Antioxidant reducerer risikoen for nyt hjerteanfald og slagtilfælde

Læger har længe vidst, at patienter i flere måneder efter et hjerteanfald eller slagtilfælde er mere tilbøjelige til at have et nyt anfald eller slagtilfælde. Nu forklarer en undersøgelse udgivet i Journal of the American College of Cardiology, hvad der sker i blodkarrene, der medfører en øget risiko – og foreslår en ny måde at behandle det på.

Hjerteanfald hos mus forårsagede, at inflammatoriske celler og blodplader lettere klæber til den indre foring af arterier (blodårer der fører blodet fra hjertet) i hele kroppen – og især hvor der allerede var plaque, ifølge undersøgelsen. Som følge heraf forårsagede disse klæbrige celler og blodplader at plaque blev ustabilt og bidrog til blodpropper, der førte til et andet hjerteanfald eller slagtilfælde.

Men undersøgelsen fandt at ved at behandle mus, der havde haft et hjerteanfald eller slagtilfælde, med den kraftige antioxidant apocynin fjernede man halvdelen af opbygningen af plaque og sænkede inflammationen til niveauer fra før anfaldet. Læs resten

Fastekure reducerer vigtig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme

Intermitterende faste – kalorierestriktion, såsom 5:2 kuren, fjerner hurtigere fedt fra blodet end kure med et dagligt kalorieunderskud – hvilket reducerer en vigtig risikofaktor for kardiovaskulær sygdom (hjerte-kar-sygdomme), viser en ny undersøgelse udgivet i Journal of Nutrition.

I den første undersøgelse af sin art undersøgte forskere fra University of Surrey virkningen af ​​5:2 kuren på kroppens evne til at forbrænde fedt og glukose efter et måltid, og de sammenlignede det med virkningerne af vægttab opnået ved en mere konventionel diæt med et dagligt kalorieunderskud. Tidligere undersøgelser på dette område har overvejende fokuseret på blodmarkører taget i fastende tilstand, hvilket har tendens til kun at vise et kortsigtet billede.

Under undersøgelsen blev overvægtige deltagere tildelt enten 5:2 kuren eller en kost med et dagligt kalorieunderskud og de skulle tabe fem procent af deres vægt. Dem på 5:2 kuren spiste normalt i fem dage og for deres to faste dage indtog de 600 kalorier, mens dem på den daglige kost blev anbefalet at spise 600 kalorier mindre om dagen end deres forventede krav til vægtvedligeholdelse (i undersøgelsen spiste kvinder ca. 1400 kalorier, mænd spiste ca. 1900 kalorier / dag). Læs resten

Sukkerindustrien begravede disse studier for 50 år siden

Nye beviser afslører, at sukkerindustrien har skjult videnskabelig forskning, der forbinder sukker til hjertesygdomme og blærekræft hos rotter.

The Sugar Research Foundation, gruppen der finansierer undersøgelserne, begravede projektet og offentliggjorde ikke resultaterne. Ernæringseksperter er opmærksomme på, at sukker, ikke fedt, i høj grad er skyld i mange af problemerne i vores moderne kostvaner.

Da en undersøgelse sidste år viste, at mus på en sukkerholdig kost var mere tilbøjelige til at udvikle brystkræft, kaldte the Sugar Association – en af ​​de største sukkerorganisationer i USA – det “sensationelt”. Gruppen insisterer på, at “der ikke er etableret nogen troværdig forbindelse mellem indtaget sukker og kræft.”

Men læger og forskere hævder, at sukkerindustrien bevidst har holdt forskning om sammenhængen skjult for offentligheden.

En ny undersøgelse i tidsskriftet PLOS Biology afslører, hvordan the Sugar Association arbejdede for at undertrykke videnskabelige resultater om de skadelige virkninger af bordsukker for næsten 50 år siden.

Rapporten beskriver resultaterne af to ikke-publiserede undersøgelser, kendt som Project 259, som blev finansieret af sukkerindustrien i slutningen af ​​1960’erne. Begge involverede forskning på virkningerne af fodring af sukker til rotter. Læs resten

Antidepressiva kan øge dødsrisikoen med en tredjedel

En ny undersøgelse tyder på, at almindelige antidepressiva kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko; de øger risikoen for dødelighed drastisk.

Brug af antidepressiva er steget i de seneste år. Det er i øjeblikket vurderet, at 1 ud af 10 personer i USA er afhængige af antidepressiva. Derudover rapporteres det, at 1 ud af 4 kvinder i 40’erne og 50’erne tager medicinen.

Den mest almindelige klasse af antidepressiva er serotonin reuptake inhibitorer (SSRI’er). Disse stoffer virker ved at blokere reabsorptionen af ​​”lykke” neurotransmitteren serotonin.

Personer med depression har reduceret serotonin-niveau, så ved at blokere denne reabsorption giver stofferne patienterne mulighed for at få det bedste ud af det, de har. Men de langsigtede virkninger af disse lægemidler er genstand for kontroverser.

Dette førte til at et team af forskere – ledet af forskere fra McMaster University i Ontario, Canada – besluttede sig for at undersøge sammenhængen mellem brug af antidepressiv medicin og dødelighedsrisiko. Læs resten

Fiskeolie hjælper med at hele hjertet efter hjerteanfald

At give patienter, der har haft et hjerteanfald, en høj dosis af omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie dagligt i seks måneder, efter hjerteanfaldet, forbedrer hjertets funktion og reducerer ardannelse i musklen, viser ny forskning fra American Heart Association’s journal Circulation.

Hjertets form og funktion kan ændres efter et hjerteanfald, en tilstand kendt som remodellering, der er forbundet med dårlig prognose og kan føre til hjertesvigt. Behandlinger, der kan forbedre heling af hjertet eller undgå skadelig remodellering, er desværre meget få.

En tidligere undersøgelse viste, at omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie var forbundet med forbedret overlevelse hos personer, der fik et hjerteanfald, men omega-3 fedtsyrerens rolle ift. at forbedre struktur og væv af hjertet hos patienter efter et hjertetilfælde var ukendt.

I det nye OMEGA-REMODEL forsøg fandt forskerne, at ift. til dem der fik placebo oplevede patienter, der tog en dosis på 4 gram omega-3 fedtsyrer dagligt i seks måneder, en reduktion på 5,8 procent i venstre ventrikels slutsystoliske volumen: en klinisk markør, der kan forudsige patientens resultat efter et hjerteanfald; og havde en reduktion i en måling af arrets bindevæv (fibrose) dannelse i den ikke-beskadigede hjertemuskel på 5.6 procent. Læs resten

Søvnmangel kan sænke det “gode” kolesterol

Tidligere undersøgelser har antydet, at mangel på søvn kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og en ny undersøgelse kan hjælpe med at forklare hvorfor. Forskerne fandt nemlig ud af, at søvnmangel kan have en negativ indvirkning på kolesteroltallet.

Undersøgelsen der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports viste, at søvnmangel fører til ændringer i de gener, der er ansvarlige for at regulere kolesteroltallet.

Desuden afslører en række statistikker, at mennesker der oplever søvnmangel kan have færre høj-densitet lipoproteiner (HDL) – kendt som det “gode” kolesterol – end dem, der får tilstrækkeligt med søvn.

HDL-kolesterol er ansvarlig for at fjerne lav-densitet lipoproteiner (LDL) – det “dårlige” kolesterol – fra blodårene.

LDL-kolesterol bidrager til åreforkalkning, en ophobning af plak i blodårene, der kan øge risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde, så et tilstrækkeligt HDL-kolesterol-niveau er vigtigt for at beskytte hjertets sundhed. Læs resten

Salt kan føre til fedme

Det er ingen hemmelighed, at for meget salt er skidt for os. Det kan øge blodtrykket, øge risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde, hjertesygdom og mere. Men to nye undersøgelser har identificeret en anden fare ved et højt indtag af salt – det kan føre til overforbrug af fed mad, hvilket øger risikoen for fedme.

Forskere siger at undersøgelserne – offentliggjort i Journal of Nutrition and Chemical Senses – bør få fødevareindustrien til at sænke saltindholdet i fødevarer.

Begge undersøgelser blev udført af professor Russell Keast og kolleger fra Deakin University i Australien.

De danske officielle anbefalinger fra fødevarestyrelsen er 5-6 gram salt pr. dag. Saltindtagelsen i Danmark er 9-11 gram for mænd og 7-8 gram for kvinder pr dag. 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet.

Selvom du ikke propper din mad med salt, får du meget fra de forarbejdede fødevarer og restaurantmåltider, der er den primære synder, og som tegner sig for mere end 75% af vores saltindtag.

Tidligere forskning fra professor Keast og hans kolleger, herunder en undersøgelse udgivet af Medical News Today tidligere i år, viste at personer der er mere følsomme over for smagen af ​​fedt er mere tilbøjelige til at spise fed mad, hvilket sætter dem i større risiko for fedme.

Deres seneste undersøgelser bygger på forskning, der tyder på, at mængden af ​​salt i en bestemt fødevare kan påvirke, hvor meget vi spiser. Læs resten

Bliv klogere på hjertesygdomme og red livet

Nævn hjertesygdomme og de fleste mennesker forestiller sig et hjerteanfald. Men udtrykket dækker over flere forhold, der kan skade dit hjerte og holde det fra at gøre sit arbejde. Disse omfatter koronararteriesygdom (forsnævring af arterierne), arytmi (uregelmæssig hjerterytme), kardiomyopati (sygdom i hjertemusklen) og hjerteinsufficiens (hjertesvigt). Lær advarselstegnene og hvordan du skal reagere.

Tilstoppede arterier
En opbygning af klæbrig plak (fedt og kolesterol) kan indsnævre hjertearterierne, hvilket gør det sværere for blodet at passere igennem. Mange mennesker ved ikke engang, at der er et problem, indtil en arterie er tilstoppet, og de har et hjerteanfald. Men der vil ofte være tegn på koronararteriesygdom, ligesom man vil opleve hyppige brystsmerter, kaldet angina.
Plak er hårdt på ydersiden og grødet på indersiden. Nogle gange sker det, at den hårde ydre skal revner. Når dette sker, er en blodprop formet. Hvis den blokerer din arterie helt, afskærer den blodforsyningen til en del af dit hjerte. Blod transporterer ilt, og mangel på ilt, kan hurtigt ødelægge organet og muligvis dræbe dig. Angrebet er pludselig, og det er vigtigt at få lægehjælp med det samme.

Hvordan føles et hjerteanfald?
Ved et hjerteanfald kan du føle:

  • Smerter eller tryk i brystet
  • Ubehag, der breder sig til ryggen, kæbe, hals eller arm
  • Kvalme, fordøjelsesbesvær eller halsbrand
  • Svaghed, angst, eller åndenød
  • Hurtig eller uregelmæssige hjerteslag

Det er en nødsituation, selv når dine symptomer er milde.
Kvinder føler ikke altid smerter i brystet. Sammenlignet med mænd, er de mere tilbøjelige til at have halsbrand eller hjerteflimmer, miste deres appetit, hoste, eller føle sig trætte eller svage. Man må ikke ignorere disse symptomer. Jo længere du venter med at få behandling, jo mere skade kan der ske.
Hvis du mistænker, at du har et hjerteanfald, skal du ringe 112 med det samme, også selvom du ikke er sikker. Du må ikke vente med at se, om du føler dig bedre, og du må ikke selv køre til hospitalet. En hurtig reaktion kan redde dit liv. Læs resten