket betyder smerter i begge sider af kroppen samt smerter både under og over livet/taljen.
Ved 11 eller flere ud af 18 punkter (tenderpoints) skal du ved fingertryk føle ømhed og smerte.
Smertelindring er nøglen til dem, der lider af det. Patienterne bliver ofte frustredrede, når en bestemt behandling ikke hjælper. Heldigvis er der mange muligheder for at lindre smerterne, og hjælpe folk med fibromyalgi til at få en bedre livskvalitet.
Læs resten