Yoga og kontrolleret vejrtrækning reducerer depressive symptomer

En ny undersøgelse viser, at personer med depression havde en betydelig reduktion i depressive symptomer i løbet af et 12-ugers forløb, der omfattede Iyengar yoga undervisning og vejrtrækningsøvelser. Deltagere, der deltog i tre yoga klasser om ugen var mere tilbøjelige til at opnå en lavere depressions score efter 12 uger end personer, der deltog i to klasser om ugen, viser undersøgelsen, der er offentliggjort i The Journal of Alternative and Complementary Medicine.

Artiklen med titlen “Treatment of Major Depressive Disorder with Iyengar Yoga and Coherent Breathing: A Randomized Controlled Dosing Study”, er medforfattet af Richard Brown, MD, Columbia University College of Physicians and Surgeons (New York, NY), John Eric Jensen, PhD, Harvard School of Medicine (Boston, MA), McLean Hospital (Belmont, MA), kolleger fra Boston University School of Medicine, Boston Medical Center, Massachusetts General Hospital, Biostatistical Solutions (Boston, MA), Edith Nourse Rogers Memorial Veterans Hospital (Bedford, MA), samt New York Medical College (Valhalla, NY).

I undersøgelsen deltog voksne i alderen 18-64 år med svær depression i enten tre (højdosis) eller to (lavdosis) yoga klasser om ugen og praktiserede samtidig en vejrtrækningsøvelse på 5 vejrtrækninger per minut. Under hele forløbet brugte forskerne en skala til måling af depression for at vurdere depressive symptomer hos de 30 deltagere.

“De praktiske resultater for denne måde at behandle depressive symptomer på viser, at det virkede for deltagere, der var både på og uden antidepressiv medicin, og at det også havde god virkning for de tidspressede, der kun havde tid til to sessioner om ugen,” siger The Journal of Alternative and Complementary Medicine Editor-in-Chief John Weeks, Seattle, WA.

Kilder:
http://www.medicalnewstoday.com

Article: Treatment of Major Depressive Disorder with Iyengar Yoga and Coherent Breathing: A Randomized Controlled Dosing Study, Richard Brown, MD, et al., The Journal of Alternative and Complementary Medicine, doi: 10.1089/acm.2016.0140, published online 16 February 2017.

Vi er meget glade for, at du læser med på vores blog. Hvis du løbende vil informeres, om hvad der sker på bloggen så meld dig til vores nyhedsbrev.

Dette indlæg er lavet af Kasper Valentin.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *