Kan smertestillende håndkøbsmedicin påvirke tanker og følelser?

Smertestillende håndkøbsmedicin som ipren og paracetamol (handelsnavne: Panodil, Pamol og Pinex) kan påvirke hvordan man bearbejder informationer, oplever svære følelser og reagerer på stemningsfulde billeder, viser nye undersøgelser. I en ny artikel i Policy Insights from the Behavioral and Brain Sciences, en FABBS-journal, der er blevet offentliggjort i samarbejde med SAGE Publishing undersøges disse resultater.

Artiklens forfattere har gennemgået tidligere forskning, der tyder på, at smertestillende håndkøbsmedicin kan påvirke individer:

  • Følsomhed overfor følelsesmæssigt smertefulde oplevelser: Sammenlignet med dem, der tog placebo, rapporterede kvinder, der fik en dosis ibuprofen, færre triste følelser fra følelsesmæssigt smertefulde oplevelser, som for eksempel at blive udelukket fra et spil eller skrive om en tid, hvor de blev forrådt. Mænd viste det modsatte mønster.
  • Evne til at have empati med andres smerter. Sammenlignet med dem, der tog placebo, var personer, der tog en dosis paracetamol, mindre følelsesmæssigt påvirkede, mens de læste om en person, der oplevede fysisk eller følelsesmæssig smerte og de følte mindre medlidenhed med personen.
  • Evne til at behandle information: Sammenlignet med dem, der tog placebo, lavede personer, der tog en dosis paracetamol, flere fejl i et spil, hvor de blev bedt om, på forskellige tidspunkter, enten at udføre eller ikke udføre en opgave.
  • Reaktioner på følelsesmæssige objekter: Personer, der tog en dosis paracetamol, vurderede behagelige og ubehagelige fotografier mindre ekstremt end dem, der tog placebo.

Læs resten