Hvad Blå Blok mener vedr. sundhedspolitik, hvad skal opprioriteres og nedprioriteres

BetterWing har, for at sætte fokus på sundhedspolitikken i forbindelse med folketingsvalget i 2015, spurgt alle de opstillede partier hvad de mener om forskellige sundhedspolitiske emner, svarerne var på ingen måde entydige, hverken i den blå eller røde lejr.

Læs hvad der sundhedspolitisk skal opprioriteres og nedprioriteres ifølge partierne i Blå Blok. Vi har stillet dem allesammen 8 sundhedspolitiske spørgsmål.

Hvis du vil følge med i vores opdateringer, så meld dig til her.

Her ser du de 2 overblik med alle spørgsmålene samt essensen af svarerne. De fulde svar kan læses i linkene nederst i dette indlæg:

Blå Blok består af følgende partier: Dansk FolkepartiLiberal Alliance, Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Hvad mener blå blok rent sundhedspolitisk, del 1

Hvad mener blå blok rent sundhedspolitisk, del 1

Hvad mener blå blok rent sundhedspolitisk, del 2

Hvad mener blå blok rent sundhedspolitisk, del 2

Vi vil gerne gøre ekstra opmærksom på, at vi har skrevet til samtlige partier og har løbende bragt svarerne fra dem, der har svaret tilbage. Hvis nogle partier har valgt ikke at svare, har vi af gode grunde ikke kunne bringe interviewet med dem, så de interviews vi har bragt, udtrykker ikke nødvendigvis BetterWings politiske holdninger. Du kan finde samtlige interviews på vores blog.

Her finder du de fulde interviews fra Blå Blok:

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Jane Heitmann fra Venstre

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Daniel Rugholm fra Det Konservative Folkeparti

Vi er rigtigt glade for, at du læser med på vores blog. Vi vil være så glade, hvis du vil tilmelde dig vores nyhedsbrev, så får du også af vide, når der sker noget nyt.

Dette blogindlæg er lavet af Kasper Valentin.

Hvad mener partierne om Funktionelle lidelser, HPV vaccinen og andre sundhedspolitiske emner?

BetterWing har, for at sætte sundhedspolitik på dagsordenen, spurgt partierne hvad de mener om Funktionelle lidelser, HPV vaccinen, medicinsk cannabis og andre sundhedspolitiske emner, svarerne var vidt forskellige.

Hvis du vil følge med i vores opdateringer, så meld dig til her.

Her ser du et overblik over nogen af svarerne:

Udpluk af vores interviews med partierne

Udpluk af vores interviews med partierne

Spørgsmålene var følgende (se link til alle svar nederst i indlægget)

1) Hvad er jeres vigtigste mærkesager indenfor sundhed?

2) Skal der være brugerbetaling for at komme til lægen?

3) Hvad vil I gøre ved overbelægningen på sygehusene?

4) Hvad er jeres holdning til medicinsk cannabis til syge borgere?

5) Hvad er jeres holdning til HPV vaccinen?

6) Hvad er jeres holdning til de mange danskere som må søge til udlandet og selv betale for diagnose og behandling som f.eks. mange borrelia ramte?

7) Hvad er jeres holdning til diagnosen Funktionel lidelse?

8) Hvad vil I gøre for at forbedre det danske sundhedssystem?

Følgende partier har svaret Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance, Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Vi vil gerne gøre ekstra opmærksom på, at vi har haft skrevet til samtlige partier og har løbende bragt svarerne fra dem, der har svaret tilbage. Hvis nogle partier har valgt ikke at svare, har vi af gode grunde ikke kunne bringe interviewet med dem, så de interviews vi har bragt, udtrykker ikke nødvendigvis BetterWings politiske holdninger.

Alle partier har fået muligheden for at svare på de samme spørgsmål.

OBS! Se her hvad partierne har svaret til alle spørgsmålene.

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Özlem Cekic fra Socialistisk Folkeparti

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Niko Grünfeld fra Alternativet

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Jane Heitmann fra Venstre

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Stine Brix fra Enhedslisten

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Daniel Rugholm fra Det Konservative Folkeparti

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Socialdemokraterne

Vi er rigtigt glade for, at du læser med på vores blog. Vi vil være så glade, hvis du vil tilmelde dig vores nyhedsbrev, så får du også af vide, når der sker noget nyt.

Dette blogindlæg er lavet af Kasper Valentin.

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance

Frem mod det kommende folketingsvalg den 18. Juni 2015 vil BetterWing stille samtlige partiers sundhedsordfører 8 hurtige spørgsmål omkring nogle af de problemstillinger, som vi har haft sat fokus på på BetterWing. Dette gør vi for at skabe et overblik over hvor de står ift. forskellige sundhedsmæssige problemstillinger.

Vi vil gerne gøre ekstra opmærksom på, at vi har skrevet til samtlige sundhedsordførere fra alle partier og bringer løbende svarerne fra dem, der svarer tilbage. Hvis nogle partier vælger ikke at svare, kan vi af gode grunde ikke bringe interviewet med dem, så de interviews vi bringer, udtrykker ikke nødvendigvis BetterWings politiske holdninger.
Alle partier har fået muligheden for at svare på de samme spørgsmål.

Dette interview er med Liberal Alliances sundhedsordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance

Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance

1) Hvad er Liberal Alliances vigtigste mærkesager indenfor sundhed?
Liberal Alliance arbejder for bedre pleje og behandling med udgangspunkt i patientens bedste frem for systemet, og så vil vi sikre et moderne sundhedsvæsen, hvor vi får effektiviseret og afbureaukratiseret, så sundhedspersonalet får bedre tid til at give pleje.

Det frie valg mellem offentlige og private tilbud skal styrkes, og vi ønsker at sikre tilgængelig information om kvaliteten af behandlinger på offentlige og private sygehuse. Vi mener at patienter skal have ret til at påbegynde behandling inden for en måned, og vil sikre, at man allerede fra visitationen til ambulant behandling frit kan vælge både privat og offentligt hospital, så længe privathospitalerne lever op til aftalte pris- og kvalitetskrav.

Vi ønsker at nedlægge regionerne, så alle tilbydes den samme behandling, uanset hvor de er bosat. Vi ønsker også at borgerne skal have det rette behandlingstilbud uanset om det findes i den anden ende af landet, eller det er nødvendigt at tage til udlandet for at få det. Det skal være muligt for danskerne at blive behandlet i udlandet.

2) Skal der være brugerbetaling for at komme til lægen?
Liberal Alliance har sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti skrevet en kronik om vores fælles plan for sundhedsvæsenet. Her har vi gennemgået seks hovedpunkter, hvor vi allerede nu kan sige, at vi er enige. Liberal Alliance har i den forbindelse meldt ud, at vi gerne vil være med til at garantere, at der ikke bliver indført brugerbetaling i sundhedsvæsenet i den kommende valgperiode.

Vi mener at man med fordel kan lade eksperter vurdere, om den brugerbetaling, der i forvejen eksisterer, kan fordeles på en mere hensigtsmæssig og socialt retfærdig måde, men vil altså ikke indføre brugerbetaling hos lægen i den kommende valgperiode. Det er dog stadig Liberal Alliances politik, at man vil kunne skabe et bedre sundhedsvæsen ved at indføre en beskeden betaling på 130 kr., da det vil sikre at borgere kun tager til lægen, når de rent faktisk behøver det. Man vil således også kunne lette brugerbetalingen hos tandlægen i stedet, da mange med tandproblemer ikke har råd til tandlægebesøg. Vi foreslår at en sådan løsning i fremtiden skal have et loft på 1.300 kr. om året, og at børn, pensionister og kronikere skal fritages betalingen. Det mener vi også vil sikre en mere socialt retfærdig fordeling af brugerbetalingen.

3) Hvad vil I gøre ved overbelægningen på sygehusene?
Liberal Alliance vil stoppe nedlæggelsen af sengepladser, da overbelægning er et problem, vi er nødt til at løse nu og her. Vores forslag er at regionerne indgår aftaler med private om levering af hotelfunktioner, udskrivelsessygehuse eller udskrivelseshjem, for de patienter, der ikke behøver yderligere behandling, men som endnu ikke er klar til at blive udskrevet. Med hjælp fra det private sygehusvæsen skal det sikres, at udskrivningerne ikke sker for tidligt, da det øger risikoen for komplikationer, og samarbejdet skal ligeledes forhindre, at medicinske patienter ligger på hospitalsgange.

4) Hvad er Liberal Alliances holdning til medicinsk cannabis til syge borgere?
Liberal Alliance går ind for at legalisere medicinsk cannabis. Det vil forbedre mulighederne for ordentlig kontrol og vejledning markant, og hjælpe patienter med bl.a. sclerose, stærke rygsmerter og epilepsi til smertelindring uden, at de kriminaliseres.

5) Hvad er Liberal Alliances holdning til HPV vaccinen?
Bivirkningerne ved HPV-vaccinen er selvfølgelig en meget ulykkelig sag, som skal undersøges dybdegående, så kendskabet til skadevirkningerne kan udbredes mest muligt, og der kan findes en behandling. Vi bakker op om den proces, der er sat i gang for at komme til bunds i sagen.

6) Hvad er Liberal Alliances holdning til de mange danskere som må søge til udlandet og selv betale for diagnose og behandling som f.eks. mange borrelia ramte?
Liberal Alliance vil prioritere borgernes behandlingsmuligheder højt. For at gøre det muligt, vil vi gerne kunne tilbyde behandling på tværs af landet – og i udlandet, såfremt det er der, den rette behandling er. Hvis de danske læger ikke har den fornødne ekspertise, skal det være muligt for danske patienter, at få finansieret behandlingen på en kritisk sygdom på udenlandske hospitaler.

EU’s patientmobilitetsdirektiv fra sidste år bygger på gode intentioner, men vi mener ikke at behandlingsmulighederne skal begrænses til de behandlinger, der svarer til de danske. Vi vil udvide fritvalgsordningen, så det bliver mere ligetil for danske patienter at få finansieret behandling af kritisk sygdom på udenlandske hospitaler, når behovet opstår. F.eks. når der ikke ifølge Sundhedsstyrelsens tommelfingerregel er den fornødne ekspertise hos danske læger. Høj behandlingskvalitet kræver nemlig, at der er mindst 30 patienter til en højt specialiseret funktion og mindst 100 patienter inden for tilstødende områder. For at være på højde med udviklingen bør Danmark indgå samarbejdsaftaler med udenlandske læger om behandling af patienter med disse sjældne sygdomme.

7) Hvad er Liberal Alliances holdning til diagnosen Funktionel lidelse?
Liberal Alliance har ikke en særskilt holdning til diagnosen funktionel lidelse. Vi ønsker ikke at gøre os til eksperter på det sundhedsfaglige område, men arbejder for at sikre et velfungerende sundhedsvæsen og velfungerende rammer og midler til den uafhængige grundforskning, såfremt det er mere forskning, der er behov for. Vi vil øge basismidlerne til den frie grundforskning med 10 pct. og sikre at forskningen på universiteterne ikke skal styres af politiske satsninger, eller belastes af bureaukrati i forbindelse med forskningsfinansieringen.

8) Hvad vil I gøre for at forbedre det danske sundhedssystem?
Liberal Alliance vil sammen med blå blok opprioritere sundheden. Patienten skal sættes før systemet, og vi skal luge ud i bureaukratiet. Vi vil sikre en reel behandlingsgaranti, som også omfatter det frie sygehusvalg, så privathospitalerne er med til at reducere ventelisterne. Vi vil give en 30 dages behandlingsgaranti, og sikre patientrettighederne i psykiatrien, og så har vi stillet garanti om, at der ikke indføres brugerbetaling i sundhedsvæsenet i den kommende valgperiode. Vi er nødt til at sikre mere sundhed for pengene og kvalitet i behandlingen, og det gør vi bedst som samlet blok.

1000 tak til Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance for dette interview. Du kan læse mere om Simon Emil og Liberal Alliance på hans facebook side her – Simon Emil Ammitzbøll

OBS! Se her hvad andre patiers sundhedsordfører har svaret til samme spørgsmål

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Özlem Cekic fra Socialistisk Folkeparti

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Niko Grünfeld fra Alternativet

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Jane Heitmann fra Venstre

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Stine Brix fra Enhedslisten

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Daniel Rugholm fra Det Konservative Folkeparti

8 hurtige sundhedsspørgsmål til Socialdemokraterne

Vi er rigtigt glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til her.

Dette interview er lavet af Kasper Valentin.