Livet er ikke altid hvordan man har det, men mere hvordan man tar’ det.

Livet kan hurtigt ændre sig. Det oplevede Inge Vibeke Eskholm på egen krop, da hun pludselig blev ramt af sygdom. Med et positivt sind og viljen til ikke at give op fik hun kæmpet sig tilbage til livet.
Her er Inges historie.

Mit liv startede lidt brat. Jeg blev født for 58 år siden og anbragt på et spædbørnshjem. Her boede jeg i 3 år. Kosten var ikke sådan noget, man dengang gik så meget op i, så jeg småskrantede en del. Jeg var herefter så heldig, at jeg blev valgt af 2 kærlige mennesker midt i fyrrene, der ikke selv kunne få børn. Jeg havde fået et hjem. Desværre døde min adoptivmor, da jeg var 17 år, men min adoptivfar levede, til jeg var 38 år.

Her lærte jeg, at hvis man bare opfører sig rigtig godt og altid yder sit bedste, skal det hele nok gå. Så det øvede jeg mig rigtig meget i. Jeg har siden barnsben ofte haft ondt i maven, og har haft utallige mellemørebetændelser.

Jeg mødte ”manden i mit liv” og hans dejlige familie som 14 årig, og er i dag gift med ham. Sammen har vi 2 skønne børn, en søn og en datter.

Året 2008

Året 2008 i september var det år, jeg gik i gang med uddannelsen til akupunktør hos Anne Marie Vester, der er indehaver af Nordisk Institut for klassisk akupunktur.

Året 2008 blev desværre også det år, jeg kom til at betale lidt af prisen for min levevis.

Jeg var på mit job som udekørende socialpædagog, og syntes pludselig jeg fik det lidt mærkeligt. Jeg sad i min bil, og følte, jeg var ved at gå væk. Men vågnede op, og fik tilkaldt hjælp. Herefter kom lægeambulancen, der fik mig indlagt til observation for en blodprop i hjernen.

Desværre havde lægen ret. Jeg var ramt på min tale, og min venstre side ville slet ikke, som jeg ville. Når jeg skulle prøve at gå, rystede hele kroppen, og de fortalte mig, jeg i tilgift var ramt af ataksi. Læs resten